Temperatur

Hvis det er for varmt, bliver man let sløv eller utilpas og får hovedpine. Hvis det er for koldt, kan man spænde i musklerne og få muskelsmerter og hovedpine og måske større stivhed i leddene, især i fingrene.  

Hvis man står og går eller bevæger sig meget, kan temperaturen være lavere, end hvis man sidder stille.

Temperaturen bliver i høj grad påvirket af radiatorer, gulvvarme og klimaanlæg, men kontormaskiner, sollys og kunstig belysning er også med til at hæve temperaturen på kontoret. Det kan være nødvendigt at skærme af for sollyset med markise eller gardiner.

Hvor varmt skal der være?

• Under normale klimaforhold bør temperaturen inden døre være 20-22 grader ved stillesiddende arbejde og må ikke overstige 25 grader. Er der hedebølge, må man acceptere højere temperatur. Din arbejdsplads har dog pligt til at modvirke varmeproblemerne, f.eks. ved at sørge for, at I har nem adgang til rigelige mængder af drikkevand.
• Ved stillesiddende og stillestående arbejde og arbejde med let legemlig anstrengelse bør temperaturen ikke komme under 18 grader.
• Ved arbejde med begrænset kropslig anstrengelse bør temperaturen ikke komme under 15 grader.
• Hvis varerne stiller særlige krav til temperaturen (f.eks. ved fødevarer), accepterer Arbejdstilsynet, at temperaturen er lavere. Så skal du som medarbejder beskyttes mod kulden med f.eks. termotøj.

Det siger loven om kulde på arbejdspladsen

• Arbejdsrum skal være isoleret mod udefra kommende kulde.
• Vinduer skal være placeret eller afskærmet, så de ikke giver generende kuldenedfald.
• Temperaturen i dit arbejdsrum skal være tilpasset den menneskelige organisme og dine arbejdsmetoder og fysiske belastning. 
• Der må ikke være generende temperaturforskelle i dit arbejdsrum. Retningslinjerne er, at der højst bør være en forskel i temperaturen på 3-4 grader mellem hoved og fod.
• Du må ikke udsættes for kulde eller træk i forbindelse med temperaturregulering (ventilation). Ved en temperatur på 21 grader bør den gennemsnitlige lufthastighed derfor være under 0,15 m/s. Er temperaturen 24 grader eller derover, kan højere lufthastighed accepteres

Kilde: Bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning og journalist Kirsten Marie Juel Jensen.

Læs mere om temperatur:

Tjekliste om temperatur
Tjek temperaturen – og find en løsning. 

Indeklimaportalen.dk
Gå i dybden med temperatur og træk på Indeklimaportalen.dk. 

Vejledninger om varme og kulde
Se Arbejdstilsynets vejledninger om varme og kulde.

Vejledning om temperatur i arbejdsrum
Se Arbejdstilsynets vejledning om temperatur i arbejdsrum.

Træk og kulde

Når du mærker træk, er det typisk fordi, en del af din krop bliver mere afkølet end andre dele af kroppen. Tit på grund af luftstrømme med for lav temperatur.

Træk føles ubehageligt, og kroppen reagerer ved at spænde i musklerne. Derfor kan træk give stivhed, spændinger og muskel- og ledsmerter. Vi er mest følsomme over for træk, når luftstrømmene rammer ankler og nakke.

Trækken kommer for det meste fra f.eks. åbne døre og vinduer, trækkanaler eller indblæsningen fra ventilationen. For det meste er det den mekaniske ventilation – ikke den naturlige ventilation fra døre og vinduer– der giver træk. En løsning kan være at efterse og justere ventilationsanlægget – eller helt flytte sig væk fra ventilationsanlæggets luftstrømme. 

Men træk kan også skyldes kolde flader som dårligt isolerede ydervægge, gulve eller lofter. Om vinteren kan utætte døre og vinduer også give træk. Her kan en løsning være tætningslister.

