Trods massive ambitioner: Staten mangler overblik over AI

Illustration: Mostphotos.

”Danmark skal være verdensmester i AI i den offentlige sektor”. Sådan lød det i december, da digitaliseringsminister, Caroline Stage Olsen (M), præsenterede regeringens strategi for kunstig intelligens. Og ifølge Politiken og Altinget skal den digitale task force finde steder, hvor AI kan ’frigøre’ mindst 10.000 administrative årsværk i det offentlige.

LÆS OGSÅ: AI-taskforce skal ”frigøre” mindst 10.000 offentlige stillinger

Meldingerne fik samtidig HK Stats formand, Heidi Juhl Pedersen, til at minde om, at staten inden for digitalisering har dårlige erfaringer med at høste besparelser på forhånd. Men på trods af forudsigelserne om, at AI kan medføre massive besparelser, viser det sig, at landets øverste myndighed inden for digitalisering slet ikke har et samlet overblik over hverken omfanget eller anvendelsen af AI i den offentlige sektor:

Det oplyser Digitaliseringsministeriet i en mail til HK Stats medier:

’Digitaliseringsministeriet kan oplyse, at omfanget af brugen af AI i den offentlige sektor ikke er kortlagt, hvorfor det heller ikke fremgår af redegørelsen Danmarks Digitale Udvikling 2025’.

Ifølge samme redegørelse ligger danske virksomheder helt i top i Europa med en andel på 28 procent, der gør brug af AI. De tal fik ministeriet i en pressemeddelelse den 26. februar til at konkludere, at Danmark er det land i Europa, hvor flest virksomheder benytter kunstig intelligens.

40,6 millioner afsat til 3 konkrete AI-projekter

Selv om den nye redegørelse altså ikke rummer tal for omfanget af AI i den offentlige sektor, fastholder Digitaliseringsministeriet alligevel, at AI i høj grad bliver brugt i den offentlige sektor. Hvor meget eller lidt ’i høj grad’ er udtryk for, uddyber ministeriet ikke:

’Den offentlige sektor bruger i dag i høj grad kunstig intelligens til at lette eksempelvis det administrative arbejde, så der kan frigøres tid. Derudover har regeringen, KL og Danske Regioner nedsat den Digitale Taskforce for kunstig intelligens med henblik på at sikre udrulning af kunstige intelligens-løsninger i den offentlige sektor i stor skala. Senest er der blevet afsat 40,6 millioner kr. til at brede tre konkrete indsatser på sundheds- og ældreområdet ud i kommuner og regioner’, skriver ministeriet i et svar til HK Stats medier.

Redaktionen har spurgt både EU-kommissionens danske repræsentation samt kommissionens AI-kontor, men også her er svaret, at man ikke ligger inde med disse data for offentlig brug af AI.

Den danske stat har imidlertid selv udgivet tal i efteråret 2023, hvor Datatilsynet undersøgte udbredelsen af AI blandt 191 offentlige myndigheder. Her svarede 27 procent af myndighederne, at de brugte mindst én form for kunstig intelligens. Resten vurderede, at de ikke benyttede kunstig intelligens.

Fra rapporten Danmarks Digitale Udvikling 2025 fremgår det, at kun 15 procent af de private virksomheder brugte AI i 2023. Dermed var andelen af offentlige myndigheders brug af AI i 2023 markant større end virksomhedernes anvendelse.

HK Stat efterlyser overblik over AI

Hos HK Stat følger analysechef Thomas Lynge Madsen AI-udviklingen tæt. Han undrer sig over, at den nye redegørelse ikke rummer tal for offentligt AI.

Analysechef i HK Stat Thomas Lynge Madsen. Foto: Nils Lund Pedersen.

- Det er relevant, når der skal laves ambitioner for AI-potentialer i den offentlige sektor, at vide, hvordan vi allerede i dag anvender AI-løsninger i den offentlige sektor, siger Thomas Lynge Madsen.

Selvom der kan være forskelle i opgørelsesmetoder, så kunne Datatilsynets tal fra 2023 tyde på, at den offentlige sektor kan være ganske langt fremme omkring AI-løsninger allerede, selvom opgørelsesmetoderne dog ikke er helt identiske, påpeger han.

- Der kan jo være sket meget siden 2023, og det taler for, at vi skal blive klogere på den aktuelle brug af AI i den offentlige sektor. Det er vores vurdering, at det er svært at beregne et eventuelt besparelsespotentiale, når vi ikke har et samlet overblik over anvendelsen af AI, og når vi reelt ikke ved, hvor mange af de lavthængende frugter, som allerede er plukket, tilføjer analysechefen.

HK’erne er positive, men savner retningslinjer

Hos HK Stat fortæller analysechefen, at medlemmerne står i kø for at lære om de nye teknologier. Kompetencefondens særlige midler til uddannelse indenfor AI bliver revet væk, og HK’s kurser om emnet er fyldte.

LÆS OGSÅ: HK’erne er klar til AI – men reglerne skal være tydelige

- Grundlæggende er HK Stats medlemmer meget positive overfor AI – og det gælder i endnu højere grad dem, der allerede anvender AI-løsninger. En medlemsundersøgelse viste i efteråret 2024, at 25 procent allerede bruger AI på jobbet, og langt størstedelen forventer, at AI vil fylde mere i deres arbejde i nær fremtid, fortæller Thomas Lynge Madsen.

Men undersøgelsen viste også, at HK’erne i staten savner retningslinjer om AI fra arbejdsgiverne:

- Udover mere uddannelse, så fylder det meget for medlemmerne, at der skal være flere klare retningslinjer på arbejdspladserne for, hvad man må – og ikke må – bruge AI til. Det er et budskab, der går igen, fortæller han.

- En stor del af HK Stats medlemmer arbejder inden for områder, hvor der er skærpede krav til datasikkerheden. Eksempelvis i forsvaret, beredskabet og på justitsområdet. Derfor ser vi frem til, at der både centralt og lokalt arbejdes mere målrettet med klare retningslinjer for brugen af AI i de kommende AI-ambitioner i den offentlige sektor og generelt, betoner Thomas Lynge Madsen, analysechef i HK Stat.

Selvom Digitaliseringsministeriet ikke kender til omfanget af AI i det offentlige, har regeringens AI-task force tidligere udtrykt, at man i løbet af april vil sætte et konkret tal på, hvor mange offentlige årsværk, AI kan ’frigøre’.