MitID virker ikke. Hvad gør jeg?
Hvis du prøver at logge ind med en Apple-enhed, kan du først prøve at rydde din historik. Sådan gør du: Gå ind i Indstillinger > Vælg Safari > Ryd historik – webstedsdata
Hvis det ikke hjælper, kan du kontakte supporten hos MitID, da HK desværre ikke kan hjælpe dig i den situation.
Få support hos MitID
Skal jeg altid logge ind med MitID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du lave din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge MitID?
Ja, det kan du godt.
Min HK-adgangskode virker ikke
(er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med MitID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med MitID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Første gang jeg logger på Mit HK
Du har ikke en HK-adgangskode endnu, og skal derfor først logge ind med MitID. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med MitID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge MitID?
Ja, det kan du godt.
Jeg har tekniske problemer med at logge ind
Oplever du tekniske problemer med at logge ind, kan du skrive til vores it-support via formularen her: Skriv til HK
Foto: Sara Galbiati
Provstisekretærerne skal have en plan for, hvilken rolle de skal spille i tilfælde af forskellige krisescenarier. Kirken skal kunne fortsætte med at holde gudstjenester, dåb, vielser, bisættelser og begravelser, uanset hvad der sker. Det mener HK’er Alice Ahlgren Sarp, der er provstisekretær i Odsherred Provsti. På et fælles møde for provster og provstisekretærer i Roskilde Stift foreslog hun, at der laves en overordnet plan for provstisekretærernes beredskabsindsats.
- Spørgsmålet er, hvad der forventes af os provstisekretærer i de kriser, der kan opstå. I den sikkerhedssituation, som vi er i lige nu, skal vi have en afklaring af, hvad vores rolle præcist er, understreger Alice Ahlgren Sarp.
LÆS OGSÅ: Vi har alle en rolle i totalberedskabet
Det spørgsmål arbejdes der nu videre med. Biskoppen i Roskilde Stift, der har det øverste beredskabsansvar, er blevet kontaktet om et fælles møde, hvor de forskellige krisescenarier skal drøftes. Odsherred Provsti servicerer i alt 16 kirker, herunder en valgmenighedskirke og 12 menighedsråd i Nordvestsjælland.
Alice Ahlgren Sarp vil selv gerne have en sekretariatsfunktion for menighedsrådene og kirkerne. Hun vil være den, der sammen med provsten har overblikket, så menighedsrådene og præsterne kun behøver at henvende sig ét sted med kirkelige spørgsmål. For hun mener, at det vigtigste i en krise må være at skabe kontakter sognene imellem og hjælpe den lokale kirke bedst muligt.
- Det er vigtigt, at kirken kan holde åbent og tage imod borgerne, så de har et sted, hvor de kan komme hen. Og den opgave skal vi som provstisekretærer løfte sammen med menighedsrådene og præsterne. Bare sådan en ting – hvad gør vi, når strømmen går? Kan man komme ind i kirken, hvis dørlåsen ikke virker? Kan den åbnes manuelt? Alle skal være klar over, hvad vi gør ved fx strømsvigt, siger hun.
Folkekirken har et sektoransvar som alle andre organisationer i staten. Hvis samfundet rammes af krig, skal kirkerne i videst muligt omfang opretholde kirkens normale funktioner som at holde gudstjenester og foretage kirkelige handlinger.
Alice Ahlgren Sarp forventer, at hun får en koordinerende rolle i tilfælde af større hændelser som fx krig. Hvis der for eksempel sker et større antal dødsfald, skal hun kunne fortælle myndighederne, hvor mange gravpladser der er på de enkelte kirkegårde, så de ikke skal ringe rundt til 13 kirkegårde for at få den oplysning. Her er det vigtigt, at kirkegårdskortene er opdateret.
- Jeg har bedt alle graverne om at opdatere deres kirkegårdskort og sende en kopi til mig. Hvis internettet går ned, har jeg dem også. Vi skal vide, hvilke kirker i sognet myndighederne kan henvende sig til i tilfælde af, at der er brug for plads til mange begravelser på en gang, fortæller hun.
Odsherred Provsti har et stort fokus på it-sikkerhed. Alle sognene i provstiet er blevet orienteret om krisehåndtering på Folkekirkens IntraNet FIN og har fået en beredskabsmappe. Provsten har udarbejdet en mappe med anvisninger, beskrivelser og alle de anmeldelsesblanketter, som bruges til personregistrering i forbindelse med fødselsanmeldelser, begravelser og bisættelser. Arbejdet med at registrere fx dødsfald skal kunne udføres analogt i tilfælde af internetnedbrud. Kirkebøgerne har været ført i mange hundrede år også under kriser og krige, og det skal de fortsat.
- Jeg har en fysisk mappe med blanketter, som jeg kan kopiere, hvis der er nogle menighedsråd, der mangler blanketter. Det er blevet en fast del i mit beredskab, siger Alice Ahlgren Sarp.