To af HK Stats tillidsrepræsentanter fortæller om kontakten med medlemmerne. Til venstre Vibeke Laudrup og til højre Irma Ernebjerg Andersen. Privatfotos


Tidligere smed man som tillidsrepræsentant en indmeldelsesblanket til fagforbundet foran næsen af den nyansatte. Og så ventede man til den nye medarbejder havde skrevet under, før man sagde velkommen.

Resultatet af den kølige behandling var en stadigt stærkere arbejderbevægelse. Fagbosserne fik succes ved forhandlingsbordene, når der skulle gennemtrumfes lønforhøjelser, forbedrede forhold, færre arbejdstimer, barsel til kvinderne og mere ferie til danskerne. Den kendte fagforeningsboss, LO’s formand Thomas Nielsen, sagde endda ved sin afskedstale i 1982, at ’vi har sejret ad helvedes til – godt’.

Siden har tiderne og fællesskaberne ændret sig. Solidariteten har haft det svært – og ingen tager længere medlemskabet af en fagforening for givet. De nye ansatte på arbejdsmarkedet nyder godt af tidligere tiders store kampe, og det har de selvfølgelig fortjent. Men hvordan får man dem ind i et fagligt fællesskab, som giver mening for dem?

Et særligt blik for dygtige HK’ere

To af HK Stats tillidsrepræsentanter har givet nogle bud på deres ambitioner som TR’ere – og ikke mindst på, hvordan man skaber relationer til de nye på arbejdspladsen. For relationer kommer ikke af sig selv. En af tillidsrepræsentanterne kommer fra en arbejdsplads med mange HK’ere, mens den anden kun har 7 HK-medlemmer at tage sig af.

Vibeke Leidesdorff Laudrup overtog i sin tid TR-jobbet fra en anden tillidsrepræsentant ved Nordsjællands Politi. Dengang steg lønpuljen ikke meget. Så de arbejdede mest på at få flest mulig ekstra lønkroner ind. Den kamp har været besværet af, at der konstant ryger mange ind og ud af job hos politiet.

Jeg er optimist med hensyn til ungdommen og bevarelsen af solidariteten i samfundet. De unge er altovervejende ansvarlige. Selv om der er træk i dyrkelsen af de sociale medier, der ikke tyder på fællesskabsfølelse, så er der også et samvær digitalt, som de unge tager med sig i det virkelige liv. Vi ser mange unge blive optaget af den globale klimakamp, mens andre var villige til at hjælpe de ældre under corona. Og de fleste af dem bliver også medlem af en fagforening. Så solidariteten skal nok overleve i vores del af verden.
Citat fra 2021 af historiker Claus Bryld

- Jeg prøver at favne alle i HK-stillinger. Forhandlingerne er jo for alle, men jeg har da et særligt blik for fagligheden hos de dygtige HK’ere. De får velkomstposer og en fælles on-boarding. Jeg kommer selvfølgelig mere rundt blandt dem. Og jeg gør meget for at komme til at kende folk på arbejdspladsen bedre. Det skal ikke bare være et navn, men også et forsøg på at lære mere om mennesket bag. Og så husker jeg fx, at den ene person har en hund og fire børn, mens en anden lige har fået en ny kæreste, siger Vibeke Leidesdorff Laudrup.

”Jeg føler mig ofte udfordret”

Når hun og de andre tillidsfolk gerne vil mødes med medlemmerne, bruger de midler på banko og andre sociale tiltag. Og de har noteret sig, at medlemmerne går derfra med en oplevelse af en hyggelig aften. De nye får en velkomstfolder, mens Vibeke har skrevet et talepapir med input til nyansatte.

- Der bliver rekrutteret meget ungt – og de unge diskuterer ikke længere fagforening. Jeg siger jo ikke, ’nu melder du dig ind’ på fællesmøder til dem, der står uden for fællesskabet. Men i stedet virker en anden tilgang, når nogle af de nye melder ud, at ’hvor er det dyrt’. Så fortæller jeg, hvordan det var, da jeg var ny i job: Der var ingen pension, lav løn, ingen betalte sygedage, ingen lang barsel, og tidligere endnu havde lønmodtagerne end ikke forhandlingsret. Det kan de forholde sig til, siger Vibeke.

