Ok20 Nyhedsarkiv

25. marts: Overenskomstafstemningen starter NU
Overenskomstafstemningen er sat i gang, og du kan stemme senest den 15. april kl. 21.00. Stem via det link eller den sms, du har modtaget, eller ved at logge på Mit HK. 

19. marts: Du skal tage stilling til din Fritvalgs Lønkonto allerede nu
Om kort tid skal du stemme om din overenskomst. Den indeholder ændringer på din fritvalgskonto, du allerede nu skal tage stilling til.

Inden den 1. april 2020 skal du nemlig vælge, hvordan du vil bruge din fritvalgsordning, også selv om du endnu ikke har stemt om din nye overenskomst. Det skyldes, at overenskomsten stemmes igennem med tilbagevirkende kraft pr. 1. marts 2020.

16. marts: Læs mere om Butiksoverenskomsten med DIO II

  • Stigninger i løn
  • Større Fritvalgs Lønkonto
  • Mere forældreorlov
  • Fokus på uddannelse
  • ... og meget mere

Dyk ned i detaljerne og læs mere om Butiksoverenskomsten DIO II her. 

13. marts: Overenskomstforhandlinger fortsætter

  • Butiksoverenskomsten med Dansk Industri (DIO II)
  • Funktionæroverenskomsten med Dansk Industri (DIO II)
  • Overenskomsten med Danske Slagermestre

Der kommer snart mere information ud om overenskomsterne. 

03. marts: Pause i forhandlinger
Det lykkedes ikke parterne at nå et resultat i aftes under forhandlingerne med Dansk Industri (DIO I) om Funktionæroverenskomsten for Handel, Transport og Service. Forhandlingerne er derfor sat på pause og bliver genoptaget i næste uge. 

02. marts: Underskrift sat på Funktionæroverenskomsten og nye forhandlinger på vej
Mandag morgen skrev HK Handel, HK Privat og Dansk Erhverv under på en fornyelsen af Funktionæroverenskomsten for Handel, Viden og Service. Hos HK Handel er formanden glad for den aftale, der er indgået:

Nu fortsætter arbejde med at forhandle en række andre overenskomster på plads. Senere i dag begynder forhandlingerne med Dansk Industri (DIO I) om Funktionæroverenskomsten for Handel, Transport og Service. 

28. februar: Ny overenskomst på plads for funktionærer
Fredag eftermiddag er HK Handel, HK Privat og Dansk Erhverv nået til enighed om en ny aftale om Funktionæroverenskomsten for Handel, Viden og Service.

Den nye overenskomst indeholder bl.a. aftaler om:

  • Højere elevløn
  • En større Fritvalgs Lønkonto
  • Mere barsel
  • Bedre forhold for arbejdsmiljørepræsentanter
  • ... og meget mere

Det er formand for HK Handel, Per Tønnesen, godt tilfreds med:

- Vi har bl.a. skabt en overenskomst med flere penge til uddannelse, bedre lagerbestemmelser og fået noget om arbejdsmiljø ind i overenskomsten. Og så er jeg godt tilfreds med, at vi har videreført den gode ordning fra Fritvalgskontoen fra Butiksoverenskomsten til Funktionæroverenskomsten, siger han. 

28. februar: HK Handel og Dansk Erhverv er tilbage ved forhandlingsbordet
Fredag morgen har parterne igen sat sig ved forhandlingsbordet for at blive enige om en ny Funktionæroverenskomst for Handel, Viden og Service. Overenskomsten omfatter over 30.000 ansatte fra både HK Handel og HK Privat. 

  • Almindeligt kontorarbejde
  • Lagerarbejde
  • Indkøbs- og logistikarbejde
  • Salgsarbejde
  • Regnskabsarbejde
  • Grafikerarbejde
  • ... og meget mere


27. februar: Pause i forhandlinger
Efter 11 timers forhandling har parterne valgt sent torsdag aften at stoppe forhandlingerne om Funktionæroverenskomsten for Handel, Viden og Service. Der er brug for en tænkepause, og forhandlingerne vil fortsætte igen i morgen. 

27. februar: Nu starter forhandlingerne om Funktionæroverenskomsten for Handel, Viden og Service
Med HK Handel og HK Privat på den ene side af forhandlingsbordet og Dansk Erhverv på den anden side, starter forhandlingerne om Funktionæroverenskomsten i dag. Overenskomsten omfatter over 30.000 ansatte inden for Handel, Viden og Service.