Møbler eller andet inventar kan være med til, at luften bliver ledt i bestemte retninger. Du kan opleve træk, selv om du er langt fra kilden. Står du f.eks. i en butik, kan der komme træk, hvis bagdøren eller porten til lageret står åben.

Hvor meget må det trække?

5 vigtige huskeregler: Klædt på til kulde og træk

Tips: Sådan undgår du...

• Sådan undgår du at fryse i kølerum
• Sådan undgår du træk i butikken
• Sådan undgår du træk på lageret
• Sådan undgår du træk på kontoret

Luftkvalitet

Luftkvalitet handler om, hvor ren luften er på din arbejdsplads. 

Støv, gasser og dampe fra kontormaskiner, lugtstoffer og andre kemiske stoffer påvirker luften. Mange mennesker i det samme rum og luftforurening udefra påvirker også luftkvaliteten. Er luftkvaliteten ikke i orden, kan det give hovedpine, påvirke koncentrationsevnen, genere luftvejene og irritere øjnenes slimhinder. Er du særligt disponeret, kan du få allergiske sygdomme.

Sørg for god ventilation
Det er vigtigt med frisk luft. I kan få naturlig ventilation gennem døre, vinduer og udluftningsventiler. Hvis den naturlige ventilation ikke giver nok frisk luft, kan det være nødvendigt at supplere med mekanisk ventilation. Det er en god idé at bruge et system, hvor temperaturen og ventilationen kan justeres uafhængigt af hinanden.Vær opmærksom på, at det også er vigtigt at have ventilation i rum med kontormaskiner – de afgiver nemlig forurenende partikler og meget varme.

Nye bygninger og inventar skal afgasses
Nybyggeri, maling af lokaler og indkøb af nye møbler giver en masse afgasning fra materialerne. Hvor lang tid, det tager for byggematerialerne og inventaret at blive afgasset, kommer an på de stofferne i produkterne. 

Dansk indeklima mærkning administrerer en ordning for indeklimamærkede produkter, hvor produkternes afgasningstid bliver oplyst. Hvis produktet er overfladebehandlet fra fabrikken, er den største afgasning sket på fabrikken. Hvis I vælger disse produkter og sørger for ekstra god ventilation, vil afgasningen have mindst mulig indflydelse på jeres indeklima.

Forebyg skimmelsvamp
Skimmelsvamp trives fugtige steder og er påvirket af temperaturen og materialet, som den gror på. Skimmelsvamp kan vokse både synlige og skjulte steder, f.eks. i ventilationsanlæg. Den kan vise sig som f.eks. mugpletter og skjolder på steder, som har været fugtige i en længere periode, f.eks. vindueskarme, gipsplader og fugtige vægge. Lugten kan også afsløre, om der er skimmelsvamp i lokalet. I kan forebygge skimmelsvamp ved at sørge for god ventilation til at fjerne fugt, undgå at steder er fugtige i lang tid, sikre god rengøring og sørge for, at jeres ventilationsanlæg bliver vedligeholdt og gjort rent, så der ikke kommer skimmelsvamp inde i det.

Begræns forurening udefra
Luftkvaliteten bliver også påvirket af den forurening, som kommer ind udefra. Hvis lokalet ligger tæt ved en trafikeret vej, er det derfor bedst at lufte ud, når den værste trafik er ovre. Luft helst ud til den side, som ligger væk fra den trafikerede vej. 

Særligt om god luftkvalitet i butikken

Ved varemodtagelse
Vær opmærksom på, at varer der har været pakket, kan påvirke luftkvaliteten. For eksempel kan varer, der har været pakket ind i plast, lugte kraftigt når poserne åbnes. Du kan selv fornemme, om varerne lugter, når de bliver pakket ud. Men som udgangspunkt kan varer af gummi eller plastik lugte. Varer som møbler, tøj eller andre tekstiler, der har været under transport i lang tid, kan være behandlet med stoffer for at forhindre, at der vokser skimmelsvampe på dem. Disse stoffer kan også afgive lugte.

