- Lige nu er der stor efterspørgsel på medarbejdere, der kan lave risikovurderinger og beredskabsplaner og sørge for, at de bliver afprøvet, siger Rasmus Dahlberg, der er lektor og vicecenterleder i Centre for Societal Security and Resilience på Roskilde Universitet.
Vi skal alle kunne stå klar, hvis krisen rammer. Regeringen har besluttet, at Danmark skal have et totalberedskab, hvor borgere, myndigheder, virksomheder og civilsamfund i fællesskab bidrager ved ekstreme vejrhændelser, cyberangreb og krig. Et velfungerende totalberedskab kræver, at hele staten er tænkt ind og ikke kun de arbejdspladser, som vi normalt forbinder med beredskabet, eksempelvis politi, forsvar og Beredskabsstyrelsen.
- Man kan ikke længere sige, at beredskab er noget, som de tager sig af nede i beredskabsafdelingen. Robusthed, forsyningssikkerhed og det, at vi fortsat kan fungere i vores organisationer og levere serviceydelser i ekstraordinære situationer under kriser ultimativt krig, er blevet et tema, som skal gennemsyre alt, hvad vi alle gør, siger Rasmus Dahlberg, der er lektor og vicecenterleder ved Centre for Societal Security and Resilience (SECURE) på Roskilde Universitet.
Han var med til at udarbejde Beredskabsstyrelsens anbefalinger til, hvordan vi kan klare os selv i 3 døgn under en krise uden strøm, vand eller hjælp udefra.
Statslige myndigheder har beredskabsansvar
Danmark står i den mest alvorlige og komplekse trusselsituation siden Anden Verdenskrig. For at koordinere beredskabet i Danmark blev Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab oprettet i 2024. Begrebet totalberedskab kom for alvor på dagsordenen i 2025, da EU med hjælp fra Finland, Sverige og Norge formulerede en beredskabsstrategi. Den er blevet et pejlemærke for det, vi gør i Danmark. Men det rykker ikke ved, at alle statslige myndigheder som udgangspunkt har et lovfæstet beredskabsansvar ud fra sektoransvarsprincippet.
- Siden vi fik den første lovgivning om civilt beredskab tilbage i 1950’erne, har vi arbejdet med et princip om, at den myndighed, der driver et område i dagligdagen, også er den, der driver det i en krisesituation, for det er den, der kender sektoren bedst, forklarer Laurits Rauer Nielsen, der er lektor på Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole (KP).
Laurits Rauer Nielsen, lektor ved Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole: - I en krise skal man bruge sin faglighed til at prioritere, hvad der er det rigtige at gøre i situationen. Foto: KP
De fleste statslige myndigheder er kommet op i gear, fx myndigheder inden for forsvar, energi og fødevarer. Men det er ikke alle, der er godt forberedt på alvorlige hændelser. Danmark er fx langt bagud sammenlignet med vores nabolande, når det gælder om at beskytte vores kulturarv under en krise. Og det er først inden for det seneste år, at Folkekirken er begyndt at lave beredskabsplaner, så de administrative medarbejdere på kirkekontorerne fortsat kan registrere nyfødte og begravelser, selv om it-systemet går ned.
LÆS OGSÅ: Alice vil være den, der har overblikket
Nye offentlige-private partnerskaber
Som en del af totalberedskabet er det planen at etablere såkaldte tryghedspunkter, som er medborgerhuse eller forsamlingshuse, hvor borgerne i en krisesituation kan blive orienteret og få opladet deres telefoner, hvis der ikke er elektricitet i stikkontakten. Det er et eksempel på en opgave, som myndighederne og civilsamfundsorganisationer løser i fællesskab.
- Hvis en myndighed laver en samarbejdsaftale med en lokal forening i et offentligt-privat partnerskab, kan det være, at der er kommet helt nye medlemmer og betingelser den dag, man skal bruge aftalen. Foreningen kan måske ikke længere levere som aftalt. Derfor skal aftalen løbende vedligeholdes og øves for at sikre, at den stadig kan fungere i praksis. De administrative medarbejdere skal træne i at samarbejde med de andre sektorer, som de måske ikke har det store samarbejde med i dagligdagen, siger Laurits Rauer Nielsen.
Kend din beredskabsplan
Administrative medarbejdere skal kende beredskabsplanen for deres eget område og sørge for at afprøve og øve den. Det er kompetencer, der ifølge Rasmus Dahlberg er vigtige for et totalberedskab i staten. Et totalberedskab er ikke mere indviklet, end at du tænker din kerneopgave igennem og overvejer, hvad du er afhængig af for at kunne løse den. Det handler ifølge Rasmus Dahlberg om sund fornuft og rettidig omhu.
- Hvis vi bliver udsat for et cyberangreb, og vores data bliver låst, kan noget så simpelt som en papirbackup gøre, at vi kan fastholde driften. Et beredskab kan jo blot bestå i, at man sørger for at printe nogle papirblanketter, som man kan have liggende i en skuffe, siger han.
Norge, Sverige og Finland har stærke forskningsmiljøer inden for samfundssikkerhed og beredskab. Nu er Danmark også på vej. På Københavns Professionshøjskole har forskningsmiljøet ved Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen eksisteret i ca. 10 år. I 2025 åbnede Roskilde Universitet Centre for Societal Security and Resilience, der er Danmarks første universitetsbaserede forskningscenter for samfundssikkerhed og beredskab. Begge forskningsmiljøer arbejder med at skabe et solidt vidensgrundlag for udviklingen af det danske totalberedskab.