For dig, der vil videre i arbejdslivet

5 gode grunde til, at du skal netværke

At være en del af et fagligt netværk er en genvej til at styrke din karriere. Så udnyt muligheden for både at udvikle dig fagligt og møde nye og spændende mennesker. 

1. Du kan få hjælp, når du står over for nye opgaver

Forandring er blevet hverdag for de fleste af os. Vi bliver jævnligt stillet over for nye opgaver – enten på grund af den teknologiske udvikling, eller fordi virksomheden udvikler sig. Og så kan det nogle gange være svært at følge med. Så er det godt at have et stærkt netværk at spørge til råds eller få hjælp fra. Det kan være lige det der skal til, for at give dig modet til at påtage dig de nye og spændende opgaver, du står over for.

2. Du får nogen at dele hverdagens udfordringer med

Selv om du er en del af en arbejdsplads og har gode kolleger, så bliver vi alle mere og mere specialiserede i vores faglighed, og der er ikke nødvendigvis nogen at sparre med om netop dine opgaver. Eller måske sidder du meget alene, enten som freelancer eller måske som den eneste HK’er i virksomheden. Så kan et netværk være en god måde at få nogle eksterne kolleger på, som du kan sparre med og spørge til råds, eller som du kan dele din faglighed med.

3. Mulighed for at skifte retning eller fokus i din karriere

Måske har du lyst til at skifte til en anden branche eller et nyt fag. Ved at blive en del af et netværk inden for området, kan du prøve det lidt af og få kontakt til nogen, som allerede arbejder med det. På den måde kan du få indsigt i, hvilke opgaver du ville få, eller hvilke kompetencer det kræver. Dit netværks netværk bliver også tilgængeligt for dig. Så måske kan dine nye kontakter endda hjælpe dig videre mod et nyt job.

4. Du kan styrke din faglige udvikling

I en travl hverdag kan det være svært at få tid til at holde sig opdateret på sit fag eller måske få taget de kurser, man har brug for. Men det er stadig vigtigt at have fokus på sig faglige udvikling, hvis man vil holde sig attraktiv og styrke sine fremtidige jobmuligheder. Og her kan et fagligt netværk være en del af løsningen. Her kan du nemlig hente brugbar viden og ny inspiration.

5. Det er sjovt!

Det er en mulighed for at udvide dit eget personlige netværk og skabe nye relationer. Du møder en masse spændende mennesker, som deler din faglige interesse. Men hvem ved, hvad det kan føre til. Måske har I mere til fælles end jeres faglighed?

Læs artikler om at netværke

10 tips til det gode netværksmøde

3 trin til at få max ud af netværksmødet

5 gode grunde til at starte dit eget netværk

5 grunde til at du skal netværke

Det gode netværk skaber stærke relationer

Se styrkerne i dit netværk