I HK MidtVest deler vi igen i år fem sponsorater ud til lokale sportsklubbers børne- og ungdomshold, som kan se frem til at få et tilskud til klubtøj med HK logo.
Søg om et sponsorat til din klub her.
Hvem kan få et sponsorat?
Alle, som repræsenterer et lokalt børne- eller ungdomshold, kan ansøge. Vi har tidligere sponsoreret blandt andet volleyball, e-sport, BMX, padel, cricket, svømning, roning, og mange andre typer sportshold.
Det er dog kun lokale sportsklubber eller -foreninger, der kan søge om sponsorat hos HK MidtVest. Så klubben skal have hjemme i HK MidtVests geografiske område, som er Herning, Ikast-Brande, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Struer, Lemvig, Viborg, Skive og Morsø Kommuner.
Der skal søges til et bestemt hold/gruppe, hvor alle deltagerne er under 18 år. Så kender du en klub, der har brug for støtte, så del gerne muligheden for at søge sponsorstøtte hos HK MidtVest. Frist for ansøgning er mandag den 21. september 2026 kl. 12.00.
Husk at fortælle os, hvorfor netop dit hold skal have nyt klubtøj, så vi har en god grund til at vælge netop jer.
Sponsoraterne er på 6.000 kroner plus moms og skal gå til klubtøj, kampdragt eller lignende med HK MidtVests logo på.
Besøg hos Talent Gymnastik Vest (TGV)
Et af holdene, der modtog sponsorat til holdtøj i sidste ansøgningsrunde, er Talent Gymnastik Vest (TGV) - et gymnastikhold for piger i alderen 6-16 år. Ifølge Ann-Sofie Kirkegaard, som stod bag ansøgningen om sponsoratet, har støtten været med til at styrke sammenholdet på holdet.
- Sponsoratet fra HK MidtVest har vi brugt til ens tøj til pigerne, og det styrker virkelig bare holdidentiteten, skaber glæde og motiverer både gymnasterne og de frivillige kræfter bag, fortæller Ann-Sofie Kirkegaard.
Læs mere om, hvordan din klub kan ansøge om et sponsorat her.
