Her er de vigtigste resultater
Fritvalgslønkontoen
Pr. 1. marts 2026 stiger indbetalingen til fritvalgslønkontoen med 1,0 % til i alt 10 %- Pr. 1. marts 2027 stiger indbetalingen til fritvalgslønkontoen med 1,0 % til i alt 11 %
Pension
Pr. 1. maj 2025 stiger det arbejdsgiverbetalte bidrag på pension med 1,0 % til i alt 11 %
Er der aftalt et højere arbejdsgiverbidrag lokalt i virksomheden, stiger det også 1,0 %. Stigningen kan altså ikke modregnes.
Forskudt tid
Hverdage 18.00-23.00
Pr. 1. maj stiger tillægget for arbejde på forskudt tid til 31,05 kr. pr. time- Pr. 1. marts stiger tillægget for arbejde på forskudt tid til 32,10 kr. pr. time
- Pr. 1. marts stiger tillægget for arbejde på forskudt tid til 33,15 kr. pr. time
Hverdage 23.00-06.00
- Pr. 1. maj stiger tillægget for arbejde på forskudt tid til 41,35 kr. pr. time
- Pr. 1. marts stiger tillægget for arbejde på forskudt tid til 42,40 kr. pr. time
- Pr. 1. marts stiger tillægget for arbejde på forskudt tid til 43,45 kr. pr. time
Lørdage 15.00-24.00
- Pr. 1. maj stiger tillægget for arbejde på forskudt tid til 53,85kr. pr. time
- Pr. 1. marts stiger tillægget for arbejde på forskudt tid til 54,90 kr. pr. time
- Pr. 1. marts stiger tillægget for arbejde på forskudt tid til 55,95 kr. pr. time
Søn- og helligdage
- Pr. 1. maj stiger tillægget for arbejde på forskudt tid til 59,85 kr. pr. time
- Pr. 1. marts stiger tillægget for arbejde på forskudt tid til 60,90 kr. pr. time
- Pr. 1. marts stiger tillægget for arbejde på forskudt tid til 61,95 kr. pr. time
Ret til frihed pga. af familiemæssige situationer
Fremover har du ret til frihed:
På barns 3. sygedag.- Når du skal følge en nærtstående til helbredskonsultation, sundhedsbehandling, møde med offentlig myndighed eller er nødt til at tage fri ved et akut nødstilfælde. Du kan holde op til 2 dage pr. år. Er der tale om kritisk sygdom eller udredning herfor, kan du holde op til 5 dage pr. år.
- Når dine børnebørn har brug for en omsorgsdag. Du kan holde op til 2 dage pr. år. Gælder børn under 14 år.
Dagene kan finansieres med udbetaling fra fritvalgslønkontoen.
Overarbejde
Det er præciseret, at du kan afslå overarbejde, hvis du har tungtvejende personlige eller familiemæssige grunde.
Familiemæssige grunde er eksempelvis særlige mærkedage som barnedåb, konfirmation, bryllup, rund fødselsdag mm.
Personlige grunde er fx akut lægebesøg, som ikke kan flyttes, nærtståendes dødsfald eller akut assistance til nærtstående i forbindelse med lægebesøg eller hospitalsindlæggelse.
Uanset grunden skal du give din arbejdsgiver besked i så god tid som mulighed og oplyse grunden til, at du ikke kan arbejde over.
Uddannelse ved afskedigelse
Er du blevet opsagt og gerne vil bruge overenskomstens mulighed for at tage op til 5 ugers uddannelse i opsigelsesperioden, kan 2 uger placeres i forlængelse af din opsigelsesperiode, hvis det ikke er muligt at gennemføre uddannelsen i opsigelsesperioden.
Overførelse af ferie
Grænsen for, hvor mange feriedage du kan overføre fra den 5. ferieuge bortfalder. Det vil være muligt at have mere end 10 feriedage overført.
Ikke-afholdte feriefridage
Fremover skal virksomheden automatisk udbetale kompensation for ikke-afholdte feriefridage ved ferieafholdelsesperiodens udløb eller ved fratræden.
Store bededagstillæg
Din arbejdsgiver får ret til at indbetale kompensationen for store bededag på dit ferietillæg. I praksis betyder det, at dit ferietillæg stiger med 0,55 %, hvis din arbejdsgiver vælger denne ordning.
Lønsamtale
Det er præciseret, at du har ret til en lønsamtale. Du skal selv bede om samtalen.
Skift af pensionsselskab
Hvis din arbejdsgiver ønsker at skifte pensionsselskab og flytte jeres pensionsordning, har du ret til at få en række detaljerede oplysninger om omkostningerne i den nye ordning, så du kan vurdere, hvad et skifte kommer til at betyde for din pensionsordning. Du har herefter bedre muligheder for at vælge, om du vil skifte over til den nye ordning, eller om du vil forblive i din nuværende ordning.
Barselsorlov
Barselsorloven udvides med 2 uger for børn, der er født eller modtaget pr. 1. juni 2025. Ugerne kan fordeles frit mellem forældrene.
Derudover er barselsbestemmelserne opdateret, så sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer kan afholde barselsorlov, hvis de har fået overdraget retten til den.
Elever
Minimalløn
1. maj 2025 1. marts 2026 1. marts 2027
1. år 13.289,10 kr. 13.754,20 kr. 14.235,60 kr.
2. år 14.812,70 kr. 15.331,15 kr. 15.867,75 kr.
3. år 16.296,80 kr. 16.867,20 kr. 17.457,55 kr.
4. år 17.665,05 kr. 18.273,00 kr. 18.912,55 kr.
Arbejdsmiljørepræsentanter
Arbejdsmiljørepræsentanter, som er medlem af HK Privat (et forbund under CO-industri), får et årligt vederlag på 9.000 kr.
Tillidsrepræsentanter
Retten til at deltage i informationsmøder i forbindelse med overenskomstfornyelsen gøres permanent.
Tiltrædelse af overenskomsten
Når en virksomhed tiltræder overenskomsten ved opfyldelse af 50 %-reglen, vil det være naturligt, at virksomheden bruger overenskomstens optrapningsmodeller til fritvalgslønkonto og pensionsordning i stedet for at foretage lønomlægning.
Butiksansatte
Ansatte i butikkerne følger reglerne om forskudt tid og arbejdstid i Butiksoverenskomsten mellem HK Handel og Dansk Erhverv.
Obs! I tilfælde af tvivl er det de underskrevne protokollater, der er gældende.