Helligdage / Reduktionsreglerne

Når du arbejder i en butik med overenskomst med HK Handel, skal du arbejde mindre i forbindelse med søgnehelligdage som f.eks. jul, påske og pinse.

Illustration af kalender med helligdage. Foran en tegnet mand, der ser undrende udIllustration: Tone Thoresen / Koalitionen.dk

Arbejder du i butik, skal du selvfølgelig også arbejde mindre i forbindelse med helligdage. Derfor er der i overenskomsterne særlige regler for søgnehelligdage (helligdage på hverdage). Både hvis du skal arbejde på helligdagene, eller hvis dine fridage falder på helligdagene, er der kompensation at hente. 

Reduktionsreglerne er forskellige alt efter, hvilken overenskomst du har, men i alt kan det betyde op til 13 fridage  - med løn.
Er du i tvivl om, hvilken overenskomst der gælder for dig, kan du spørge din tillidsrepræsentant, kontakte din lokale HK-afdeling eller logge på Mit HK.

Har du fået den rigtige reduktion?

Er du i tvivl om, hvorvidt du har fået den rette reduktion i din arbejdstid? Du kan altid kontakte din lokale HK-afdeling på tlf. 7011 4545 og få hjælp. 

Se reglerne nedenfor for butiksoverenskomsterne med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, DIO II, Coop, BA og SFU.

Regler: Reduktion for helligdage 

I uger med søgnehelligdage reduceres arbejdstiden for den enkelte medarbejder med et antal timer for hver søgnehelligdag (nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag, Kristi himmelfartsdag, pinsedag, 2. pinsedag, 1. juledag og 2. juledag) samt grundlovsdag og juleaftensdag, men du skal have løn som normalt. Det vil sige, at du skal ikke reduceres i lønnen, selvom du bliver reduceret i timer.

Reduktionen sker i forhold til din gennemsnitlige ugentlige arbejdstid:
  • Arbejder du over 10 timer, reduceres du med 3,5 timer
  • Arbejder du over 20 timer, reduceres du med 4,5 timer
  • Arbejder du over 25 timer, reduceres du med 5,5 timer
  • Arbejder du over 30 timer, reduceres du med 7,0 timer
  • Arbejder du 37 timer, reduceres du med 7,5 timer

Du skal reduceres pr. søgnehelligdag, grundlovsdag eller juleaftensdag i den pågældende uge eller 16 ugers planperiode.

Flytning af reduktionstimer 
Ønsker du at flytte dine reduktionstimer, som du har opnået i forbindelse med søgnehelligdage, til den efterfølgende arbejdsplanperiode, kan du indgå en skriftlig aftale med din arbejdsgiver og overføre den.

Er du ansat som fleksjobber, så spørg din lokale HK-afdeling om de reduktionsregler, der gælder for dig. Kontakt os på tlf.: 7011 4545.


Fuldtidsansatte - hvis butikken holder lukket
For hver søgnehelligdag (nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag, store bededag, Kristi himmelfartsdag, 2. pinsedag, 1. juledag og 2. juledag) samt grundlovsdag og juleaftensdag, hvor butikken holder lukket, reduceres den enkelte medarbejders arbejdstid i ugen eller perioden med det antal timer, medarbejderen skulle have arbejdet den pågældende dag.
Reglerne gælder også for nytårsaftensdag fra det tidspunkt, hvor butikken lukker tidligere end normalt på denne ugedag.
Hvis en søgnehelligdag, grundlovsdag eller juleaftensdag falder på en fuldtidsmedarbejders fridag, er medarbejderen berettiget til en anden fridag i ugen eller perioden.
Obs: Reglerne gælder kun for butikker eller dele af butikker, der holder åbent på alle hverdage.

