Tillidsrepræsentant i Hjemmeværnskommandoen på Vordingborg Kaserne, Joan Schack, har brugt sin viden og erfaring som underviser til at kaste lys over medlemmernes forhold til efteruddannelse og til at få skabt en holdningsændring.
Joan Schack er glødende tilhænger af uddannelse og faglig udvikling. Hun har masser af kurser på cv’et, og senest, i 2023, har hun gennemført en diplomuddannelse i offentlig forvaltning og administration. Og hun har fortsat appetit på mere.
- Jeg synes, det er vigtigt at tage efteruddannelse. Jeg har altid gjort det, og jeg vil stadig gøre det, fastslår den 61-årige tillidsrepræsentant i Hjemmeværnskommandoen, som har til huse på Vordingborg Kaserne.
Joans motivation er, at hvis man ikke følger med udviklingen, sakker man bagud og risikerer, at der ikke længere er plads til én på arbejdsmarkedet. Et budskab, som det i årevis har ligget hende stærkt på sinde at opnå tilslutning til blandt medlemmerne i HK-klubben.
- Jeg ville ønske, at mine HK’ere havde det på samme måde som mig i forhold til efteruddannelse. Men det, jeg typisk hørte, var: ”Jeg løser jo mine opgaver og gør det, jeg skal”, eller ”det er jeg blevet for gammel til”.
I foråret 2023 besluttede hun, at nu skulle der gøres noget. Hun ville at gå systematisk til værks og indkaldte til et møde med emnet kompetenceudvikling på dagsordenen i forbindelse med klubbens generalforsamling.
- Jeg tænkte: Jeg vil prøve at snakke med dem om, hvad det er, der holder dem tilbage fra at kaste sig ud i at lære nyt. Jeg vil bruge min undervisningserfaring og prøve at facilitere en proces, hvor de sætter ord på deres modstand mod at gå i gang, fortæller hun.
Fra ’nej’ til ’hvordan’
Op til mødet hængte Joan 4 store hvide plancher op på væggen. Og så gav hun deltagerne et par minutter til først selv at reflektere over spørgsmålet ’hvorfor nej?’ (til kompetenceudvikling) og derefter et par minutter mere til udveksling med sidemanden.
- Da refleksionstiden var gået, gik jeg simpelthen op og skrev, det de sagde, på en planche. Deres spørgsmål og tanker kunne fx være: ”Vi kan ikke få fri”, ”jeg har aldrig gået til eksamen”, og ”hvem skal lave arbejdet, når jeg væk”, fortæller Joan.
Hun beskriver, hvordan deltagerne undervejs i processen også blev inspireret af hinanden til at komme med ideer og løsningsforslag, som hun fik dem til at uddybe. Hun sorterede deres pointer og skrev dem op på plancherne under overskrifterne ’hvordan’ og ’ideer’. En ide var fx at tage problemet med manglende tid op med ledelsen. En anden at være to, der støtter hinanden ved at følges ad til eksamen.
- Ved at jeg faciliterede processen på den måde, fik de ejerskab til det, der kom op på plancherne, fortæller Joan, som foruden sin teoretiske viden fra efteruddannelse har erfaring med at undervise grupper i hjemmeværnet.
HK’ernes stemme i CSU
Efter generalforsamlingen aftalte Joan med HK-gruppen, at hun ville tage resultaterne fra deres klubmøde med til SU, hvor hun er næstformand, og fremlægge dem der.
- Formanden og de andre SU-medlemmer blev superglade for at høre om vores proces, og de bad om billeder af mine plancher, så de kunne tage dem med. Nogle af de andre faggrupper kunne faktisk nikke genkendende til noget af det, vi havde fundet ud af, fortæller hun.
Og ikke nok med det. Efter SU-mødet skulle Joans chef deltage i et møde om kompetenceudvikling i det centrale samarbejdsudvalg (CSU). Han spurgte derfor Joan, om han måtte sende sine noter omkring hende først, så hun kunne supplere med ”de gode ting, hun sagde på SU-mødet”.
- Ja, så på den måde fik HK også en stemme CFU, konstaterer Joan og tilføjer:
- Alt det vidste jeg ikke på forhånd. Jeg vidste ikke, om ledelsen overhovedet ville tage imod det. Jeg vidste bare, at vi var nødt til at tage hul på det.
Værdifuldt for TR-rollen
I det forløbne år er et af Joans medlemmer gået i gang med en akademiuddannelse, og Joan hører jævnligt fra hende, hvordan det at komme ’uden for hegnet’, som er en kendt talemåde i forsvaret, har åbnet en ny og spændende verden. En erkendelse, som Joan håber, vil sprede sig til andre.
Det afgørende for Joan er ikke, at flest muligt melder sig til efteruddannelse her og nu, men at hendes facilitering på klubmødet sætter gang i refleksioner. Ikke bare dem, der kom på dagen, men i ugerne og månederne bagefter.
Også for Joan selv har forløbet givet værdi:
- Den her proces har givet mig en større sikkerhed som TR. Det har virkelig været en øjenåbner. Nu ved jeg, hvad der rør sig hos medlemmerne. Det er ikke bare synsninger, siger hun.
Næste skridt, fortæller Joan, kunne være at afvikle en lignende proces og se, om noget har flyttet sig siden sidst.
- Succesen ligger ikke i at være nået i mål med det hele, men i, om der er kommet en større bevidsthed i forhold til kompetenceudvikling. Det skal vi blive ved med at tale om.
Tillidsrepræsentantens ønsker på medlemmernes vegne er klokkeklare: De skal have selvtillid og tro på egne kompetencer, hvis ikke opgaverne skal glide over til akademikerne.
- De skal turde at tage opgaver, som er fremmede for dem. At gå ud på tynd is, få lidt våde fødder og vide, at de kan tørre dem igen. Som HK’ere skal vi kæmpe for at bevare vores plads. Det skal vi gøre ved at turde.
Om Joan Schack