Lokale ydelser

Arbejdsskader kan ramme os alle

Hvis uheldet er ude, så pas på, at du ikke bliver snydt.

Kontakt HK Østjylland og få viden om, hvad du skal gøre, hvis det sker for dig.

Der er meget at holde styr på, hvis man rammes af en arbejdsskade. Derfor er det godt at have viden, inden uheldet er ude.

Vidste du for eksempel at:

  • Skader, der umiddelbart ikke er så alvorlige også skal anmeldes?
  • At du risikerer ikke at få erstatning, hvis du anmelder forkert, for sent eller med for få oplysninger?

 

Kontakt HK Østjylland, hvis du vi vide mere om:

  • Hvornår en skade er en arbejdsskade?
  • Hvordan HK kan hjælpe dig, hvis uheldet er ude?
  • Hvorfor det er vigtigt at alle arbejdsskader anmeldes – også dem, der ’ikke er så slemme’?
  • Hvilke erstatninger kan du evt. få?

Kontakt HK Østjylland

Du er velkommen til at kontakte Jane Wind, HK Østjyllands ekspert i arbejdsskader.

Jane Wind

Arbejdsskadesagsbehandler, HK Handel og HK Privat

Arbejdsskader

Hvert år kommer mange danskere til skade på deres job. Arbejdsskader kan være alt fra ulykker, skader i ryg og led, sygdomme udløst af kemiske stoffer eller stress. 
Læs mere om arbejdsskader på HK.DK

Du får gode råd og faglig hjælp – når du er i job

Vi er eksperter i dine vilkår på jobbet – for hver arbejdsplads har sin egen kontaktperson og faglige medarbejder hos HK. Hun kender de unikke vilkår, som lige præcis jeres arbejdsplads har. Og så kender hun dit fag. Derfor er du garanteret kompetent og professionel rådgivning, uanset om det handler om løn, stress, arbejdsmiljø eller spørgsmål om overenskomst. Du er altid velkommen til at kontakte dine lokale afdeling for at få råd og vejledning.