Mest elbilerne krydser strømmer ind i Danmark, ryger mange fossilbiler den anden vej. Det giver ekstra travlhed i Motorstyrelsen. Foto: Mostphotos.
Midt i juletravlheden stod regeringen klar med en julegave af den tarvelige slags: 640 medarbejdere i skatteforvaltningen skulle spares væk som en del af det statslige arbejdsprogram. Dermed nåede julefreden knap nok at sænke sig, før tankerne kredsede om den kommende prikkerunde.
Hos Motorstyrelsen koster det 26 medarbejdere jobbet. Det sker midt i en travl periode, der efterhånden har varet i flere år. For i takt med, at elbilen har vundet indpas, har eksporten af danskernes aflagte benzinslugere og dieselhakkere givet store opgavebunker til styrelsens medarbejdere. Det fortæller HK’ernes fællestillidsrepræsentant, Kenneth Bredmose Rasmussen:
- Jeg har svært ved at se, hvordan vi skal nå i mål med de alle opgaver og følge med opgavebunken, hvis man fastholder, at 26 medarbejdere skal spares væk. Læg dertil, at op imod 30 vikarer, som blev hyret ind til at hjælpe til, har udløb i perioden juli til september i år, altså næsten samtidig med, at de varslede fyringer træder i kraft.
HK’erne løber stærkt for den grønne omstilling
17 ud af de 26 årsværk, der er blevet varslet afskediget i Motorstyrelsen, er HK’ere. Det er HK-fagspecialisterne, der sørger for, at der rent administrativt bliver plads til de grønne elbiler i bilparken.
LÆS OGSÅ: Skats massefyring rammer både medarbejdere og kerneopgaver
Den stadigt voksende sagspukkel i Motorstyrelsen går ifølge Kenneth Bredmose Rasmussen helt tilbage til 2020, hvor den daværende S-regering satte som mål, at der i 2030 skulle være mellem 775.000 og 1 million elbiler på de danske veje.
- Nu forventer vi, at vi når 750.000 allerede næste år og potentielt 1,2 millioner i 2030. Det går over al forventning, men der er faldet en stor opgave ned i Motorstyrelsens turban, fortæller han.
- Det er som sådan ikke den stigende import af elbiler, der skaber travlhed, men derimod mængden af benzin- og dieselbiler, der skal den anden vej, som har givet store opgavebunker. Ved udgangen af januar 2026 var der ifølge bilstatistik.dk 555.000 elbiler i Danmark.
Fravalget af benzinslugeren giver travlhed
Når elbilerne krydser grænsen til Danmark, ryger mange af fossilbilerne den anden vej, for de er ifølge Kenneth Bredmose Rasmussen sværere at sælge som brugte biler i igen, selv hvis de kun er 3-6 år gamle.
Fra 2021 til 2025 er eksporten af benzin- og dieselbiler med anmodning om eksportgodtgørelse gået fra 21.000 til 47.000, viser tal fra Motorstyrelsen og Bilbasen. Og forventningen er, at udviklingen fortsætter:
- De stigninger har medført et øget arbejdspres på både HK’ere og andre medarbejdere. For alle de anmeldte eksportkøretøjer skal igennem Motorstyrelsen. Køretøjet skal værdifastsættes og afgiftberigtiges. Derefter udbetales en eksportgodtgørelse til anmelderen. I praksis betyder det, at man får refunderet en del af bilens registreringsafgift, fortæller Kenneth Bredmose Rasmussen.
Rugbrødsmaskinen har trukket læsset
Ifølge fællestillidsrepræsentanten er det ofte HK’erne i Motorstyrelsen, der har trukket læsset, når det kommer til at håndtere den store stigning i bileksporten:
- AC’erne har gennem deres rådighedsforpligtelse pligt til overarbejde, men det er først når de kommer over 20 overarbejdstimer i kvartalet, at de bliver honoreret for det.
Derfor har der været et langt større incitament for HK’erne til at give den en ekstra skalle.
Kenneth Bredmose Rasmussen oplever, at det høje arbejdspres også viser sig i arbejdspladsens trivselsmålinger. Privatfoto.
- Det har vi i dén grad også gjort. Også nogle mere end godt er, fastslår han.
Medarbejderne har frivilligt kunne byde ind på opgaven. Frivilligheden har betydet meget for HK’erne, og det at kunne byde ind på opgaven, når der er tid i kalenderen, har altid været i fokus, fortæller Kenneth Bredmose Rasmussen og fortsætter:
- Alt, der har med hjul at gøre, lander hos os. Fritagelser af skraldebiler for afgift, ny ejerafgift på køretøjer op til 12 tons og fejlrettelser. Som HK’ere har vi en kæmpe opgaveportefølje med eksporten, men når man kigger ned over alle de opgaver, som HK’erne varetager i Motorstyrelsen, er det HK’erne, der er en central drivkraft i den store rugbrødsmaskine, understreger han.
FTR: Lydhør ledelse vil finde løsninger
Trods det faktum, at næsten to tredjedele af de varslede afskedigelser er HK’ere, fortæller Kenneth Bredmose Rasmussen, at det er foregået på ordentligt vis, og at han har et godt samarbejde med ledelsen, også omkring arbejdsbyrden.
- Selvom vi har kunnet se, at arbejdsbyrden er kommet til udtryk i trivselsmålingerne, så har vi generelt et godt arbejdsmiljø. Funktionslederne har været gode til at minde folk om, at der er regler for overarbejde og hviletid, og at de regler er til for medarbejderne.
- Vi er den styrelse med den laveste omsætningshastighed af medarbejdere blandt de 7 styrelser i skatteforvaltningen. Det synes jeg viser, at her er et godt arbejdsmiljø, Det er også ledelsens fortjeneste, siger han.
I forhold til afskedigelserne gennem det statslige arbejdsprogram er der point til styrelsesdirektør Jørgen Rasmussen for at være nærværende i en svær tid:
- Han er synlig i hverdagen og står på mål for det, han får at vide oppefra. Han kommer rundt og har altid tid til en snak. Som jeg hører det, er det ikke normalen alle steder. Og det bliver der også kvitteret for, fortæller Kenneth Bredmose Rasmussen.
Som det er nu, er det uvist, om det er opgavebortfald, AI eller andre løsninger, der skal erstatte de 26 årsværk.
- Om man kan lide det eller ej, så er vi nødt til at finde løsninger, for der kommer også en runde mere af statens arbejdsprogram i 2027. Jeg oplever, at ledelsen er lydhør i samarbejdsudvalget overfor at gøre nogle ting smartere. Jeg forudser, at det bliver mange bække små, der skal løse det, siger Kenneth Bredmose Rasmussen, HK’ernes FTR i Motorstyrelsen.
Overarbejde sat i bero efter besparelser