Advokat i HK Maria Rasmussen mener, at internetfænomenet #metoo, der opstod i 2017, har givet et sprog for, hvad seksuel chikane er. Der sker ikke nødvendigvis flere krænkelser, men flere anmelder sagerne, fordi de er blevet bevidste om, hvad de bliver udsat for. Foto: Tom Ingvardsen
- Der lander i hvert fald 2-3 sager om seksuel chikane og krænkelser om ugen på mit skrivebord. Det siger Maria Rasmussen, der er advokat i HK, i P1 Morgen tirsdag den 23. maj.
Siden Me Too så dagens lys i 2017 er opmærksomheden og bevidstheden omkring seksuel chikane for alvor kommet på dagsordenen. Ikke blot i nyhedsbilledet, men også ude på arbejdspladserne og ikke mindst hos landets fagforeninger, der oplever en kraftig stigning i antallet af sager og henvendelser om seksuel chikane og krænkelser fra medlemmerne.
Det er også tilfældet hos HK, hvor advokat Maria Rasmussen er ansvarlig for at håndtere disse sager på vegne af HK-medlemmerne. Før Me Too var der én sag om året.
- Nu har vi flere sager om ugen, og det har vi haft siden 2017. Det står i skærende kontrast til det ringe tal sager, der var forud for Me Too, fortæller hun til P1 Morgen på DR.
Konstante krænkelser
Som en forklaring på de mange flere sager, der lander på hendes skrivebord, er det Maria Rasmussens opfattelse, at barren er blevet sænket for, hvornår der bliver anmeldt sager om seksuelle krænkelser på arbejdspladserne. Dog er det langtfra udtryk for, at det er bagtalagtige sager.
- Det er det bestemt ikke. Me Too har givet et sprog til at forstå, hvad seksuel chikane er. Det betyder, at langt flere er blevet bevidste om, at det, de har været udsat for, er forbudt, siger hun.
Der er ikke nødvendigvis sket flere krænkelser end før, men medlemmerne er ifølge Maria Rasmussen blevet bedre til at anmelde sagerne:
- Når vi i undersøgelser spørger både kvinder og mænd, om de har været udsat for seksuelle krænkelser indenfor en periode på 12 år, er procenttallet konstant. Anmeldelserne er steget, og det siger noget om, at vi har haft en konstant mængde af krænkelser og chikane i samfundet, men at der nu er en større vilje – og måske også mere mod – til at anmelde sagerne, fortæller Maria Rasmussen til P1.
Større erstatninger til de udsatte
Maria Rasmussen så helst, at antallet af sager med seksuelle krænkelser var faldende, men hun hæfter sig ved, at det er et skridt i den rigtige retning, at medlemmerne tager bladet fra munden, hvis de oplever chikane.
- Den typiske sag om seksuel chikane, der er det en kvinde, der er udsat. Det er typisk en overordnet, der udviser den krænkende adfærd, og det er et forløb, der eskalerer fra verbale til fysiske krænkelser. Det er også et kendetegn, at den krænkede bliver sygemeldt og derefter bliver opsagt på grund af sygefraværet, fortæller Maria Rasmussen.
Langt de fleste sager ender med, at medlemmet får et pengebeløb med sig i en fratrædelsesaftale. I takt med, at der generelt er mere opmærksomhed på den grænseoverskridende adfærd, er erstatningsbeløbene til medlemmerne i forligene med arbejdsgiverne blevet større. Det fortalte Maria Rasmussen tidligere på ugen til Politiken:
- Tidligere lå beløbet på 25.000-30.000 kroner, nu er det et sted mellem 150.000 og 200.000 kroner, også i de mindre sager. Ofte vender de krænkede ikke tilbage til arbejdspladsen. Derfor er beløbet ikke kun en erstatning for selve krænkelsen, men også en kompensation for at have mistet sit job, siger Maria Rasmussen.
Også mænd er udsat for seksuelle krænkelser på arbejdspladserne, men ifølge Maria Rasmussen er det stadig kun et fåtal af sagerne, der bliver anmeldt.