Salg og brug af lugtende materialer / varer
De varer, som I sælger, kan også lugte og afgive kemiske stoffer til luften. I parfumerier og parfumeafdelinger er der mange lugte og kemiske stoffer, som kan være svære at begrænse. I malerbutikker er det primært i områder, hvor I åbner emballage. I flaskerummet kan de returnerede øl-, sodavands- og vinflasker stå og lugte og samle støv og snavs. Hvis I bruger kraftigt lugtende stoffer  (f.eks. maling, lim, dekorationsspray, spritpenne eller andet), så afgiver disse også lugte og kemiske stoffer. Nogle af stofferne er faremærkede og med krav om, at der laves en arbejdspladsbrugsanvisning. Her skal stå, hvordan I skal arbejde med produktet, så I er beskyttet mod sundhedsfarlige stoffer og materialer.

Afgasning fra byggematerialer
Når butikken bliver indrettet eller istandsat, kan der komme kemiske dampe fra f.eks. maling, gulvbelægninger eller inventar. Det aftager med tiden, men det er en god idé at lufte ekstra meget ud i den første tid.

Tips til bedre luftfugtighed

• 10 tips til den bedre luftkvalitet

Luftfugtighed

Luften indeholder naturligt en mængde fugt (vanddamp) – man taler om luftfugtighed.Luftens indhold af fugt varierer med årstiden og vejret. Fugtindholdet er som regel højest om sommeren og i efteråret og lavest om vinteren. Samtidig påvirkes luftfugtigheden af ventilation, udluftning, og om der bruges vand i lokalet.

Holder man luftfugtigheden på et niveauomkring 30 til 70 procent, giver den kun sjældent gener. Det behøver dog ikke at give problemer, hvis luftfugtigheden kortvarigt er højere eller lavere. Køb eventuelt et hygrometer, så kan du selv tjekke luftfugtigheden i butikken. Anbring det midt i butikken – så får du den bedste måling.

Høj luftfugtighed
Dug på indersiden af termovinduer eller dobbeltruder, når det er koldt udenfor, kan være tegn på høj luftfugtighed. Det samme kan fugtskjolder på lofter og vægge, eller hvis skuffer og døre binder. Høj luftfugtighed kombineret med høje temperaturer kan give fornemmelsen af, at luften er trykkende – næsten samme fornemmelse, som man kan have lige før et tordenvejr på en sommerdag. 

Man føler sig fugtig på huden og kan ikke rigtig svede. Fugtafgivelsen fra mennesker og især i områder/butikker, hvor varer eller aktiviteter afgiver fugt for eksempel blomster eller vandforstøvere i grøntafdelingen øger luftfugtigheden. Årsagerne til for høj luftfugtighed kan være manglende udluftning, dårligt fungerende udsugningskanaler og -ventiler samt forkert reguleret ventilationsanlæg og manglende udluftning. 

Høj luftfugtighed (over 70 procent relativ fugtighed) kan over tid øge risikoen for skimmelsvamp eller andre bakterier. Skimmelsvampe ses som grønne, sorte, brune eller hvide plamager ofte med lodden overflade. Skimmelsvampe afgiver ubehagelige lugt (mug lugt) og sundhedsskadelig stoffer. Personer med astma eller følsomme luftveje vil reagere hurtigere, når de opholder sig i en bygning med vækst af skimmelsvampe. 

Andre kan få symptomer i form af irritation i øjne og øvre luftveje samt hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær. Der er derfor god grund til hurtigt at fjerne skimmelvækst og årsagerne til fugt i bygninger. Mikroorganismer som for eksempel bakterier kan forekomme i ventilationsanlæg og luftbefugtningsanlæg. Her kan bedre rengøring eller en større gennemstrømning af frisk vand i befrugtningsanlægget løse problemet.

Lav luftfugtighed
Lav luftfugtighed (tør luft) inden døre opstår typisk om vinteren, når det er koldt udenfor. Luften kan blive særlig tør, hvis der er kraftig ventilation. 

