Vær opmærksom på, at der den 1. marts 2024 trådte nye regler i kraft vedrørende natarbejde på Butiksoverenskomsten og Funktionæroveroverenskomsten for Handel, Viden og Service med Dansk Erhverv Arbejdsgiver. I den forbindelse har parterne udarbejdet dokumentationsskemaer, som man på virksomhederne kan bruge eller lade sig inspirere af.
Først og fremmest skal man være opmærksom på, om man følger NFA’s anbefalinger om, hvordan natarbejde udføres. Hvis ikke jeres virksomhed lever op til anbefalingerne, skal der sættes en række aktiviteter i værk.
Overenskomstens definition på en natarbejder og natperiode
Ved natarbejder forstås en arbejdstager, der normalt udfører mindst 3 timer af sin daglige arbejdstid i natperioden (23.00-06.00) eller udfører natarbejde i mindst 300 timer inden for en periode på 12 måneder.
NFA’s anbefalinger om tilrettelæggelse af natarbejde:
- Højst tre nattevagter i træk
- Højst 9 timer ad gangen
- Mindst 11 timer mellem to vagter
- Gravide normalt arbejder maksimalt 1 nattevagt om ugen for at mindske risiko for abort og andre graviditetskomplikationer.
- Særligt på funktionæroverenskomsten
- Særligt på butiksoverenskomsten
Helbredskontrol og særlig risikovurdering
Hvis virksomheden følger NFA’s anbefalinger, anvendes de almindelige regler i overenskomsten uændret, herunder reglerne om at natarbejderne skal tilbydes en helbredskontrol hvert andet år.
Hvis det vurderes, at NFA’s anbefalinger ikke følges, skal natarbejderen tilbydes en årlig helbredskontrol, som er obligatorisk at gennemføre hvert andet år. Herudover skal der gennemføres en årlig særlig risikovurdering rettet mod natarbejde, evt. i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen.
Vi har udarbejdet materiale til brug eller inspiration til kortlægning og vurdering af risikofaktorer ved natarbejde samt en handlingsplan, som findes her.