HK.dk logo

Nyhed

Fællesskabsplakat på vej til alle arbejdspladser

En hilsen i form af en plakat, der hylder fællesskabet, er på vej til alle HK Stats tillidsrepræsentanter og kontaktpersoner.

For at hylde fællesskabet og anerkende den store indsats, HK Stats tillidsvalgte hver dag leverer, sender HK Stat i denne uge en pakke ud til alle medlemmers arbejdspladser.

Pakken rummer en plakat, som i tegninger og ord viser et udsnit af fagforeningens værdier, traditioner og medlemsydelser. Kunstneren bag er tegneren Rasmus Juul.

I det medfølgende brev opfordrer HK Stats næstformand Ulla Moth-Lund Christensen og formand Rita Bundgaard til, at man hænger plakaten op på arbejdspladsen.

’Vi håber, at du og alle, der ser plakaten, vil stoppe op og dykke ned i de mange detaljer, som viser, hvad det vil sige at være medlem af HK Stat: Det handler om tryghed, frihed og fællesskab,’ lyder det i brevet.

fællesskabsplakat tegnet af Rasmus Juul