Modstand mod forandringer

Modstand er en helt naturlig måde at reagere på, når der sker noget uventet, ukendt, eller noget man ikke lige kan overskue. Synlige tegn på modstand mod forandringer kan f.eks. være tavshed på møder, sniksnak i krogene, nedsat arbejdstempo eller højere sygefravær. Det kan være, du betror dig til kolleger eller ledelsen og kommer med indvendinger mod forandringen.

Dine følelser kan knytte sig til forandringerne i forhold til selve arbejdets udførelse, din personlige
situation eller dine sociale relationer. Du kan måske opleve ændringen som en reel trussel, f.eks. at du mister indflydelse og position, at du får mere travlt, at du måske ikke kan klare den nye opgave, eller at din jobsikkerhed ændrer sig. 

Måske vurderer du, at der er behov for en forandring i jeres organisation, og at du, gruppen og ledelsen er i stand til at gennemføre den? Så vil du sandsynligvis opleve, at dine reaktioner på forandringen er mere positive og lette at håndtere. 

Det er helt almindeligt på samme tid at have både negative og positive følelser. F.eks. kan du være skuffet over den måde, ledelsen har informeret om forandringen på, men samtidig være glad for, at forandringen fører mere interessante arbejdsopgaver med sig.

Kilder: 
www.detdumaerker.dk og Bar Handel – Psykisk arbejdsmiljø 

Hvordan reagerer vi på forandringer?

Vi reagerer alle forholdsvis ens, når vi møder forandringer. Men der er forskel på, hvor kraftigt vi
reagerer.

De typiske faser, du i større eller mindre grad gennemlever, er:

• overraskelse, hvor du oplever, at forandringen ikke lever op til de forventninger, du havde
• benægtelse, hvor du fortsætter med de gamle vaner og rutiner
• modstand, hvor du bekæmper den nye virkelighed
• accept, hvor du anerkender behovet for forandring og slipper den gamle adfærd
• personlig forståelse, hvor forandringen begynder at give mening for dig
• integration, hvor det nye bliver ”normalt”.

Hvordan du reagerer, kan hænge sammen med:

• din accept af forandringen, og om du ser forandringen som gavnlig eller skadelig for dig selv
• om du har mulighed for at bruge dine kompetencer
• graden af selvbestemmelse i dit job og virksomhedens kultur
• forandringsprocessens kvalitet og måde at blive implementeret på, f.eks. information om forandringen og støtte fra ledelse og kolleger.

Hvordan du reagerer, kan også hænge sammen med personlige faktorer, f.eks.:

• alder og køn
• personlig robusthed og tro på egne evner til at håndtere situationen – og måden, du normalt håndterer udfordrende eller stressende situationer på
• hvordan du normalt foretrækker at arbejde, f.eks. rutinepræget og med faste planer eller mere fleksibelt.

Tips: sådan tackler du forandringer

Pjece om forandringer

Er du AMO-medlem? Se BAR Kontors vejledning i, hvordan I forholder jer til forandringer.

Er du leder? Så finder du inspiration om, hvordan du kan bruge AMO-medlemmerne som støtte og sparringspartnere.

Vil du skabe holdbare resultater? Se hvordan du skaber forandringer, der indtænker trivsel og godt arbejdsmiljø.