Ny formand for HK Handel, Mette Høgh, på kongressen 2021. Foto: Jakob Boserup.
HK Handels 8. sektorkongres er slut efter to intensive dage, hvor der for første gang er prøvet kræfter med at afholde dele af kongressen digitalt. Til trods for det lidt anderledes format, forløb kongressen planmæssigt.
Ny formand
Efter 11 år på formandsposten var det tid til, at HK Handels siddende formand siden 2012, Per Tønnesen, takkede af, da han på grund af alder ikke kunne genopstille.
Ny formand på posten er Mette Høgh, der kommer fra en post som formand for HK Hovedstaden. Læs mere om formandsskiftet her.
Kongressen bød også på en udvidelse af bestyrelsen for at få en bredere repræsentation.
To intense dage
Første dag på kongressen bød blandt andet på godkendelse af beretning samt fremlæggelse og godkendelse af regnskabet.
På anden dag blev målprogrammet for kongresperioden 2021-2025 vedtaget. Desuden blev ændringsforslag og forslag til HK Handels love vedtaget.
Hilsner fra politikerne
SF's formand Pia Olsen Dyhr og beskæftigelsesminister Peter Hummelgård (S) lagde også vejen forbi med videohilsner til kongressen og HK Handels medlemmer. Hilsnerne kan du se her:
Peter Hummelgaard: Jeres indsats er utroligt værdsat
Pia Olsen Dyhr: I har sørget for, at Danmark hænger sammen