HK Kommunal MidtVest skal have ny næstformand, idet Lene Rasmussen ikke genopstiller til posten, når der er generalforsamling tirsdag 12. marts 2024 på Skive Teater.

 

Lena Smed har meldt sig til posten. Mød hende og se hendes tanker:

 

Lena Smed

 

Lena Smed

Jeg er fællestillidsrepræsentant i Skive Kommune og har været TR siden 2007 og FTR siden 2016.

 

Jeg sidder i dag i sektorbestyrelsen for HK Kommunal MidtVest og har gjort det af to omgange og har siddet der i alt i knap otte år.

 

Jeg er 52 år gift med Flemming og har en søn Kåre på 26 år. Jeg er bosat i Skive.

 

Motivation

Jeg stiller op til næstformand, da jeg brænder for at skabe en positiv forandring og gerne vil bidrage til vores fælles HK.

 

Et HK, som er med på beatet og udvikler sig i takt med arbejdsmarkedet og stadig er attraktivt om 20 år.

 

Det tror jeg på, at vi kan gøre gennem uddannelse, om det så er efteruddannelse eller ved at ændre uddannelsen som HK´er, som man blandt andet har gjort ved lægesekretærerne med den nye sundhedsadministrative koordinator uddannelse.

 

Jeg tror også, at det er ved at kigge i krystalkuglen og være med på første række, når der sker ændringer i opgaver, som blandt andet kunstig intelligens vil gøre.

 

Jeg synes, at min erfaring som tillidsrepræsentant og senere fællestillidsrepræsentant, har rustet mig til at håndtere de udfordringer, som, jeg tror, posten indebærer.

 

Mine mærkesager, som jeg brænder ekstra meget for, er det gode arbejdsliv og stress. Vi skal have det godt med at gå på arbejde, og ingen skal gå ned med stress på grund af arbejde.

 

Det var lidt om min motivation. Håber, vi ses til generalforsamlingen.

 

Meld dig til generalforsamlingen        

 

Er du kandidat?

 

Hvis du også ønsker at stille op til posten som næstformand eller anden bestyrelsespost, kan du melde dit kandidatur til sektorformand Lene Buhl på lene.buhl@hk.dk

 

Du kan også vælge at stille op på selve dagen.

Artiklen er opdateret 19. januar 2024

Du har indflydelse som medlem

Din mening tæller, for vi er din og alle de andre medlemmers fagforening. Derfor kan du stemme til generalforsamlinger – ligesom du til hverdag kan få indflydelse via vores repræsentanter på både skoler og arbejdspladser. HK er nemlig et fællesskab, hvor alle har en stemme.