Som lokal fagforening vil vi gerne støtte op om, at der bliver uddannet dygtige elever indenfor HK's fagområde i Midt- og Vestjylland, og, at der er gode elevpladser på de lokale virksomheder, lyder det fra Inger Stranddorf, afdelingsformand for HK MidtVest.
Det er syvende gang, HK MidtVest kårer ”Årets elev”. Sidste år gik prisen til Jonas Moesgaard Jensen, der var elev hos Bilka Holstebro.
”Årets elevplads” bliver delt ud for fjerde gang. Prisen gik sidste år til Velux i Skjern.
Sidste år gik prisen ”Årets elev” til Jonas Moesgaard Jensen, der var elev hos Bilka Holstebro. ”Årets elevplads” 2022 blev Velux i Skjern.
Sådan nominerer du
Har du en elev eller elevplads i tankerne, som du ønsker at nominere til ”Årets elev” eller Årets elevplads”, så gå ind på:
hk.dk/aaretselev
hk.dk/aaretselevplads
Her er der mulighed for at indstille din kandidat til priserne.
”Årets elev 2023” skal være elev indenfor HK's faglige område og på en arbejdsplads, der ligger i HK MidtVests geografiske område. Eleven skal være fagligt dygtig og en rigtig god kollega, som bidrager til det gode arbejdsmiljø.
Det er elevansvarlige, tillidsvalgte, kolleger og chefer på de lokale arbejdspladser, der kan indstille deres elev til prisen.
Prisen ”Årets elevplads” skal deles ud til en god arbejdsplads, som giver sine elever masser af faglige udfordringer, og som samtidig har et godt arbejdsmiljø. Det er eleverne, der kan indstille deres arbejdsplads til prisen.
Frist i april
Fristen for at nominere er torsdag 20. april 2023.
Der var 86 nominerede elever til ”Årets elev” og 26 elevpladser til ”Årets elevplads” i 2022, og det er håbet, at der kommer endnu flere i år.
Igen i år vil der være semifinaler, hvor afdelingens sektorbestyrelser udvælger en finalist i begge kategorier blandt alle indstillinger på den enkelte sektors område.
I finalen er det en ekstern jury, der kårer vinderne. Juryen består foruden Inger Stranddorf, afdelingsformand for HK MidtVest, af Nanna Mollerup Seidelin, direktør for Uddannelsescenter Holstebro, UCH, Lasse Jacobsen, kommunaldirektør for Viborg Kommune, Marjanne Grønhøj, Senior Vice President Human Ressource, DEIF A/S, Power & Marine Division, Skive, og Allan Kristensen, citychef i Herning.
Vinderne bliver kåret i slutningen af maj/starten af juni.
Vindere "Årets elevplads"
2021: Morsø Kommune.
2020: Skive Kommune.
Vindere "Årets elev"
2021: Janni Kristensen, kontorelev i administrationen på Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern.
2020: Anna Marie Nielsen, økonomielev hos Bila A/S i Nykøbing Mors.
2018: Sara Nielsen, salgsassistentelev i SuperBrugsen i Hammerum.
2017 Patrick Sørensen, trainee i regnskabsservice nord hos Kvik A/S i Vildbjerg.
2016 Elina Østergaard Goul, revisorelev hos Landbo Limfjord i Skive.