Lav luftfugtighed (tør luft) kan blandt andet give tørre og irriterede øjne, tørre læber og tør og kløende hud. En lav luftfugtighed kan især om vinteren give anledning til statisk elektricitet, som typisk opstår ved tør luft og en uheldig kombination af gulvbelægning, sko og tøj. Her kan man opleve at få stød ved at røre dørhåndtaget, reolen eller en anden person. Problemet opstår kun, hvis begge de materialer, der gnides imod hinanden, er ikke-ledende.

Støv og rengøring

Støv består bl.a. af papirstøv, pollen, fibre fra tøj, stof og tæpper, små partikler fra møbler og byggematerialer og jord og sand udefra.
Støv påvirker luftkvaliteten og kan irritere øjne, næse og hals. I tøjbutikker kommer det meste støv fra tøjets fibre. Kunderne tager også meget vejstøv ind fra gaden. Er der meget støv, der ’knaser'? Så er det tegn på, at støvet kommer udefra.

Støv og rengøring

God rengøring er med til at sikre en god luftkvalitet. I kan undgå meget støv ved at være opmærksomme på materialerne omkring jer og dagligt rydde op. 

Vi oplever støv forskelligt
Mennesker reagerer meget forskelligt på støv. En kollega kan reagere kraftigt – måske endda allergisk – mens en anden slet ikke bemærker støvet. Når I skal vurdere, om jeres indeklima er godt nok, bliver I derfor nødt til at tage udgangspunkt i de problemer, den enkelte medarbejder oplever.

Sådan sikrer I en god rengøring

1. Få gjort rent jævnligt. Også skærme, tastaturer, telefoner etc.
2. Fortæl din leder eller arbejdsmiljøorganisation, hvis rengøringen ikke er god nok.
3. Ryd op på dit bord, gulv og reoler, så man kan komme til.
4. Ryd op omkring dig - på den måde reducerer du støv.
5. Undgå papirbunker - de roder og samler støv.
6. Undgå at overmøblere kontoret - det samler støv.
7. Tør fødderne på måtten, inden du går ind. Så undgår du at tage støv ind udefra.
8. Hold øje med, at I har en god belysning, så skidt og snavs kan ses. Ellers giv din leder eller arbejdsmiljøorganisation besked. Saml ledningerne i en kabelskinne - det gør rengøringen lettere.
9. Tænk på støv, når I indretter. Lukkede skabe er bedre end åbne reoler. Glatte gulve er bedre end tæpper. Persienner er bedre end tykke gardiner. Husk også gode måtter til at tørre fødderne af på.
10. Hav en god rengøringsplan, der både beskriver den daglige rengøring og periodevis rengøring af f.eks. loftsbelysning, toppen af høje skabe etc. I kan lave rengøringsplanen i samarbejde med rengøringsfirmaet.

Ventilation

Det er vigtigt med frisk luft. En god ventilation modvirker tung og indelukket luft og mindsker risikoen for hovedpine og træthed. Husk også ventilation i rum med kontormaskiner – de afgiver nemlig forurenende partikler og meget varme. 

Naturlig og mekanisk ventilation
I kan få naturlig ventilation gennem døre, vinduer og udluftningsventiler. Hvis den naturlige ventilation ikke giver nok frisk luft, kan det være nødvendigt at supplere med mekanisk ventilation. Mekanisk ventilation kan være udsugning kombineret med tilførsel af frisk luft, udsugning kombineret med naturlig tilførsel af luft gennem døre, vinduer mv. eller ved indblæsning af frisk luft, hvor overskydende luft strømmer ud gennem sprækker ved døre og vinduer. 

Det er dyrt at installere et ventilationsanlæg i en bygning. Det er heller ikke altid let at få plads til kanaler mv. I kan evt. få hjælp af fagfolk til at forbedre ventilationen ved at montere en ventilator i de eksisterende trækkanaler.   

