Kan kødsovs være godt for arbejdsmiljøet? I Jyllinge er svaret ja

Marlene Mathiesen er arbejdsmiljørepræsentant i Rema 1000 i Jyllinge, der har stor succes med at tænke ud af boksen, når det kommer til arbejdsmiljøet. 

Duften af kødsovs breder sig fra frokoststuen og ud i baglokalet i Rema 1000 i Jyllinge. Her er der nemlig ingen madpakker eller færdigretter fra kølemontren. Den frisklavede mad kommer på bordet hver dag.

Alle medarbejderne spiser nemlig et sundt og frisklavet måltid til frokost. Og de spiser den sammen. Det samme gælder morgenmaden. Her står den altid på skyr eller havregryn. 

– Vi har en masse unge medarbejdere. De knokler fra morgen til aften, så de skal have noget at stå imod med. I dag bliver der lavet pasta med kødsovs. Hvis de så går hjem og spiser en pizza om aftenen, er skaden ikke så stor, for så har de fået noget sundt i løbet af dagen, forklarer Marlene Mathiesen, som er salgsassistent og arbejdsmiljørepræsentant i Rema 1000 i Jyllinge.

Men hvorfor skal du så vide, at medarbejderne spiser sundt i Rema 1000 i Jyllinge? Jo, fordi maden er en helt bevidst del af butikkens måde at arbejde med arbejdsmiljø. Det samme er butikkens loft over energidrikke.

– Jeg har også indført, at man kun må drikke én energidrik, når man er på arbejde. Det er ikke et godt signal, hvis man skal drikke fem energidrikke for at kunne holde ud at gå på arbejde. Selvfølgelig er det også okay at drikke to, hvis man har en lang vagt. Men det vigtigste er, at de tænker over, hvor mange de drikker, siger Marlene Mathiesen.

De brænder for virksomhedens samfundsansvar

Marlene Mathiesen og købmanden Leif Larsen er begge nogle ildsjæle. Det mærker man tydeligt, når de taler om deres arbejde.  Det seneste år har de arbejdet målrettet med CSR, Corporate Social Responsibility, som på dansk kan oversættes til virksomhedens samfundsansvar.

De har udpeget fire områder, som er særligt vigtige for dem: sundhed, mennesker, lokalt ansvar og madspild. Butikken arbejdede også med områderne før. Forskellen er, at arbejdet nu er sat i system.

Her kommer vi tilbage til den sunde mad.

Når medarbejderne spiser sammen om morgenen, bliver måltidet samtidig brugt til at planlægge dagen og fordele opgaverne. Alle ved, hvad der skal ske, og hvem der gør hvad. Ifølge Marlene Mathiesen har det gjort en mærkbar forskel for arbejdsmiljøet.

Tidligere forsøgte de at holde et kort morgenmøde ved flaskeautomaterne. Men i en travl butik blev mødet hurtigt spist op af kunder, kassevagter og andre opgaver.

– Når der er struktur på tingene, og alle ved, hvad de skal, så fungerer det. Folk er gladere, og vi undgår dobbeltarbejde. Det gør, at hele arbejdsmiljøet bliver helt anderledes, siger hun.

Sundhed og madspild går hånd i hånd

Det mere systematiske arbejde begyndte for omkring et år siden på Gram Slot. Her havde Rema 1000 inviteret købmænd og andre relevante medarbejdere til en konference med udgangspunkt i kædens arbejde med "discount med holdning".

Marlene Mathiesen og Leif Larsen tog en masse ideer med hjem. Men mindst lige så vigtigt fik de sat sig ned og talt om, hvad der egentlig var vigtigt for netop deres butik.

Siden er ideerne blevet omsat til en lang række små og store initiativer.

For medarbejderne betyder det blandt andet sund morgenmad, varieret frokost, vand på køl og fokus på forbruget af energidrikke. For kunderne er der gratis børnefrugt og et sundere alternativ ved kassen, så chokolade og slik ikke er den eneste mulighed på vej ud af butikken.

Madspild er også blevet sat mere i system. Medarbejderne forsøger at være på forkant med varernes udløbsdatoer. En opgave, som de har fået større overblik over, fordi de er blevet bedre til at koordinere, når de spiser sammen. Hvis en varegruppe ikke sælger hurtigt nok, bliver priserne derfor sat ned lokalt, inden varerne risikerer at ende med det gule madspildsmærkat.

 

Ingen lokale initiativer er for små

Selvom sundhed fylder meget, må der også være plads til den søde tand.

Indimellem skriver Marlene Mathiesen på Facebook, at børn fra lokalområdet kan komme forbi butikken og få en gratis is. Det plejer at være populært.

Men det lokale engagement stopper ikke ved butikkens døre.

