sammen er du grønnere

Indendørs loppemarked i HK Hovedstaden

Booking åbner 28. september 2026 kl. 12. OBS! Stande er kun for medlemmer af HK Hovedstaden.

TID: Søndag d. 1. november 2026 kl. 10-15.

STED: Svend Aukens Plads 11 - lige ved Islands Brygge metrostation.

Med 100 stande indendørs finder du helt sikkert det, du ikke vidste, at du gik og manglede. Og samtidig gør du noget godt for miljøet. På markedet finder du både smukke kjoler, sjove hatte, hjemmestrikkede trøjer, vintage, retro, småmøbler, børnetøj, bøger, ja, vi kunne blive ved.

Det er kun medlemmer af HK, der kan booke en stand. Til gengæld er det helt gratis! 

Hvornår og hvordan kan jeg booke en stand?

Booking af stande åbner mandag d. 28. september 2026 kl. 12.00.
Du booker en stand ved at sende en mail til service@hk.dk – men først 28. september fra kl. 12.00.
Stadepladserne frigives efter først-til-mølle-princippet. 
Det er GRATIS at have en stand, hvis du er medlem af HK Hovedstaden.
Man kan max booke en stand pr. medlem (men du må gerne have en hjælper med). En stadeplads måler 2 meter, og alle stande er inklusiv ét bord der måler 90x120 cm samt 2 stole. Eventuelle tøjstativer medbringes af stadeholder.

PRIS

Det er fuldstændig gratis at booke en stand – efter først til mølle. Det er kun medlemmer af HK Hovedstaden, der kan sikre sig en stand. 

På dagen

Der er tidligst adgang til stadepladserne kl. 8.30. 
Besøgende bliver lukket ind kl. 10.
Der er gratis parkering i vores parkeringskælder på dagen – dog max. en bil pr. stadeplads. 
Al rygning foregår udendørs.

Betingelser og regler for loppemarkedet

Når du booker en stand erklærer du dig samtidig enig i nedenstående:

  • Stadepladserne må alene anvendes af private til salg af deres egne brugte ejendele. 
  • Salg af effekter indkøbt eller produceret til formålet er ikke tilladt.
  • Kollektionsprøver og lagersalgsvarer er ikke tilladt.
  • Der må ikke sælges fødevarer, drikkevarer, pølser og kioskvarer i øvrigt.
  • Stadeholderen skal være medlem af HK.
  • Max. en bil pr. stadeplads i vores parkeringskælder (gratis parkering).
  • Besøgende har kun adgang fra 10-15, og det er kun i denne periode salg skal foregå.
  • Stadepladserne skal efterlades opryddet senest kl. 16.30, hvor dørene i huset og parkeringskælderen bliver låst.
  • Ikke solgte effekter skal fjernes, og der må ikke efterlades effekter eller affald på pladserne.
  • Du forpligter dig til at holde din stand åben fra kl. 10-15.
  • Opstilling foregår fra kl. 8.30.

Mad og drikke

Vi sørger før kaffe, the og vand til dig, der har en stand – og til din hjælper. Øvrig mad medbringes selv.
Der vil være mulighed for at købe sodavand hele dagen.  

PR for loppemarkedet

Vi opretter opslag på HK's Facebookprofiler og sider og reklamerer for loppemarkedet i nyhedsbreve. 

Vi håber, at I vil være med til at markedsføre loppemarkedet, så der kommer endnu flere købelystne gæster! 

Kontakt

Har du spørgsmål? Kontakt Center for Medlemsaktiviteter på mail eller ring til Sara Cramer på tlf. 2685 5869.