Næstformand vil have nul-tolerance mod ’hygge-sexisme’

Foto: Mostphotos

MeToo-sager bliver taget noget mere alvorligt nu, end det var tilfældet for blot få år siden. Sagen med den politiske rådgiver, der blev genansat i SF trods en fyring på grund af seksuelle krænkelser samme sted for seks år siden, er det seneste eksempel.

Der bliver nu reageret negativt på den gammeldags form for ledelse – og på den manglende form for forståelse for dynamikken blandt ’de ansatte’ – som SF’s leder og nye dobbelt-minister Pia Olsen Dyhr har gjort brug af under sagen. Ledelse, medansvar og fællesskabernes styrke på jobbet bliver i 2026 opfattet på en anden måde. Og tolerancen over for krænkelser er flyttet drastisk.

LÆS OGSÅ: Flokdyret i os alle er svært at tæmme

Det betyder måske ikke i første omgang, at statistikkerne viser en nedgang i antal tilfælde af krænkende adfærd mellem kolleger på de danske arbejdspladser. Tværtimod kan det øgede fokus på at få udryddet problemet faktisk vise sig som et højere antal tilfælde af sexisme.

’Drengerøvskultur’ er på retur

For nu er det blevet meget mere almindeligt at reagere på jobbet over for dårlig opførsel mellem kønnene. Fællesskabet accepterer ikke længere den lumre tone og krænkelserne. Der bliver i højere grad sagt fra over for adfærden. Og ved at melde seksuel chikane til de ansvarlige på jobbet, kommer det i en periode til at afspejle sig i flere tilfælde af sager i statistikkerne.

LÆS OGSÅ: Rettigheder og tips omkring seksuel chikane

Vi er nu derfor – trods tallene i statistikken – på et mere oplyst niveau, hvor der reageres på sexisme, siger lektor på Roskilde Universitet Kenneth Reinicke, som forsker i mænd og MeToo, til TV2. Der er nu en større bevidsthed om, hvad der er i orden på jobbet. Og på mange arbejdspladser er der ifølge forskeren gang i et omfattende arbejde for at ændre den gamle kultur.

- Det ville have set anderledes ud for seks år siden og før Sofie Lindes tale. Dengang blev den slags ofte opfattet som drengerøvskultur. I dag ser vi det gennem et andet prisme, hvor spørgsmål om krænkelser, magt og ansvar fylder langt mere, siger Kenneth Reinicke til TV2.

2-3 sager om krænkelser om ugen

Efter Sofie Lindes ’MeToo-tale’ i 2020 væltede det frem med sager om sexisme i medieverdenen. HK fik derefter gennemført en undersøgelse af de krænkede i vigtige jobs uden for mediernes søgelys – nemlig HK’erne. Og billedet viste sig at være endnu mere udtalt end det, der havde vist sig i medierne.

Den store undersøgelse foretaget af Epinion viser, at krænkelser også er hyppige blandt kontoransatte, administrative medarbejdere, butiksmedarbejdere, klinikassistenter og laboranter. Hver fjerde HK-medlem (24,6 procent) havde inden for det seneste år været udsat for fx uønskede berøringer, upassende blikke, kys, smålumre vittigheder eller seksuelle kommentarer.

LÆS OGSÅ: HK’erne anmelder langt flere sager om seksuel chikane

Allerede i 2018 og før Sofie Lindes tale havde HK’s advokater øget indsatsen for at ’fange’ de mange tilfælde af sexisme. Og i 2023 udtalte HK’s advokat Maria Rasmussen, at hvor man tidligere fik få sager om året vedrørende seksuelle krænkelser, så ’ lander nu i hvert fald 2-3 sager om seksuel chikane og krænkelser om ugen på mit skrivebord’. Det stigende antal sager genkendes også fortsat i 2026 ifølge HK's Center for Jura.

Fællesskabet er styrket

Ifølge HK Stats næstformand Ulla Moth-Lund Christensen er der nu tegn på, at tendensen er ændret. Der er ifølge hende opbygget en kultur, hvor det bliver stadigt sværere for de enkelte krænkere at udøve sexisme på arbejdspladsen.

- I HK kender vi desværre alt for godt til et voksende antal sager, der spænder mellem smålumre bemærkninger og deciderede seksuelle krænkelser. Og bag hver sag er en person, som er blevet forulempet. Det er kun glædeligt og på høje tid, at fællesskabet på stadigt flere arbejdspladser nu er så stærkt, at sagerne tages allerede i opløbet, siger Ulla Moth-Lund Christensen.

LÆS OGSÅ: TEMA: De destruktive ledere

Hun mener, at det danske arbejdsmarked seks år efter den første bølge af MeToo-sager og et nyt fokus på krænkende handlinger er et bedre sted. HK har gennem flere år forsøgt at styrke de enkelte medlemmers position og bevidsthed, når de udsættes for den lumre daglige sexisme. Det ser nu ifølge næstformanden ud til at have fået medvind.

- Jeg er tilhænger af en tilgang med ’nul-tolerance’. Sagen i SF viser, at der stadig er plads til forbedringer. Man skal ikke slippe afsted med lidt ’hygge-sexisme’ for bagefter at feje hændelsen ind under det berømte gulvtæppe. Vi skal omvendt heller ikke blive nødt til at bandlyse de mænd og kvinder, som forløber sig med en krænkelse. Vi skal i stedet sørge for ordentlig opførsel med et stærkt og kollegialt fællesskab, siger Ulla Moth-Lund Christensen.