Per Tønnesen, formand i HK Handel, er klar til en ny omgang forhandlinger:

26. februar: Alt du skal vide om den nye overenskomst til butiksansatte 
Den nye overenskomst for butiksansatte faldt på plads i går.

25. februar: Ny overenskomst til 150.000 butiksansatte

Efter otte lange forhandlingsdage er HK Handel og Dansk Erhverv blevet enige om en ny overenskomstaftale for ansatte omfattet af Landsoverenskomsten for Butik.

”Vi har nået et historisk godt resultat, der indebærer at de lavest lønnede af vores medlemmer kan se frem til et økonomisk løft på omkring 10 procent over de næste tre år. Der er tale om forhøjelse af mindstelønnen på godt 400 kroner, forhøjelse af forskudttidstillæg og ikke mindst en forhøjelse af Fritvalgs Lønkontoen," siger Per Tønnesen.

Læs mere her: "Så er der indbudt til lønfest for 150.000 butiksansatte."


Formand for HK Handel, Per Tønnesen, og Laurits Rønn, direktør for Dansk Erhverv, der netop har skrevet under på aftalen. FOTO: Jakob Møller

25. februar: Topforhandlerne er i gang igen 
Efter en kort tænkepause over natten, er HK HANDELs topforhandlere igen i gang med at forhandle butiksoverenskomsten med Dansk Erhverv. 

Fra venstre: Per Tønnesen, formand for HK Handel, Mette Høgh, formand for HK Handel Hovedstaden, Stephan Agger, faglig chef i HK Handel og Kate Ziegler, formand for HK Handel Nordjylland.

Foto: Jacqueline Rodriques

25. februar: Forhandlinger genoptages
Efter en tænkepause henover natten vil HK Handel og Dansk Erhverv mødes kl. 10, hvor forhandlingerne om Landsoverenskomsten for Butik genoptages. 

24. februar: Ingen hvid røg endnu
Det er ikke lykkedes HK Handel og Dansk Erhverv at blive enige om et resultat mandag aften.

24. februar: Forhandlinger gentoptages
Mandag eftermiddag vil forhandlere fra HK Handel og Dansk Erhverv gøre et nyt forsøg på at nå et resultat for de over 150.000 butiksansatte, der er omfattet af Landsoverenskomsten for Butik. 

22. februar: Møde med Dansk Erhverv
HK Handel og Dansk Erhverv Arbejdsgiver afholder i dag møde for at afklare, om der er grundlag for eventuelt at genoptage forhandlingerne om Landsoverenskomsten for Butik. 

20. februar: Kommentarer fra tillidsrepræsentanterne 
Erik fra Lemvigh-Müller og Dorte fra Føtex kommenterer på arbejdsgivernes krav. Følg med på HK Handels Facebook. 

16. februar: Forhandlinger afbrudt
Efter lange forhandlinger hele weekenden, forlod HK Handel og Dansk Erhverv Arbejdsgiver søndag aften forhandlingslokalet uden et resultat. 
"Det er nogle vanskelige forhandlinger, og der er stadig væsentlige elementer, der skal løses," siger Per Tønnesen, formand for HK Handel. 
Nu vil parterne bruge de næste par dage på at analysere mulighederne for at nå et resultat. 

16. februar: Forhandlinger med Dansk Erhverv fortsætter
Det er ikke lykkedes HK Handel og Dansk Erhverv Arbejdsgiver at nå frem til et resultat lørdag aften. Det er vanskelige forhandlinger, og der arbejdes fortsat på at nå et resultat søndag.

15. februar: Overenskomstforhandlinger med Dansk Erhverv begynder
HK Handel og Dansk Erhverv Arbejdsgiver går i gang med at forhandle Landsoverenskomsten for Butik, der omfatter over 150.000 ansatte.

Per Tønnesen, formand for Handel, kommenterer på forventningerne til forhandlingen herunder:

13. februar: Kommentarer fra tillidsrepræsentanterne
Kristen fra Dagrofa, Carsten fra Brødrene Dahl og Michelle fra Babysam kommenterer på overenskomstforhandlingerne og arbejdsgivernes krav. Følg med på HK Handels Facebook. 

