Kommunikationskonsulent

Vil du kommunikere om det, der former danskernes arbejdsliv?

 

Der findes kommunikationsjobs, hvor du skal sælge et produkt.

 

Og så findes der kommunikationsjobs, hvor du er med til at gøre en forskel for tusindvis af mennesker på arbejdsmarkedet.

 

Det her job er det sidste.

 

Vi søger en kommunikationskonsulent, der har lyst til at fortælle historier, skabe debat og styrke vores politiske stemme. En, der ved, at sociale medier handler om mere end likes, og at god kommunikation både kan engagere medlemmer, flytte holdninger og sætte dagsordener.

 

Hos HK Sjælland bliver du en del af et kommunikationsteam på to personer. Det betyder, at du får stor indflydelse, korte beslutningsveje og mulighed for at sætte dit eget præg på vores kommunikation.

 

Samtidig bliver du en del af noget langt større.

 

HK er en af Danmarks største medlemsorganisationer med mere end 1.000 kollegaer på tværs af landet. Her finder du kommunikationsfolk, politiske konsulenter, jurister, organisere og specialister med vidt forskellige fagligheder. Du kommer derfor aldrig til at stå alene, selvom du arbejder i et lille team.

 

Vi er en politisk organisation. Det betyder, at du skal kunne navigere i en hverdag, hvor kommunikation både handler om medlemmernes hverdag, politisk interessevaretagelse, overenskomster, kampagner og samfundsdebat. Den ene dag producerer du en video til sociale medier. Den næste skriver du et debatindlæg eller rådgiver en leder om kommunikation. Og indimellem skal nyhedsbrevet selvfølgelig også sendes ud.

 

Vi lover ikke et job uden rutineopgaver.

 

Der skal stadig opsættes nyhedsbreve. Der skal stadig laves PowerPoints. Der skal stadig læses korrektur.
 

Men vi lover et job, hvor du får lov til at udvikle dig. Hvor dine idéer bliver taget alvorligt. Og hvor du kan være med til at forme, hvordan HK Sjælland kommunikerer med medlemmer, tillidsvalgte og omverdenen.

 

Vi leder efter dig, som er nysgerrig, idérig og har lyst til at udvikle vores kommunikation sammen med os.

 

Du behøver ikke at have alle svarene fra første dag. Til gengæld håber vi, at du har mod på at udfordre vanetænkning, prøve nye idéer af og være med til at udvikle den måde, HK Sjælland kommunikerer på.

 

Hvis du trives med både den strategiske tænkning og den praktiske eksekvering, kan det meget vel være dig, vi leder efter.

 

Du behøver ikke kunne det hele. Men vi håber, du kan nikke genkendende til noget af dette:

  • Erfaring med politisk kommunikation eller interessevaretagelse.
  • Du ved, hvordan man skaber indhold, der fungerer på sociale medier.
  • Skriver skarpt og kan tilpasse sproget til forskellige målgrupper og kanaler.
  • Journalistisk sans og kan spotte den gode historie.
  • Erfaring med grafisk opsætning og visuel kommunikation.
  • Du har arbejdet med CMS og webpublicering.
  • Du kan omsætte komplekst stof til kommunikation, som er let at forstå.
  • Du trives med, at arbejdsdagen kan skifte mellem produktion, rådgivning og idéudvikling.
  • Du har lyst til at være med til at udvikle, hvordan HK Sjælland kommunikerer.

 

Lidt om os
HK Sjælland er en fagforening, der arbejder for at skabe værdi, styrke og nye muligheder for medlemmernes arbejdsliv. Vi har fokus på at være en nærværende, tidssvarende og professionel organisation, der leverer faglige løsninger og god medlemsservice.

Vi stræber efter at indfri medlemmernes forventninger til service og kvalitet på en kompetent og professionel måde, så vi fortsat er et attraktivt og relevant valg for både nuværende og nye medlemmer. Samtidig arbejder vi løbende på at udvikle vores organisation og sikre høj værdi af medlemskabet.

Vi tilbyder

Vi tilbyder dig ansættelse i en afdeling med motiverede og kompetente kolleger, hvor medlemmet er i fokus. Du får desuden et tæt samarbejde med kolleger i hele HK. Du kan glæde dig til en arbejdsdag med gode kolleger og et godt arbejdsmiljø og en sund kultur.

 

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du har kørekort og kan anvende egen bil i arbejdet.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling på fleksibel arbejdstid, hvilket i praksis betyder at timerne også kan ligge på andre tidspunkter end om dagen i tilfælde af aktiviteter. Aflønning sker efter gældende overenskomst med Arbejdsgiverforeningen HK og OK-Fællesskabet v/HK Klubben i HK Hovedstaden og Provinsklubben.

 

Tiltrædelse

Senest den 1. januar 2027.

 

Ansættelsessted

Vi har kontorer i Slagelse, Roskilde og Nykøbing F. Som udgangspunkt vil du få kontor i Slagelse sammen med din nærmeste kollega. Vi forventer at flytte til Ringsted indenfor de kommende to år, hvorfor du skal være indstillet på, at arbejdsstedet fremadrettet vil være i Ringsted.

 

Ansøgningsfrist

Den 8. november 2026.

Tryk på ANSØG nedenfor og send din ansøgning og dit CV.

 

Ansættelsessamtaler holdes torsdag den 19. november 2026 fra kl. 9.00 hos HK Sjælland, Valbyvej 65, 4200 Slagelse.

 

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte Kontorchef Mads Hyldgaard på tlf. 3364 1606. Vedrørende løn- og ansættelsesforhold kan du kontakte tillidsrepræsentant Susanne R. Thorsen på tlf. 3364 1707.Nederst på formularen

 

 

 


OBS

Vær opmærksom på, at vi først har modtaget din ansøgning, når du får en kvitteringsmail fra os.

Du skulle gerne modtage en kvitteringsmail inden for et par timer. Hvis ikke du modtager noget, så tjek evt. om mailen skulle være havnet i Uønsket post. Ellers er du velkommen til at kontakte os på hr@hk.dk. Husk at skrive hvilken stilling du har søgt.