For nylig havde vi i HK Kommunal MidtVest besøg af Pia Køhler Ryom, psykolog hos Aalborg Universitetshospital, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling.
Hun fortalte arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter fra kommuner og region om det gode arbejdsliv, og hvordan vi er hinandens psykiske arbejdsmiljø.
Lederne burde nok også have fået invitationen til arrangementet – for i sidste ende er det ledernes ansvar at sikre et godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen, både det fysiske og det psykiske.
Men med det grænseløse arbejdsliv, hvor arbejdstid, arbejdssted og arbejdsrolle ikke længere udgør de faste rammer om medarbejdernes arbejdsliv, kan det være svært at lede de selvledende medarbejdere – og sikre det gode arbejdsmiljø.
Det fritager dog ingen for ansvar, at arbejdslivet gennem de senere år har forandret sig.
Arbejdsrelateret stress er ikke bare et stort problem for den enkelte, men også for samfundet. Det kommer nemlig med en høj pris på sammenlagt 55 milliarder kroner om året, viser en ny analyse fra HK og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Det er på tide, at vi stopper op og kigger kritisk på den måde, vi har indrettet vores arbejdskultur, og indser, at et godt psykisk arbejdsmiljø er en fælles opgave – om vi er medarbejdere, ledere eller folkevalgt politiker på Christiansborg med en drøm om at øge arbejdsudbuddet.
Derfor mener vi i HK, at stress skal højere op på den politiske dagsorden. Der skal simpelthen en national handlingsplan til. For bliver vi bedre til at håndtere stress før og efter, skaden sker, vil det både gavne medarbejdere, arbejdsgivere og vores samfund.
Lykkes det os som samfund at nedbringe stress med 20 procent, så vil arbejdsudbuddet ifølge den nye analyse vokse med over 11.000 fuldtidspersoner. Altså langt over, hvad skattereformen og afskaffelsen af store bededag skal præstere.
