- Jeg føler mig velkommen og respekteret
Mari-Ann Justesen, Randers, medlem af HK Kommunal
- Jeg glæder mig til at komme på arbejde hver dag. Stemningen på min arbejdsplads er god, og jeg føler mig velkommen og respekteret. Det gode arbejdsmiljø betyder, at jeg hviler i mig selv og får noget fra hånden, jeg har ansvar og får brugt mine kompetencer. Der er ingen murren i krogene, for samarbejdet mellem min leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant gør, at alle problemer bliver forsøgt løst inden for 24 timer. Det er den bedste arbejdsplads, og min mand siger, han har fået en helt ny kone.