Fuldtidsansatte - hvis butikken holder åbent
For hver søgnehelligdag (nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, Kristi himmelfartsdag, 2. pinsedag, juledag og 2. juledag) samt grundlovsdag og juleaftensdag, butikken holder åbent, reduceres den enkelte medarbejders arbejdstid i ugen eller perioden med det antal timer, medarbejderen har arbejdet den pågældende dag.
Reglerne gælder også for nytårsaftensdag fra det tidspunkt, hvor butikken lukker tidligere end normalt på denne ugedag.
Hvis en søgnehelligdag falder på medarbejderens planlagte fridag - mandag til lørdag - er medarbejderen beretigget til 7,5 timers frihed på et andet tidspunkt i ugen eller perioden. Søndag kan aldrig berettige til erstatningsfrihed.

Delstidsansatte - hvis butikken holder lukket
For hver søgnehelligdag (nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag,  Kristi himmelfartsdag, 2. pinsedag, juledag og 2. juledag) samt grundlovsdag og juleafstensdag, hvor butikken holder lukket, reduceres den enkelte medarbejders arbejdstid i ugen eller perioden med det antal timer, medarbejderen skulle have arbejdet den pågældende dag. Det betyder, at der betales for søgnehelligdage, grundlovsdag og juleaftensdag i de tilfælde, hvor disse falder inden for de aftalte beskæftigelsestidspunkter.

Deltidsansatte - hvis butikken holder åbent
Den enkelte medarbejders arbejdstid reduceres i ugen eller perioden med det antal timer, medarbejderen har arbejdet på en søgnehelligdag (nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag, Kristi himmelfartsdag, 2. pinsedag, juledag og 2. juledag).
Hvis grundlovsdag eller juleaftensdag falder på en deltidsansat medarbejders fridag, er medarbejderen berettiget til anden frihed i ugen eller perioden svarende til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid divideret med 10.
Reglerne gælder også for nytårsaftensdag fra det tidspunkt, hvor butikken lukker tidligere end normalt på denne ugedag.

Flytning af reduktionstimer 
Ønsker du at flytte dine reduktionstimer, som du har opnået i forbindelse med søgnehelligdage, til den efterfølgende arbejdsplanperiode, kan du indgå en skriftlig aftale med din arbejdsgiver og overføre den.

Er du ansat som fleksjobber, så spørg din lokale HK-afdeling om de reduktionsregler, der gælder for dig. Kontakt os på tlf.: 7011 4545.

I uger med søgnehelligdage reduceres arbejdstiden for medarbejdere med mere end 10 plantimer med 1/5 af den enkeltes plantimer for hver søgnehelligdag (nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag, Kristi himmelfartsdag, pinsedag, 2. pinsedag, juledag og 2. juledag) samt grundlovsdag og juleaftensdag, men du skal have løn som normalt. Det vil sige, at du ikke skal reduceres i lønnen, selvom du bliver reduceret i timer. 

Særligt for dig i Coop (undtagen 365discount)
Du skal reduceres pr. søgnehelligdag, grundlovsdag eller juleaftensdag i den pågældende uge eller i de to foregående eller to efterfølgende uger. Reduceringen skal så vidt muligt gives som hele dage. 

Særligt for dig på overenskomst med BA / SFU
Reducering for søgnehelligdagene, grundlovsdag eller juleaftendag kan placeres i hele planperioden. Reducering skal så vidt muligt gives som hele dage. 

Er du ansat som fleksjobber, skal du reduceres for det antal timer, du arbejder, og ikke det antal timer, du får løn for. 

Særligt om påske

Påsken har betydning for mange af HK Handels medlemmers arbejdstid, og helligdagene skal ikke koste dig hverken i løn eller arbejdstimer.
Butiksansatte skal have lige så meget ud af påskehelligdagene som alle andre. Derfor er der i overenskomsten særlige regler for helligdage - i påsken helligdagene skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag. Både hvis du skal arbejde på helligdagene, eller hvis din fridag falder på en helligdag, er der kompensation at hente.

Regnestykkerne nedenfor er baseret på de fire påskehelligdage, men hvis din 16-ugers vagtplan rammer andre helligdage, skal de også modregnes.

Fuldtidsansatte
Fuldtidsansatte får kompenseret hellig­dage med 7,5 time.
I den arbejds­periode, der indeholder skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag, skal du arbejde 4 x 7,5 time = 30 timer mindre.
Din arbejdsgiver kan derfor i denne arbejdsplansperiode kun planlægge med 562 timer mod normalt 592 timer. Men du skal have løn som normalt for alle 592 timer.

