Computerarbejde
Arbejde ved computeren er ofte stillesiddende og fastlåst, og man bruger kun en lille del af kroppen.
Mange får derfor problemer i skuldre, nakke, arme og hænder, som fører til hovedpine, dårlig ryg og musearm.
Hvordan opstår problemerne?
Dårlig ryg, hovedpine og musearm skyldes typisk:
- Du sidder foran computeren i for lang tid ad gangen.
- Du bruger forkerte arbejdsstillinger eller har dårlig indstilling af bord og stol.
- Du har for lidt variation i dine arbejdsstillinger
- Du har for dårligt arbejdslys, eller skærmen er placeret enten for højt eller for lavt.
- Du bruger tastatur og mus ensidigt eller har dem placeret forkert på bordet.
- Dit udstyr passer ikke til arbejdsopgaven. Bordet kan for eksempel være for smalt.
Husk variation i arbejdet - kom væk fra computeren
Selv den bedste kontorstol er ikke god nok til din krop, hvis du sidder på den 8 timer om dagen. Derfor skal din arbejdsdag være varieret med pauser fra skærmarbejdet. Nogle arbejdspladser vælger at fordele belastende opgaver som telefonomstilling og indtastning af blanketter, så ingen laver det samme hele dagen. Det er ledelsens opgave at skabe variation i arbejdet. Mange typer kontorjobs giver muligheder for at variere skærmarbejdet med andet arbejde. Tænk derfor over, hvilke opgaver du kan lave væk fra computeren.
- Prøv så vidt muligt at variere mellem computerarbejde og andet arbejde, f.eks. kopiering, læsning m.v.
- Undgå at sidde stille - bevæg dig tit, og lav øvelser.
- Print dine dokumenter ud, og gå væk fra computeren for at læse dem.
- Giv din kollega mundtlig besked i stedet for at sende en mail.
- Stil papirkurven, så du er nødt til at rejse dig for at smide affald ud
- Tag trappen i stedet for elevatoren.
- Sørg for, at I skiftes til at hente forsyninger til møder eller andet.
- Hold pauser.
Har du computerarbejde, og dit arbejde ikke kan varieres med andet arbejde, er der krav om, at du holder pauser.
Video: 4 tips til variation i kontorarbejdet
Find bedre arbejdsstillinger
De fleste borde og stole på kontorarbejdspladser lever op til kravene om, at de skal kunne indstilles. Husk at bruge muligheden, så du tilpasser dem til din krop. Du kan også selv skabe variation ved tit at skifte arbejdsstilling og lave små pauser og øvelser i løbet arbejdsdagen.
Indstil din stol, bord, computermus, skærm, tastatur m.v.
Se BAR Kontors branchevejledning ’Arbejde ved computer’. Her finder du flere gode råd til indretning af arbejdspladsen, bl.a. med computermus, skærm, tastatur, software, bærbar computer og skærmbriller. Vejledningen har også en tjekliste, der giver overblik over arbejdsmiljøet, når du arbejder ved computer.
Sådan undersøger I jeres arbejdsstillinger på kontoret
Når I skal finde ud af, om jeres ergonomiske arbejdsmiljø på kontoret er i orden, skal I især være opmærksomme på:
Computerarbejde
Tastearbejde og arbejde med mus er ofte ensidigt, belastende arbejde. Der kan også være problemer med dårlige synsforhold, f.eks. reflekser i skærm, dårligt skærmbillede og generende rumbelysning. Er arbejdspladsen ikke godt indrettet, kan der være problemer med arbejdsstillingen for arme og hænder. Indeklimaproblemer, langvarigt stillesiddende arbejde, tidspres og dårligt psykisk arbejdsmiljø kan også være med til at give muskel- og skeletbesvær og øge risikoen for hjerte- og kredsløbssygdomme på lang sigt. Det har stor betydning, hvor længe I arbejder ved computeren ad gangen. Arbejder I med bærbar computer f.eks. hjemme, i tog og fly, skal I være opmærksomme på, at jeres muskler og sener kan blive belastet efter relativt kort tid.
Tunge eller akavede løft, træk og skub
Der kan være tunge løft, træk og skub ved f.eks. omdeling af post og papir, fjernelse af affald og flytning af maskiner og udstyr. Vær opmærksom på de medarbejdere, som er ansat specielt til disse funktioner. Løftene bliver mere belastende, hvis de udføres med strakte arme, hvis der løftes over skulderhøjde eller hvis ryggen er bøjet eller vredet under selve løftet. Desuden kan der være tunge eller akavede løft, træk og skub ved rengøring. Belastningen ved træk og skub bliver større på ujævnt underlag, eller hvis vognen er indrettet med små hjul og uhensigtsmæssigt placerede greb.
