Pengeseddel

Når du er medlem af HK Handel og HK’s a-kasse, bliver du fra 1. september 2024 automatisk en del af den kollektive lønsikring, som kan sikre 80% af din løn, hvis du mister jobbet.

Det sker, efter at HK Handel har indgået en aftale med Alka, der også betyder, at lønforsikringen er gratis for medlemmer frem til 1. december. Herefter koster den 55 kr. om måneden.

Der er heller ingen karensperiode, hvis man er medlem af både HK Handel og HK A-kasse inden d. 1. september.

Er du ikke medlem af HK A-kasse, så bliver du heller ikke omfattet af lønforsikringen. Der er altså god grund til at melde sig ind i a-kassen, hvis du ikke allerede er det, inden d. 1. september, så du er sikret lønforsikring uden karensperiode.

Du kan læse mere om lønforsikringen her.