HK Midt - Odense

Vi søger en praktikant

Multimediedesigner med mod på et 3 måneders praktikforløb hos HK Midt:

Skal du lave levende billeder hos os?

Vi skal i HK Midt have sat ansigter og levende billeder på, hvem vi er. Vise hvad vores værdier er. Hvad og hvor meget vi gør for vores medlemmer…

Er det dig, der skal hjælpe os med det?

 

Så er du nok multimediedesigner med fokus på filmproduktion – og du er så langt i dit studie på UCL, at du er på udkig efter et lærerigt, spændende og alsidigt 3 måneders praktikforløb!

Grafik af et klaptræ fra filmproduktioner

Hos os vil du i din praktikperiode få mulighed for at arbejde med det, der garanteret interesserer dig mest af alt, nemlig at lave…:

// præsentationsvideoer

// mindre reportage-videoer

// videoer til sociale medier

// kort sagt: Alt, der har med levende billeder at gøre!

 

Du vil samtidig arbejde tæt sammen med vores kommunikationsfolk, der vil stå klar med professionel sparring i forhold til at udvikle og evaluere på dine videoprojekter hos os.

 

Kort om UCL og os

UCL og HK Midt har i forvejen et tæt samarbejde, hvor vi med vores Studie+ bidrager positivt til studiemiljøet på UCL. Vi arrangerer padel-turneringer, inviterer på ture til Odense Stadion og styrker generelt sammenholdet omkring UCL og de uddannelser, der peger frem mod jobtyper, som vi organiserer i HK. Derfor er det også oplagt for os at spørge på multimediedesigner-uddannelsen, om der her er en kandidat til et praktikforløb.

 

 

Er du nysgerrig?

Vil du gerne vide mere om praktikopholdet hos HK Midt? Så skal du tage fat i Rasmus (han er i forvejen uddannelsesorganiser på UCL og har mailadressen rasmus.ankerstjerne@hk.dk) eller Mads (der er kommunikationsrådgiver og har mailadressen mads.ramkaer@hk.dk). De er klar med svar og til at hjælpe dig videre i processen.

 

Vi tager løbende ansøgere ind til en snak om praktik-stillingen, så send din ansøgning hurtigst muligt – meget gerne med eksempler på video, du har lavet – til Mads Ramkær: mads.ramkaer@hk.dk

 

Vi fjerner opslaget når vi har fundet den rigtige til praktikken.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Venlig hilsen

HK Midt