Læs mere om gode løft, træk og skub.
Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser
I belaster forskellige dele af kroppen ved forskellige arbejdsopgaver. Risikoen for smerter stiger, jo længere og jo hårdere, I arbejder i de dårlige arbejdsstillinger. Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser opstår ved oprydning, rengøring, vedligeholdelse, og når udstyr sættes op.
Skuldre og nakke bliver særligt belastet, hvis I arbejder med strakte arme eller over skulderhøjde.
Risikoen for rygbesvær er stor, hvis I arbejder med foroverbøjet, sidebøjet eller drejet ryg. Især, hvis det sker tit, eller hvis stillingen holdes længe, f.eks. hvis dit arbejdsbord ikke er indstillet ordentligt efter din højde.
Sådan arbejder I videre med at løse problemerne
I kan få et godt ergonomisk arbejdsmiljø ved at sørge for:
- at arbejdet er planlagt og tilrettelagt, så tunge løft og andet kraftfuldt arbejde udføres ved hjælp af egnede tekniske hjælpemidler
- at arbejdet udføres på steder med gode pladsforhold, stabilt underlag og god belysning
- at ensidigt, belastende arbejde er tilrettelagt med passende variation eller pauser i løbet af arbejdsdagen
- at langvarigt stillesiddende arbejde afbrydes af pauser med fysisk aktivt arbejde eller anden fysisk aktivitet, f.eks. som del af virksomhedens sundhedsfremmeaktiviteter.
- at tage de ergonomiske problemstillinger op i jeres årlige arbejdsmiljødrøftelse, hvor årets arbejdsmiljøaktiviteter alligevel planlægges.
Brug for skærmbriller?
Computerarbejde kan være hårdt for dine øjne, derfor har du ret til at få undersøgt dine øjne og til at få skærmbriller, hvis det er nødvendigt
Arbejder du mere end 2 timer foran computer hver dag, har du ret at få undersøge dine øjne og syn.
Det gælder:
- Inden du begynder at arbejde ved skærmen
- Med jævne mellemrum herefter
- Hvis du får synsproblemer eller gener, der kan skyldes skærmarbejdet
Din arbejdsgiver skal sørge for, at du får udleveret briller eller kontaktlinser, som er beregnet til det pågældende arbejde, hvis en synsundersøgelse viser, at det er nødvendigt, og hvis dine egne briller eller kontaktlinser ikke kan bruges.
Undersøgelsen skal foretages af en optiker eller en øjenlæge.
Den betales af din arbejdsgiver og skal så vidt muligt foregå inden for normal arbejdstid. Du skal aftale med din arbejdsgiver, hvilken optiker eller læge, der skal fortage undersøgelsen, og i sidste ende er det din arbejdsgiver, der bestemmer hvem, du skal bruge.
Arbejdsgiveren har ikke pligt til at betale for andet end et standardstel og glas eller standardkontaktlinser.
Skærmbriller med enkeltstyrkeglas vil i mange tilfælde være tilstrækkelige til at opfylde kravet om skærmbriller, mens flerstyrkeglas kan være nødvendige ved visse kombinerede arbejdsopgaver, som indebærer forskellige synsafstande.
Tjek indretningen
Bemærk: Øjengener ved skærmarbejdet kan skyldes en dårlig indretning eller dårlig belysning. Arbejdsbord, arbejdsstol og belysning skal derfor være hensigtsmæssigt indstillet. Skærm, tastatur og eventuelt manuskript/konceptholder bør så vidt muligt anbringes i samme afstand fra øjnene.
Læs mere om computerarbejde
BAR-kontors vejledning om kontorarbejdspladsen
Læs om indretning af kontorarbejdspladsen og variation i arbejdsstillinger. Find også en tjekliste, der giver overblik over arbejdsmiljøet ved skærmarbejdspladser.
Arbejdstilsynets vejledning om skærmarbejde
Denne vejledning beskriver reglerne for skærmarbejde.
BAR-kontors video om ergonomi på kontoret
Videoen sætter fokus på ergonomi på kontorer, med variation i arbejdet, god indretning og øvelser.