Mine kolleger kaldte mig "Ham, der sutter den af på alle fyre”

Daniel Esmann, 31 år, HK’er i lager og logistikbranchen. Foto: Lisbeth Holten

”Gustav-type”, ”bøssekarl”, ”ham, der sutter den af på alle fyre”.

På den første arbejdsplads, jeg var på, hvor jeg var åben om min seksualitet, oplevede jeg, at flere kolleger sagde nedsættende skældsord direkte til mit ansigt. Det skete hvis ikke hver dag så i hvert fald tre gange om ugen. De stillede mig også spørgsmål til mit sexliv. Det kunne for eksempel være spørgsmål om, hvilken type mænd jeg foretrækker at sutte den af på.

Jeg forsøgte at gå til min leder med chikanen. Min chefs reaktion var bare, at ”sådan er tonen på en arbejdsplads, så hvis jeg ikke kunne lide lugten i bageriet, så er det nok ikke her, du skal arbejde. Forstået?”

På et tidspunkt skulle jeg lære en ny kollega op. Mine kolleger havde sladret om min seksualitet, og mens jeg var ved at vise ham rundt på lagret, sagde han pludselig ”hvis du kommer for tæt på mig, så slår jeg dig ned”. Jeg var 22 år på det tidspunkt og havde ikke styrken til selv at sige fra. Jeg var virkelig ked af det til sidst og ønskede faktisk på det tidspunkt at være heteroseksuel for at undgå den grove mobning.

Hør også podcasten om Daniel der blev mobbet, fordi han er homoseksuel

Efter en pause fra arbejdsmarkedet tog jeg en uddannelse som lagerekspedient. Kort tid efter jeg var færdig og i job, blev jeg kontaktet af en, jeg kendte. Han ansatte mig samme dag, som jeg var til samtale. Her skulle chikanen dog vise sig at være endnu værre.

Mine kolleger på min nye arbejdsplads havde snaget på min Facebookprofil, Instagram og andre sociale sider, da jeg startede. Jeg havde kun været der få dage, da det begyndte. De lagde ingen fingre imellem og stillede stærkt grænseoverskridende spørgsmål til min seksualitet. ”Hvordan sutter du egentlig pik?”, ”får du den i røven?”, ”gør du det mest i Ørstedsparken?”. Den type spørgsmål.

Engang mødte jeg op med ondt i halsen, hvortil der var en kollega, der sagde, ”var den virkelig så stor, at den ramte drøblen?” Jeg blev virkelig rystet over den kommentar. Jeg vil meget gerne svare på spørgsmål om LGBT-miljøet, og om hvordan det er, men de spørgsmål var så langt over min grænse. Jeg forsøgte at sige fra ved at svare igen. For eksempel ”gør det med din egen kæreste, så finder du ud af, hvordan det føles”. De blev bare ved.

Jeg fortalte det til min chef, men han gjorde ikke noget ved det. Jeg sagde det også på morgenmøder, men der skete heller ikke noget - heller ikke efter tredje gang.

Til sidst påvirkede det mig så meget, at jeg blev syg af det og var ked af det hver dag. Da jeg gik på sommerferie en fredag eftermiddag og havde lukket lagret ned, brød jeg fuldstændig sammen. Jeg sad bare i min bil og græd og græd. Jeg kunne ikke engang finde ud af at starte bilen og køre væk derfra. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle ende med at blive mobbet, så jeg kom helt derud. Det var en blanding af en reaktion på alt det, der var foregået, og så lettelsen over at skulle slippe for det de næste 3 uger.

Da jeg kom tilbage fra sommerferie, blev jeg fyret på grund af nedskæringer, sagde de. Det lyder måske absurd, men det var faktisk den lykkeligste dag i mit liv. Endelig kunne jeg komme væk derfra.

At mobningen skulle fortsætte igen i et nyt job, fyldte rigtig meget i mig. På et tidspunkt var jeg til bryllup og mødte en kvinde, der havde hørt om mine oplevelser. Hun anbefalede mig at søge job hos Nomeco, hvor hun arbejder selv og derfor vidste, at jeg ville blive taget godt imod. Til trods for hendes ord var jeg stadig bange og ked af det. Heldigvis var det uden grund. Hos Nomeco, hvor jeg stadig er ansat i dag, kan jeg være 100 % mig selv og ikke lyve om min seksualitet. Jeg er så glad og lykkelig for, at jeg fik talt med hende.