LÆS OGSÅ: TEMA: Solidariteten er tilbage

Tillidsrepræsentanten går efter en fornuftig relation til lederne ved Nordsjællands Politi. Hun bliver informeret, informerer selv og kan dukke op ved møder. Andre gange sidder hun i kantinen og kan invitere dem over til en snak. Vibeke sørger for at dele et par kopper kaffe og fortælle lederne, hvad hun synes om fastlagte forhold og regler.

- Jeg føler mig ofte udfordret. Man giver noget af sig selv væk, når man er tillidsrepræsentant. Dine kolleger får et stort indblik i dit liv. Det handler om, at mine kolleger skal kende mig, for jeg kender også ofte en del til deres liv, deres børn, deres fritidsaktiviteter og deres udfordringer. Det fungerer hos mig at være i øjenhøjde. Jeg kender deres faglighed og lytter gerne til dem, siger Vibeke Leidesdorff Laudrup.

”Det gør ofte en stor forskel for de nye”

Tillidsrepræsentant ved Danmarks Fængsler Irma Ernebjerg Andersen har en noget mindre flok HK’ere at forholde sig til på arbejdspladsen. Og alle ’hendes’ HK-ansatte er medlem af HK.

- Min ambition som TR er at være synlig for kollegerne. De skal vide, at de kan komme til mig. Jeg har fået lagt en snak om faglige fællesskaber ind i intro-planen. Når vi får nye kolleger, har jeg en time med de nyansatte. Det giver noget liv at snakke om rettigheder og gør ofte en stor forskel for de nye. For nylig fik vi en kontorelev, der slet ikke vidste, hvad en tillidsrepræsentant er – og hvad vi kan, siger Irma Ernebjerg Andersen.

LÆS OGSÅ: Sådan skaber du relationer, der rykker som tillidsrepræsentant

Tillidsrepræsentanten har forfattet en fælles mail til alle medlemmer, hvor hun deler information om faglige og sociale emner. Der er flere klubmøder, lidt sociale tiltag og en fælles frokost i efteråret på arbejdspladsen. Og Irma har fået lov til at holde faglige møder med medlemmerne gennem Teams. Hun prøver generelt at informere og være tæt på kollegerne, spørge hvordan de har det og tage en runde på kontorerne, som geografisk set ligger to forskellige steder.

Der kommer hjælp, når det brænder

- Flere unge er begyndt at spørge, hvorfor de skal betale så meget for at være organiseret i HK. Så fortæller jeg dem, at det er en forsikring. Og at det er et medlemskab, som har bragt dem de faglige goder og forhold, de nyder godt af i arbejdslivet i dag. Jeg siger gerne, at man ikke tager kage, når man ikke er en del af kageordningen på stedet. Den sammenligning forstår alle, siger Irma.

Man skal ifølge tillidsrepræsentanten ikke banke folk i hovedet for at få dem meldt ind. Almindelig sund fornuft bør i hendes logik være rigeligt for at overbevise de nye kolleger. Og alle kender til hendes rolle. Når kollegerne siger til en ny, at vedkommende skal ’gå til HK’, så er det til Irma.

LÆS OGSÅ:Relationer er en stor del af kerneopgaven

- Mine fire børn er også alle medlemmer af en rigtig fagforening. Det er ikke for dem alle et fagligt valg. Men for dem alle er det en sikring mod arbejdsløshed og for retfærdig behandling. Samtidig har de enten en tillidsperson på jobbet eller en fagforening tæt på, der kan hjælpe med de små tvister og kampe på arbejdet. Når det brænder, så kommer der hjælp fra eksperter, siger Irma Ernebjerg Andersen.

ROLLEN SOM TR

HK Stats gennemførte i marts 2026 en stor survey om TR-arbejdet blandt tillidsrepræsentanter og suppleanter – 455 tillidsrepræsentanter deltog i undersøgelsen.

64 procent oplever ifølge undersøgelsen, at det er en del af deres rolle som TR at arbejde med organisering

20 procent mener ikke, det er en del af deres rolle.

47 procent begrænses i arbejdet med organisering af manglende tid.

30 procent mener, det er uklart, hvordan de skal gøre det i praksis.

83 procent er samlet set ’tilfreds’ eller ’meget tilfreds’ med TR-rollen.