I storcentre, hvor butikken er koblet på et fælles ventilationsanlæg, kan det være svært at indstille ventilationsanlægget. Hvis I oplever problemer, så find ud af, om butikkerne omkring jer har problemer, så I kan løse dem i fællesskab. 

Kontrol af ventilationsanslægget
Få kontrolleret jævnligt, om ventilationskanalerne er rene. Det bør stå i serviceaftalen. Luften bliver forurenet, hvis der er støv og snavs i kanalerne. Et rent system kører også mere effektivt. Hold øje med sorte eller grå aftegninger de steder, hvor luften blæses ind i lokalerne. De tyder på, at luften ikke er helt ren. Få også kontrolleret ventiler og spjæld, og få udskiftet filtre.  

Det er en fordel at have en serviceaftale, så anlægget bliver kontrolleret af fagfolk – og så man husker at få det gjort. Hvis du selv begynder at justere på ventilationsanlægget, er det vigtigt, at du ved, hvad du gør. Ellers risikerer du nemt at skabe nye problemer i indeklimaet.

Statisk elektricitet

Statisk elektricitet er en elektrisk opladning af en person. Når den opladede person aflades ved berøring af ledende genstande som fx dørhåndtag, radiatorer og elektrisk udstyr, kan det give et ubehageligt stød.

Statisk elektricitet afhænger af kombinationen og typen af gulvbelægning, påklædning og skosåler. Det er især om vinteren, I kan opleve ubehag fra statisk elektricitet, da den lavere luftfugtighed medfører, at der sker en større opladning af den enkelte.

Er alle generet?
Statisk elektricitet kan give stød og føles ubehageligt. Men det er som hovedregel ufarlig. Det er værst om vinteren, når luftfugtigheden er lav. Statisk elektricitet er en elektrisk opladning af en person. Man rører ved en ledende ting, for eksempel et dørhåndtag, en kopimaskine, en radiator eller en bildør, og så bliver den ophobede energi afladet lynhurtigt. Det kan give stød – endda synlige gnister. 

Normalt bør højst 5-10 procent af medarbejderne være generet af statisk elektricitet. Er der flere på jeres arbejdsplads, bør I overveje at gøre noget ved problemet. Er I i tvivl om, hvorfor I får stød? Så kan I lave en måling.

Allergi

Allergi og eksem er et stigende problem i arbejdsmiljøet. 
Arbejdsbetinget eksem kan skyldes allergi over for stoffer og materialer på arbejdspladsen, eller at huden bliver irriteret af påvirkninger i arbejdsmiljøet.  

Den type allergi, som giver eksem, kan komme af kemiske stoffer og metaller som f.eks. nikkel i værktøj, kemikalier i gummihandsker eller parfume i sæbe. 

Der er mange forskellige stoffer, der kan give allergi. Nogle findes på de fleste arbejdspladser, andre kun i specielle industrier. 

En anden typisk årsag til eksem er, hvis huden gentagne gange bliver udsat for irriterende stoffer eller produkter som vand, sæbe, fødevarer, olier og opløsningsmidler. Nogle har en medfødt tendens til eksem, som jobbet kan forværre. 

Gå til din læge og arbejdsmiljørepræsentant

Hvis du har eksem, så gå til din læge, og fortæl det til din arbejdsmiljørepræsentant. Eksem skal behandles, og du skal udredes for, om du har allergi. Eksem, som kan skyldes arbejdet, skal anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen.

Har du spørgsmål, så kontakt din lokale HK-afdeling på 7011 4545 – så hjælper vi dig videre.

Læs mere om indeklima

Indeklimaportalen.dk
Her kan du gå i dybden med indeklimaets betydning på arbejdspladser.

Vejledning om indeklima
Se Arbejdstilsynets vejledning om indeklima.

Tema om indeklima
Se Arbejdstilsynets tema om indeklima.

Arbejder du i detailhandlen?
Se branchevejledningen ’Indeklima i detailhandlen’.

Arbejder du på kontor?
Se branchevejledningen ’Indeklima på kontor’.