Gennem fonden KFI har butikken blandt andet været med til at sponsorere en ladcykel til den lokale børnehave, og der bliver løbende givet støtte til foreninger og aktiviteter i området. Her behøver et sponsorat ikke at være stort for at tælle.

– Der er faktisk ikke noget, der er for småt til, at vi vil støtte det. Det mindste sponsorat er tre poser slik og tre pakker kager hver anden torsdag. De går til bankospillet på det lokale plejehjem, siger Marlene Mathiesen.

En markedsdag voksede sig stor

Da det årlige udplantningsmarked skulle afholdes i foråret, mente købmand Leif Larsen, at butikken skulle gøre lidt mere ud af det end normalt.

Marlene Mathiesen fik derfor til opgave at arrangere en markedsdag.

Den ene halvdel af parkeringspladsen blev lukket. Der kom hoppeborg, fodbolddart, slushice, popcorn og pølsevogn. Den lokale fodboldklub og gymnastikforening blev inviteret til at deltage, så børn og voksne kunne prøve aktiviteter. Det hele var gratis.

Butikken havde regnet med omkring 250 besøgende.

Der kom omkring 1.000 i løbet af dagen.

– Vi tænkte, at folk nok ville komme ned og kigge lidt, børnene kunne lege, og så ville de gå ind og handle og tage hjem efter en halv time. Men der var nogle, som kom klokken halv ti og først kørte igen halv fire, fortæller Marlene Mathiesen.

Efterfølgende henvendte flere lokale foreninger sig for at høre, om de kunne være med næste år.

- Det var et vildt sats. Det var en sindssyg planlægning, og så gik det hele bare op i en højere enhed, siger Marlene Mathiesen.

Praktik skal være mere end gratis arbejdskraft

Arbejdet med lokalt fællesskab handler ikke kun om at samle mennesker omkring butikken. Det handler også om at invitere mennesker ind på arbejdspladsen. Det er især her, Marlene Mathiesen bliver engageret.

Butikken har både medarbejdere i fleksjob og praktikanter, blandt andet mennesker fra Ukraine. Men hvis Marlene Mathiesen skal tage imod mennesker i praktik, skal praktikken have et reelt formål.

Hun er kritisk over for praktikforløb, hvor mennesker primært bliver sat til at løse simple arbejdsopgaver uden samtidig at få mulighed for at lære noget eller blive en del af arbejdsfællesskabet.

– Hvis jeg skal hjælpe nogen, er det vigtigste ikke, hvor mange varer de kan nå at sætte på plads. Vi skal hjælpe dem med at blive en del af det danske samfund, lære dansk og lære det sociale på en arbejdsplads at kende, siger hun.

Derfor foretrækker hun også praktikanter fra lokalområdet. Så er der større mulighed for, at relationerne til kollegerne kan række ud over arbejdstiden.

En ukrainsk praktikant, som tidligere havde været i praktik i et andet supermarked, gjorde særligt indtryk på hende. Her havde praktikanten hver dag fået stillet to paller frem, som skulle tømmes. Når arbejdet var gjort, kunne hun gå hjem.

- Hun havde stort set kun talt med en anden ukrainsk praktikant og havde derfor ikke fået øvet dansk eller lært sine øvrige kolleger at kende. Det vil jeg ikke være med til. For mig skal en praktik være noget, man får noget ud af. Ellers er det bare grov udnyttelse, siger Marlene Mathiesen.

Find den sjove del af arbejdsmiljøet

Mange af initiativerne i Rema 1000 i Jyllinge ligger et stykke fra de opgaver, man måske først forbinder med en arbejdsmiljørepræsentant.

Det er netop en vigtig pointe for Marlene Mathiesen.

Hvis andre arbejdsmiljørepræsentanter har lyst til at arbejde på samme måde, er hendes råd at begynde med det, man selv synes er interessant.

– Det allervigtigste er, at AMR'en har lyst til det. Man skal finde den sjove del af arbejdet. Det handler ikke kun om APV'er eller om at holde øje med, om service på pappresseren og flaskeautomaten er overholdt. Der er også mange sjove ting, man kan bruge arbejdsmiljøarbejdet til, siger hun.

Det giver mange positive effekter at have et godt arbejdsmiljø. Marlene Mathiesen fortæller, at medarbejderne er stolte af deres arbejdspladsen, der er stor interesse, når der bliver slået ledige stillinger op og kunderne får en god oplevelse, når de handler ind. Og deres positive tilbagemeldinger er der mange af.

Da jeg siger farvel til Marlene Mathiesen foran butikkens indgang, kommer en mand gående over mod hende med sin indkøbsvogn.

– Det var altså bare megafedt med is til børnene sidste fredag. Det skal I have stor ros for, siger han og triller videre ind i butikken.