- Stress burde ikke forekomme i arbejdslivet, men det gør det, siger næstformand i HK Stat Ulla Moth-Lund Christensen. Foto: Mikkel Østergaard
Stress er et helvede for de personer, der rammes på krop, sind og sociale evner af lidelsen. Desværre er stress efterhånden blevet en alt for gængs årsag til, at danskere må droppe helt ud af arbejdslivet over lange perioder.
Derved er stress også blevet et ’helvede’ for arbejdspladser, relationer mellem mennesker og sidst af alt for det danske samfund. For danske arbejdspladser mister både arbejdskraft og indtægter, mens stress for Danmark er blevet en enorm økonomisk omkostning.
Det Økonomiske Råd fastslår nu i en rapport, at den ’alvorlige stress’ årligt koster det danske samfund 30 milliarder kroner. Og stress har ifølge vismændenes beregninger skåret 99.000 danskere helt ud af arbejdsstyrken. En tredjedel af dem ender på førtidspension. Her ender de sammen med en anden gruppe, der heller ikke skulle falde ud af arbejdsmarkedet – et voksende antal unge i psykisk mistrivsel.
LÆS OGSÅ: Flere unge falder ud af arbejdsmarkedet
Stressramte falder ud af arbejdsmarkedet
De fire vismænd i Det Økonomiske Råd kigger som altid i deres rapporter på den danske økonomi og det økonomiske råderum. Men det specielle ved denne rapport er, at stress for første gang fylder massivt op. Der har ingen forbedring været på stress-epidemien, og det skal der ændres på, mener vismændene.
Ifølge rapporten er nogle af de faktorer, der udløser stress på arbejdspladsen, fx følelsen af lav indflydelse på jobbet, trusler og uklar fordeling af roller. Vismændene pointerer, at stress har alvorligere konsekvenser, end man tidligere har troet.
SE VIDEO FRA DR: Malene Friis Andersen, ph.d. og arbejdslivsforsker, giver gode råd om tilbagevenden efter stress
Videnskabeligt set påvirker en stressreaktion tilknytningen til arbejdslivet i negativ grad over mindst 12 år – og i de fleste tilfælde helt frem til pensioneringen. Flere end hver 10. ansatte falder derfor helt ud af beskæftigelse ved alvorlig stress – og de vender næppe tilbage i job. I stedet ender de fleste af dem på førtidspension, konkluderer rapporten.
Bag ved alle tallene i vismændenes rapport er især én kommentar interessant. Medlemmerne af rådet fremhæver nemlig, at risikoen for alvorlig stress på jobbet i langt højere handler om arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads end vilkår i den enkelte branche.
Forebyggelse af stress er eneste løsning
- Det lyder banalt, men gælder stadig: Ingen må blive syge af at gå på arbejde. Stress burde ikke forekomme i arbejdslivet, men det gør det. Rapporten viser tydeligt, at stress i alt for høj grad opstår og kan være ødelæggende for den enkelte ramte på arbejdspladsen, siger næstformand i HK Stat Ulla Moth-Lund Christensen.
Hun er samtidig nedslået over, at stress også går hårdt ud over det generelle arbejdsudbud i Danmark. Det går ifølge næstformanden ud over løsninger i det offentlige, hvor borgere ikke får den rette service, mens samfundet pludselig mangler at få udført vigtige opgaver. Og i den private sektor går virksomheder glip af massive summer på grund af manglende effektivitet og tabt produktion.
LÆS OGSÅ: Jettes krop slukkede: Mit præstationscenter stod af
- Der er ikke kun én løsning. Men en af de store gevinster rent samfundsøkonomisk vil være at satse benhårdt på forebyggelse helt ude på de enkelte styrelser, institutioner og virksomheder. Alle arbejdspladser skal fx have en stresspolitik, så der grundlægges fælles regler, god dialog og tryghed. Det handler om gennem jævnlig kontakt at opdage tegn på stress i god tid – og være klar til at sætte ind med hjælp, støtte og eventuel aflastning af en opgavebunke, siger Ulla Moth-Lund Christensen.
Store gevinster at hente
Ifølge næstformanden vil et tættere samarbejde mellem fx leder, TR og AMR kunne spotte tidlige tegn på stress hos den enkelte, der fx er alene med mange opgaver. Og for den enkelte stressramte skal der være mulighed for at ’tjekke’ ud, men også til at vende roligt og tidligt tilbage.
LÆS OGSÅ: Stress koster årligt samfundet mere end en ny storebæltsbro
- På den lidt større klinge vil det give store samfundsøkonomiske gevinster, når flere arbejdspladser holder fast i job og viden i stedet for at blive kørt over af stress-sygemeldinger og konstante udskiftninger i medarbejderflokken. Så arbejdet med forebyggelse er også i høj grad i arbejdsgivernes interesse, siger Ulla Moth-Lund Christensen.
Rådets definition på 'stress'
Vismændene har i deres nye rapport defineret ’stress’ mere smalt end den generelle opfattelse af begrebet. Der bliver udelukkende fokuseret på alvorlige tilfælde af stress, som kan spores i registerdata. Derfor går tal og tendenser kun på stressreaktioner for personer, der modtager en stressrelateret diagnose ved et hospitalsbesøg, anmelder en stressrelateret erhvervssygdom, starter på nogle typer af antidepressiv medicin eller er langtidssygemeldt fra arbejdet, uden at sygemeldingen kan forklares.
Kilde: Det Økonomiske Råds efterårsrapport, oktober 2026