Generalforsamling i HK Handel Sjælland

HK-huset i Roskilde dannede rammen om HK Handel Sjællands generalforsamling den 24. marts 2026, hvor 45 medlemmer deltog.

Det blev en hyggelig aften med dialog, uformel snak og bankospil.

Efter middagen fremlagde bestyrelsen sin beretning med nedslag fra året, der gik, og aktuelle temaer på handelsområdet. Aftenen satte fokus på det, der har betydning i hverdagen, og deltagerne kunne stille spørgsmål, dele deres perspektiver og udveksle erfaringer.

Vi valgte også næstformand samt medlemmer og suppleanter til bestyrelsen:

  • Annika Vevest Kjær blev valgt som næstformand.
  • Michael Bjørk, Helle Reinhold Schmidt, Lill Normand Jensen og Tina Brandt blev valgt til bestyrelsen for 2 år.
  • Mette Larsen blev valgt til bestyrelsen for 1 år.
  • Marlene Mathiesen, Martin Christiansen og Vibeke Rasmussen blev valgt som suppleanter.
Helle Friis

Tak til jer, der deltog, og til jer, der følger med – jeres engagement og input er supervigtige for vores arbejde.

Jeg håber, vi ses igen til generalforsamlingen i 2027.

Helle Friis
Formand for HK Handel Sjælland

Din stemme gør en forskel

Alle medlemmer af HK Handel Sjælland kan deltage i vores årlige generalforsamling. Det er din chance for at blive hørt, få indflydelse og møde andre handelsansatte.
Sådan kan du gøre en forskel:
  • Fortæl os, hvad du mener – del dine tanker, forslag og idéer.
  • Brug din stemmeret på HK Handel Sjællands generalforsamling.
  • Kom med i bestyrelsen, og få direkte indflydelse på HK Handel Sjællands aktiviteter og politiske dagsorden.

På generalforsamlingen var der valg til

  • Afdelingssektornæstformand for 2 år
  • 4 bestyrelsesmedlemmer for 2 år
  • 3 bestyrelsessuppleanter for 1 år

Se HK Handel Sjællands bestyrelse her

  • 14 repræsentanter
  • 3 suppleanter

Repræsentantskabsgeneralforsamlingen bliver afholdt den 14. april 2026 i Roskilde.

Hvad laver repræsentantskabet?

Billedcollage med handelsansatte

Sådan arbejder vi for dig

HK Handel Sjælland står bag dig hele vejen i dit studie-, arbejds- og seniorliv. Vi er tæt på og følger udviklingen, så vi kan varetage dine interesser bedst muligt.

HK’s overordnede mål er pejlemærket for vores daglige arbejde.

  • Vi styrker fællesskaberne på arbejdspladser og uddannelsessteder.
  • Vi skaber værdi dér, hvor du er – uanset om du er studerende, ledig, i job eller senior.
  • Vi styrker din trivsel, tryghed og udvikling med relevante ydelser og stærke fællesskaber.
  • Vi sikrer gode rammer i dit arbejdsliv via solide overenskomster, aftaler og politisk interessevaretagelse.

Vil du vide mere? Læs om HK's mål og love her

Følg også med på Facebook

Du får fagligt fællesskab

Vær med i det faglige fællesskab på din arbejdsplads. Det er dig og dine kolleger, der vælger tillidsrepræsentanten, der er HK’s lokale repræsentant. Og som kan hjælpe dig i dagligdagen. Et fagligt fællesskab er ikke blot faglig støtte – det er også socialt fællesskab, hvor du har indflydelse på aktiviteter og handlinger.