telefon med sampension.dk

Sampensions kunder kan glæde sig over, at afkastet på pensionsopsparingerne gennem de seneste 5 år ligger i toppen sammenlignet med andre pensionsselskaber.

Efter et år siden med høj inflation, stigende renter, og negative afkast for 2022 bød slutningen på 2023 på positive overraskelser på pensionsfronten. Det konstaterer Jesper Nørgaard, viceinvesteringsdirektør i Sampension.

- Vores forventninger til investeringsåret 2023 var meget forsigtige. Vi håbede på positive – men lave – afkast og kunne stadig mærke de meget negative takter fra 2022. Men heldigvis er det jo ikke altid, at man får sine bekymringer indfriet, siger han.

LÆS OGSÅ: Undgå dobbelt beskatning af ratepension

For Sampension viste slutspurten sig ved, at afkastet af investeringer i aktier endte på 11,7 procent, og afkastet for obligationer endte på 7,7 procent.

For en pensionskunde med 15 år til pensionering en moderat investeringsprofil betyder dét et afkast på pensionsopsparingen på 9,8 procent i 2023.

Til sammenligning var afkastet for en tilsvarende kundeprofil i PFA eksempelvis 12,1 procent og i Pensiondanmark 8,5 procent. Det viser en opgørelse fra Analysehuset Nikolaj Holdt Mikkelsen.

På listen over afkast for 19 pensionsselskaber i 2023 bragt på Finanswatch.dk ligger P+ Bæredygtig i toppen med 18 procent, mens Industriens Pension ligger i bunden med 5,8 procent. Det gennemsnitlige afkast for kunder med middel risiko og 15 år til pension er 11,3 procent.   

Præsidentvalg og krige giver usikkerhed

I 2024 er der en række faktorer og begivenheder, som vil påvirke de finansielle markeder, forudser Sampension:

Det er fx det amerikanske præsidentvalg i november og krigene i Ukraine og Mellemøsten. Der er forventninger om, at centralbankerne sætter renterne ned, men inflationen er stadig er i den høje ende. Desuden er den økonomiske vækst i Europa lav, og en del lande var i recession ved udgangen af 2023.

- Usikkerheden er desværre stadig høj, og det er utroligt svært at forudsige mulighederne for at skabe højt afkast. Heldigvis er pension jo langsigtet – og der er plads til både gode og mindre gode år, siger Jesper Nørgaard, viceinvesteringsdirektør i Sampension.

Han fremhæver, at en opgørelse fra Nikolaj Holdt Mikkelsen viser, at en Sampension-kunde med 15 år til pension kan glæde sig over, at afkastet for de seneste 5 år ligger næsten i top med 8,1 procent årligt. På listen overgås Sampension kun af Nordea Pension Mix, der har en årlig afkastprocent på 8,2.

Log ind på sampension.dk og se afkastet på din egen pensionsopsparing

afkast på pensionsordninger 5 år tilbage