Deltidsansatte
Deltidsansatte med over 10 timer om ugen i gennemsnitlig arbejdstid får reduktion i arbejdstiden for helligdage. I den arbejdplansperiode, der indeholder skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag, skal du have reduceres din arbejdstid således:

  • over 10 timer om ugen i gennemsnit: Du skal arbejde 4 x 3,5 timer = 14 timer mindre
  • over 20 timer om ugen i gennemsnit: Du skal arbejde 4 x 4,5 timer = 18 timer mindre
  • over 25 timer om ugen i gennemsnit: Du skal arbejde 4 x 5,5 timer = 22 timer mindre
  • over 30 timer om ugen i gennemsnit: Du skal arbejde 4 x 7,0 timer = 28 timer mindre 

Men du får fuld løn - også for de timer, du skal arbejde mindre.


Under denne overenskomst reduceres ikke for påskedag – dermed er det kun tre dage, der reduceres for i påsken.

Fuldtidsansatte
Hvis butikken holder åbent på helligdagen, skal din arbejdstid i arbejdstidsplanen reduceres med det antal timer, du skal arbejde på helligdagen. Det betyder, at du i en arbejdsplansperiode, hvor du for eksempel arbejder otte timer på 2. påskedag, skal have otte timer fri på en anden arbejdsdag med fuld løn. Hvis din fridag falder på en helligdag, hvor butikken holder åbent, så skal du have en ny fridag (svarende til 7,5 time). Du skal altså arbejde mindre i arbejdsplansperioden, men til din sædvanlige løn.

Hvis butikken holder lukket på helligdagen, skal din arbejdstid i arbejdstidsplanen reduceres med det antal timer, du skulle have arbejdet på helligdagen (fri med løn). Hvis din fridag falder på en helligdag, hvor butikken holder lukket, så skal du have en ny fridag (svarende til 7,5 time).

Deltidsansatte
Hvis butikken holder åbent på helligdagen, får du reduceret din arbejdstid med de timer, du skal arbejde på helligdagen. Det betyder, at du i den arbejdsplanperiode, hvor du for eksempel arbejder fire timer på 2. påskedag, skal have fire timer fri på en anden arbejdsdag med fuld løn.

Hvis butikken holder lukket på helligdagen, får du reduceret din arbejdstid med de timer, du skulle have arbejdet på helligdagen (fri med løn).

Ansatte med 10,5 plantimer eller mere skal have reduceret arbejdstiden for skærtorsdag, langfredag, påskedag samt 2. påskedag. Der skal kompenseres for dagene, uanset om butikken har åbent eller ej, og uanset om du er på arbejde eller ej. Der kompenseres i arbejdstiden med 1/5 af dine plantimer (timer på din kontrakt) for hver dag, der skal kompenseres for. Er dine plantimer for eksempel 30 timer, betyder det, at arbejdstiden skal reduceres med 30 timer divideret med 5 = 6 timer ganget med 4 dage = 24 timer i alt for påsken. Men du skal have din normale fulde løn.

For dig i Coop / Irma: 
Reduceringen i arbejdstiden kan planlægges i perioden to uger før helligdagen, ugen helligdagen falder i eller to uger efter helligdagen. Den skal så vidt muligt gives som hele dage.

For dig på en overenskomst med BA eller SFU: 
Reducering i arbejdstiden kan placeres i hele planperioden. Reduceringen skal så vidt muligt gives som hele dage.

Deltidsansatte
Deltidsansatte skal have overtidsbetaling, hvis de arbejder ud over den reducerede arbejdstid for en fuldtidsansat.

Særligt om jul

Har du tjek på, om du skal arbejde for meget i julen, og om du får de tillæg, du har ret til? Få styr på dine rettigheder i HK Handels miniguides til butiksansattes arbejdstid i julen.

Læs alt om reglerne for julen her.


Vil du vide, hvordan HK kan hjælpe dig?

Ring og hør mere om medlemskab på 7011 4545
eller læs mere om dine muligheder