Ikke alene foreslår regeringen, at man kan læse på erhvervsakademier på deltid, men det skal også være gratis at tage efteruddannelser. Et kæmpe skridt fremad, mener chefkonsulent Gitte Brückner, HK Danmark. Og arbejdsgiverne i Dansk Erhverv er meget positive over for forslaget. Med den hektiske teknologiske udvikling inden for IT er det relevant for SAMDATA-medlemmer løbende at kunne tage efteruddannelse så nemt som muligt, mener bl.a. Dansk Erhverv.

 

Af Peder Bjerge, peder@bjerge.net

 

”Der er kæmpestore muligheder i det nye forslag fra regeringen om, at efteruddannelse skal være gratis, når man har taget en kortere eller mellemlang uddannelse. Det er så fantastisk!” siger Gitte Brückner, uddannelsespolitisk chefrådgiver i HK Danmark.

Som HK’s ekspert i de videregående uddannelser har hun nærstuderet forslaget til reform af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne, som regeringen fremsatte den 8. oktober 2024. Et af forslagene i den omfattende reformpakke betyder, at studerende to år efter at have afsluttet en uddannelse vil kunne efteruddanne sig frit gennem hele deres arbejdsliv.

 

Det helt rigtige skridt

Ifølge forslaget skal tilbud om efteruddannelse være målrettet aftagernes praktiske behov i deres arbejdsliv. Derfor vil der blive igangsat et udviklingsarbejde med input fra relevante aktører for at skabe konkrete fag, moduler og forløb, som kan tilbydes som gratis efteruddannelse.


Gitte Brückner,uddannelsespolitisk chefkonsulent i HK Danmark

”Selvfølgelig er der ting, der står med småt i forslaget, som man kan diskutere, men alene det, at der er åbent for den mulighed, er det helt rigtige skridt,” siger Gitte Brückner.

Hun fremhæver, at særligt for SAMDATA-medlemmer kan de nye muligheder være meget relevante, fordi den teknologiske udvikling går meget hurtigt inden for felter som f.eks. kunstig intelligens.Hun er rigtig glad for forslaget om, at det skal være muligt at tage gratis efteruddannelse.

”Det behøver jo ikke være en hel overbygningsuddannelse eller en master, men at det også bliver muligt at tage enkelte moduler alt efter, hvilket behov man har i sit arbejde. Det passer bedre med virkeligheden ude på arbejdspladserne,” siger Gitte Brückner.

Der er kæmpestore muligheder i det nye forslag fra regeringen om, at efteruddannelse skal være gratis, når man har taget en kortere eller mellemlang uddannelse.”
- Gitte Brückner, uddannelsespolitisk chefkonsulent i HK Danmark

Skifter spor i deres arbejdsliv

Regeringen foreslår også at etablere nye muligheder for at tage en kortere eller mellemlang videregående uddannelse på deltid med sideløbende beskæftigelse på mere fordelagtige vilkår, end det kendes i dag. På den måde kan studerende, der ønsker at arbejde ved siden af studiet, gennemføre en uddannelse uden deltagerbetaling og SU.

”Det vil jo gøre det muligt for folk at skifte spor i deres arbejdsliv uden at man nødvendigvis skal tilbage på SU. Men vi afventer nu, hvilke uddannelser der bliver omfattet, og hvor det ikke vil være muligt. Vi vil kæmpe for, at det bliver så bredt som muligt, så folk kan tage de uddannelser, som de mener, der er behov for,” siger Gitte Brückner.

Hun fremhæver, at det vil være en stor fordel, hvis en person, der f.eks. arbejder som pædagog, vil tage en uddannelse til datamatiker eller noget andet inden for IT-branchen.

”Hvis det bliver muligt, vil det være en stor fordel. Hvad der udestår til forhandlingerne, er, hvordan de 2.1 mia. kr., som er afsat, bliver prioriteret,” siger Gitte Brückner.

”Med reformen undgår man også, at folk holder sig tilbage fra at tage en bestemt uddannelse, fordi de er bange for at blive fanget i en blindgyde. Altså: ’Hov, er det virkelig det, jeg skal lave resten af mit liv?’ Det kommer vi væk fra ved at give folk mulighed for at uddanne sig frit gennem hele livet,” tilføjer hun.

 


Størst behov på IT-området

Også fra arbejdsgiverne i Dansk Erhverv er man generelt positiv over for regeringens udspil til en reform af denne del af uddannelsessystemet.

”Det giver nogle andre muligheder for at skifte spor i ens arbejdsliv ved at gennemføre en uddannelse på deltid. Samtidig synes vi, at det er ekstremt vigtigt, at vi sikrer medarbejderne mulighed for at have de rigtige kompetencer gennem hele deres arbejdsliv. Vi mener, at det er meget vigtigt, at de nye gratis tilbud om efteruddannelser bliver målrettet arbejdsmarkedet,” siger Mads Eriksen Storm, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.

”Det gælder særligt i forhold til IT-kompetencer. Der sker så meget på IT-området, at det helt sikkert er der, det største behov for efteruddannelse vil være,” tilføjer han.

Hele reformpakken indeholder en række forskellige dele, som forsøger at gøre de erhvervsrettede videregående uddannelser mere tidssvarende og fleksible. Generelt mener Gitte Brückner, at det er en stor fordel, at ungdomsuddannelserne bliver tænkt mere sammen med de erhvervsrettede videregående uddannelser.

 

Regeringens forslag til reform af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne

 

Reformen består af en lang række tiltag, som du kan læse om her på ministeriets hjemmeside her.

Med regeringens udspil til reformen ”Professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser til fremtiden” er der afsat samlet 2,1 mia. kr. til tiltag på det professions- og erhvervsrettede videregående uddannelsesområde ved fuld indfasning i år 2032, herudaf afsættes