Hvis du er i arbejde og bliver syg

Ja, du har ret til fuld løn under sygdom, hvis du er ansat som funktionær – det vil sige, du arbejder mere end 8 timer i gennemsnit om ugen, og du laver funktionærarbejde. Hvis du er berettiget til tillæg – fx søgnehelligdagstillæg - efter din overenskomst, så skal du også have søgnehelligdagstillæg under sygdom. Husk, at melde det til din arbejdsgiver, lige så snart du bliver syg.

Sygdom er lovligt fravær, så længe du husker at melde dig syg hos din arbejdsgiver. Men din arbejdsgiver må dog godt fyre dig, mens du er syg. Hvis du bliver fyret, og opsigelsen begrundes med din sygdom, skal du være opmærksom på, at der kan være tale om en usaglig opsigelse. Du må nemlig kun blive fyret på grund af sygdom, hvis din sygdom har været af tilstrækkelig lang varighed, eller hvis der er lægelig dokumentation for, at din sygdom vil være længerevarende. Funktionærloven indeholder en bestemmelse om forkortet opsigelsesvarsel – en måned – i tilfælde af længerevarende sygdom, den såkaldte 120 dages regel. Hvis du i din kontrakt har indgået en skriftlig aftale om at lade 120 dages reglen gælde, kan du blive opsagt med en måneds varsel til udløbet af en måned, hvis du har modtaget løn under sygdom i 120 dage i alt inden for de seneste 12 måneder. Din arbejdsgiver skal opsige dig i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 dage, og mens du stadig er syg. Husk, at du altid kan kontakte din lokale HK-afdeling, hvis du er syg i længere tid. Så vil HK hjælpe dig og sikre, at dine rettigheder ikke bliver overtrådt.

Ja, hvis du bliver syg, efter din ferie er begyndt, har du ret til at holde erstatningsferie. Du kan holde din erstatningsferie senere på ferieåret eller i det efterfølgende ferieår. Husk, hvis du har ret til mere end 20 dages ferie, så er dagene, indtil du når de 20 dage, ikke omfattet af reglerne om erstatningsferie. Hvis du bliver syg, før din ferie begynder, kan du også få erstatningsferie. Der er dog visse krav og begrænsninger, fx skal du have en lægeerklæring. Kontakt din lokale HK-afdeling, og hør nærmere om din situation.

Hvis du har været syg, kan din arbejdsgiver ikke kræve, du kommer på arbejde på din fridag i stedet. Hvis du – frivilligt – vælger at tage en vagt på din fridag, og du har en overenskomst, skal du have overtidsbetaling/merarbejde. Hvis du ikke har overenskomst – og du frivilligt – vælger at tage på vagt på din fridag, skal du tjekke din ansættelseskontrakt for at se, om du har ret til overtidsbetaling.

Din chef må gerne ringe og spørge, hvornår du forventer at vende tilbage. Men du er til gengæld ikke forpligtet til at fortælle, hvad du fejler. 

Ja, din arbejdsgiver kan indkalde dig til en sygefraværssamtale, selvom du er sygemeldt. Samtalen skal handle om din situation og mulighederne for at vende tilbage til arbejdet. Det er vigtigt, at samtalen tager hensyn til din sygdomstilstand. Hvis du ikke kan møde op, kan samtalen ofte holdes telefonisk eller digitalt. Hvis du føler, at det ikke er realistisk at deltage, kan det være en god idé at tage fat i os for rådgivning om, hvad du kan gøre.

Hvis du er omfattet af en overenskomst, har du ret til løn på barnets første sygedag, hvis dit barn er under 14 år, og du har en vis anciennitet på dit arbejde (tjek din overenskomst, som regel vil det være seks måneders anciennitet). Nogle overenskomster giver ret til to dages fravær med løn. Bliver dit barn indlagt på hospitalet, giver de fleste overenskomster dig også ret til sammenlagt en uges fri med løn pr. barn inden for en 12 måneders periode, hvis det er nødvendigt, du bliver indlagt med dit barn. Tjek din overenskomst eller ansættelseskontrakt og se, om du er berettiget til løn, når dit barn er syg. Er du i tvivl om noget, så spørg din tillidsrepræsentant eller din lokale HK-afdeling.

Ja, hvis du arbejder mere end 8 timer om ugen og laver funktionærarbejde, skal du have løn under sygdom. Også når du er fritidsjobber. Husk, du skal aldrig – heller ikke som fritidsjobber – selv finde en afløser, når du er syg.

Den tidligere velkendte lægeerklæring er blevet afløst af den såkaldte friattest. Din arbejdsgiver kan i princippet kræve en friattest på et hvilket som helst tidspunkt i dit sygdomsforløb. Din arbejdsgiver skal betale udgifterne til attesten.

En mulighedserklæring består af 2 dele. Første del udfylder du sammen med din arbejdsgiver og anden del udfylder din praktiserende læge. Når du og din arbejdsgiver udfylder erklæringen, skal I fokusere på, om der er nogle jobfunktioner, du skal skånes fra. Din arbejdsgiver skal indkalde dig til samtale med et rimeligt varsel og give dig en rimelig frist til at komme til lægen. Du er forpligtet til at møde op til samtalen, medmindre du har en god grund til ikke at komme – det kunne være, hvis din sygdom forhindrer dig i at møde op. Din læge skal på baggrund af en samtale med dig vurdere din funktionsnedsættelse og dine arbejdsmuligheder. Han eller hun kan komme med egne forslag til skåneinitiativer og give en vurdering af, hvor længe du er syg. Formålet med en mulighedserklæring er at fastholde dig på arbejdsmarkedet. Download din mulighedserklæring her.

Hvis du bliver syg i din opsigelsesperiode, skal du stadig følge de regler for sygemelding, som normalt gælder på din arbejdsplads. Det betyder blandt andet, at du skal informere din arbejdsgiver om din sygdom, på samme måde som du sædvanligvis har gjort . Er du funktionær, har du som udgangspunkt ret til løn under sygdom – også i en opsigelsesperiode. Der er nogle undtagelser til dette, fx hvis der er tale om selvforskyldt sygdom.