Finansminsiter Nicolai Wammen vil nu gøre noget for de borgere, som har udfordringer med digitale løsninger. Pressefoto: Morten Fauerby.
Det skulle være så godt, men så er det faktisk et stort problem for op mod en million danske borgere.
Gennem talrige artikler har avisen Politiken påpeget de negative sider af den gennemgribende digitalisering samfund og borgere har været udsat for.
Tal viser, at 20-25 procent er funktionelt digitalt udfordrede.
Den ansvarlige minister, finansminister Nicolai Wammen har længe været tavs, men nu anerkender han omsider problemstillingen.
Regeringen lover initiativer
Til Politiken siger han: ”Det går simpelthen ikke. Borgere skal føle sig trygge ved det offentlige”.
- Vi skal hjælpe de borgere bedre, som af forskellige årsager har problemer med digitale løsninger.

Næstformand i HK Kommunal, Pia Lund Jeppesen, er glad for, at regeringen anerkender problemerne. Foto: Michael-Drost Hansen.
Wammen lover desuden, at regeringen inden længe vil fremlægge initiativer, der har fokus på problematikken.
HK Kommunal har længe også forsøgt at italesætte skyggesiderne af digitaliseringen.
- Det er glædeligt, at regeringen nu anerkender, at der er problemer. Vi har længe hørt det som et stort problem fra medarbejdere i borgerservice, på jobcentret og på det sociale område, lyder det fra Pia Lund Jeppesen, næstformand i HK Kommunal.
Borgeren skal møde et menneske
Et af de initiativer, som Pia Lund Jeppesen anbefaler ministeren, handler om menneskelig support.
- Vi hører det igen og igen, men for borgere er det afgørende at kunne møde og få hjælp af et menneske af kød og blod. Det handler ikke om at etablere flere hotlines eller tro at man kan løse et digitalt problem med en digital løsning. Borgerservices skal understøttes og udbygges resursemæssigt, så de reelt er hjørnestenen i den service til digitalt udsatte borgere.
Mere om digitalisering
Ekspert: Borgeren skal komme først
HK Kommunal: Din faglighed kan IKKE erstattes af maskiner