Peder

Peder Holk Svendsen, HK’er i servicebranchen. Foto: Lisbeth Holten

For en del år siden arbejdede jeg bag skranken på et posthus. På et tidspunkt var jeg i lokalnyhederne som talsperson for LGBT Danmark. Ugen efter beder posthusbestyreren mig pludselig om at komme ind på hendes kontor. Siden jeg havde optrådt på tv, var der blevet sendt flere breve til posthuset, adresseret til mig eller den ”ækle bøsse”, som der stod. De havde karakter af trusselsbreve. Min chef vidste ikke, hvordan hun skulle håndtere det, men hun ville på den anden side heller ikke holde det skjult for mig. Ledelsen var enormt omsorgsfulde over for mig i processen og tog hånd om sagen. Det var mine kolleger på posthuset generelt også, men fra postbudene kunne der godt komme en bemærkning eller en bøssejoke, hvor jeg tænkte ”ej, come on - really?”.

Efter min tid i postvæsnet arbejdede jeg en årrække i kulturbranchen. Jeg kan huske, at jeg til en fredagsbar talte med min chef i et billetbureau, der sagde, at der i hvert fald ingen diskrimination var hos dem. Og det havde han ret i. I mange kreative virksomheder er der en overrepræsentation af folk fra regnbuesegmentet, og jeg har altid haft en oplevelse af, at mine kolleger i kulturbranchen har været enormt imødekommende.

Sådan var det desværre ikke, da jeg blev tvunget til at skifte job på grund af coronapandemien. Da kulturbranchen blev lukket ned, blev jeg fyret og fik job i coronasmitteopsporingen, hvor der generelt var en meget hård tone. På en vagt sad jeg med en kollega og talte om en psykoterapeut, da han pludselig siger ”det er også bare ham bøsserøven”. Det var tydeligt, at det blev brugt meget nedladende. Dagen efter kom kollegaen over til mig og undskyldte og sagde, at det havde han slet ikke tænkt over. Det tror jeg virkelig, at der er mange, der ikke gør. Det er så indarbejdet i vores sprog. Vi deler en fælles offentlighed, hvor der desværre er en kultur omkring skældsord og kønnede ytringer. Derfor er det også så svært at ændre.

Når jeg skal ud i nye cirkler i arbejdssammenhæng, er det altid noget, jeg har med. Hvad sker der, når jeg siger, jeg er homoseksuel? Tidligere har jeg måske været lidt - ja, måske nærmest i forsvar - i forhold til at fortælle, hvem jeg er. I dag er jeg meget mere bevidst om at lodde stemningen, og når samtalen så falder på, hvad jeg skal i ferien, fletter jeg det ind naturligt, at jeg skal på ferie med min kæreste Peter. Jeg gør det altid så hurtigt som muligt, når jeg møder nye folk. Men jeg er samtidig altid lidt på vagt i forhold til deres reaktion, selv om den heldigvis stort set altid er positiv. Jeg har heldigvis i langt, langt de fleste tilfælde kunnet føle mig tryg ved mine tætte kolleger.

 

Peders bud på, hvad man kan gøre som kollega

Det er såre simpelt: Den, der tier, samtykker. Du må aldrig stå tavs og acceptere, at der sker krænkelser eller overgreb af nogen som helst art. Filosoffen K.E. Løgstrup sagde, at du altid har ansvaret for din næste i hænderne, derved ligger der også en forpligtelse til at træde til. Vi er nødt til at skabe arbejdspladser, hvor vi er der for hinanden.

 

 

DET SIGER LOVGIVNINGEN

Forskelsbehandlingsloven beskytter mod usaglig forskelsbehandling baseret på race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsudtryk, kønskarakteristika, kønsidentitet, alder, handicap, national, social eller etnisk oprindelse.
Ligebehandlingsloven beskytter mod usaglig forskelsbehandling begrundet i køn. 
Begge love gælder på arbejdsmarkedet mellem arbejdsgiver og ansatte i alle ansættelsesforholdets faser, det vil sige både under rekruttering, under ansættelse og ved jobbets ophør. De gælder også, hvis en leder ser passivt til, at en medarbejder udsættes for diskrimination af fx kolleger.
 
Kilde: FIU-Ligestilling: LGBT+ ligestilling på arbejdspladsen

NB: Hvis du oplever, at en kollega bliver udsat for forskelsbehandling grundet seksualitet, køn, kønsidentitet eller kønsudtryk, så kontakt HK Privat og få hjælp til at vurdere, om der kan være grundlag for at rejse en sag i retssystemet.