11. februar: OK-leksikon. Få styr på de forskellige begreber
Lockout, Den Danske Model, urafstemning og overenskomster. Det flyver i øjeblikket gennem luften og vælter ud på sociale medier og i nyhederne med udtryk fra overenskomstforhandlingerne - men hvad er det nu, de mange forskellige begreber dækker over? Det kan du få styr på her i

6. februar: Konfliktstøtte og stemmeret - Husk at melde dig ind
Det er godt at være sikret – i overenskomstforhandlinger er der altid en risiko for, at der kan komme en konflikt. HK Handel har besluttet, at man som medlem kan få sin FULDE løn under en eventuel konflikt – fratrukket pensions- og arbejdsmarkedsbidrag.
Hvis du ikke allerede er medlem, så meld dig ind her. Du skal have været medlem i mindst en måned for at modtage støtten.

15. januar: Forhandlingerne går snart i gang

Arbejdsgiverne har stillet skrappe krav til de kommende forhandlinger

19. december 2019: Kravene bliver overrakt
HK Handel og Dansk Erhverv mødes for at udveksle krav. HK Handels formand har mere end 2.500 krav fra medlemmerne og tillidsrepræsentanter på arbejdspladserne.

Ok20: Sådan er vores krav

HK Handels formand og tillidsrepræsentanterne på arbejdspladserne har klare holdninger til, hvad der skal ske under overenskomstforhandlingerne. Mød dem her. 

Erik: Hæv fritvalgskontoen

- Jeg kan se, arbejdsgiverne vil pille ved vores fritvalgskonto. Det er en rigtig dårlig idé, siger Erik Grambow, som er tillidsrepræsentant i Lemvigh-Müller

Peter, Tømmergården: Bekymrende, at de vil afskaffe fritvalg

Fritvalgsordningen er seniorernes mulighed for at forbedre seniorlivet.

Michelle, Babysam: Ikke flere lukkedage

"Vi har lange arbejdsdage i forvejen"

Carsten, Brdr. Dahl: Kompetencefonden er vigtig 

Det er slet ikke den rigtige vej at gå, hvis man vil forringe medarbejdernes muligheder for at dygtiggøre sig.  

Kristen, Dagrofa: Behold fritvalg

Fritvalgskontoen er til glæde for alle - den skal de ikke pille ved.

HK Handel: Krav fra medlemmerne til Dansk Erhverv

Formand Per Tønnesen fortæller om HK Handels krav, der baserer sig på mere end 2.500 ønsker fra medlemmerne på arbejdspladserne.

Jens, FTZ: Nej til højere arbejdstid

Vi kæmper for flere feriefridage og omsorgsdage, så det er den forkerte vej at gå.

Dorte, Føtex: Fritvalg og arbejdstid er i spil

"De vil have, vi skal arbejde flere timer for samme løn"

Jens, FTZ:  Ikke kun ledelsen skal bestemme pensionsselskab

"Vigtigt, at vi stadig er med ved forhandlingsbordet."

Helle, Bilka: Arbejdsgiverbetalte seniordage

"Det vil være rart, hvis vores pensionstarif bliver sat lidt op."

Uddannelse eller powerbreak?

"Det er vigtigt, vi fortsat lægger vægt på uddannelse," siger Jan, der er tillidsrepræsentant i Coop Food Nonfood Center. Sanne, der er AMR samme sted, vil gerne have mere fokus på fysisk aktivitet, mens Mette fra Harald Nyborg vil have fokus på arbejdstid.  

John, Sanistål: Hæv fritvalgskontoen

Hør, hvad John ønsker af den nye overenskomst

Mette, Harald Nyborg: Kig på arbejdstiden

"I webhandlen har vi snart åbent døgnet rundt, og der er ingen klare regler for det," siger Mette fra Harald Nyborg.

Lizette, Inco: Fokus på omsorgsdage

Mange er enlige forældre, og det kan være svært at få arbejds- og familieliv til at hænge sammen. 

Tanja, Inco: Fokus på pension

Tanja er tillidsrepræsentant i Inco. Hun oplever, at medlemmerne gerne vil sikre sig i fremtiden og er optagede af deres pension. 

Susanne, Harald Nyborg: OK kun for medlemmer

"Jeg kunne godt tænke mig noget, der kun gjaldt medlemmer

Tina, Magasin: Lige vilkår

Ikke rimeligt at alle ikke har samme vilkår