Overraskelser i forbindelse med HK’s kampagne, Danmarks Bedste Kollega, løb af stablen i marts, hvor HK’s lokale afdelinger var ude med kage, flag, blomster, balloner og konfettirør til de heldige vindere i hele landet.

 

I alt blev 1.099 danskere nomineret i forbindelse med Danmarks Bedste Kollega, og herefter har et udvalg fundet 10 finalister.

 

I Nordjylland var Birgitte Bisgaard nomineret til Danmarks Bedste Kollega af sin kollega Hanne Kragh, og Birgitte endte med at blive én af de 10, der gik videre til finalen, der blev afholdt i går torsdag den 18. april i Falkonersalen i København.

 

Hanne havde nomineret Birgitte af mange årsager: ”Birgitte er en fantastisk kollega, fordi hun altid går forrest. Hun baner vejen for os andre. Birgitte sætter ordentlighed, gensidig respekt og pli højest på dagsordenen - hun er en kæmpe rollemodel!”, fortæller Hanne.

 

Fra venstre: Hanne Kragh og Birgitte Bisgaard

Fra venstre: Hanne Kragh og Birgitte Bisgaard da vi overraskede dem i marts ude på Aalborg Universitet

 

Prisoverrækkelsen foregik ved Great Place to Works kåring af Danmarks bedste arbejdsplads, hvor HK også kårede Danmarks bedste kollega. Det var blandt andet til prisoverrækkelsen, middagen og festen, hvor de nominerede blev fejret.

Fra venstre - Birgitte Bisgaard og Hanne Kragh

Fra venstre: Birgitte Bisgaard og Hanne Kragh til finalen i går

HK Danmarks forbundsnæstformand og formand for HK’s a-kasse, Mads Samsing, talte til arrangementet, og så var der ellers lagt op til en god aften for de inviterede finalister.

Udover at vi fra Nordjylland havde sendt Birgitte og Hanne til København, havde vores formand for HK Stat Nordjylland, Pernille Sommersang Siegenfeldt, også fornøjelsen af at opleve prisoverrækkelsen for Danmarks Bedste Kollega for første gang i sit formandskab: ”Rammerne for Danmarks bedste kollega var utrolig fine. Der var flot pyntet op i forhallen, og der var god stemning hele aftenen blandt de over 250 mennesker, som fyldte salen op med deres flotte festtøj. Huxi Bach var mega sjov og guidede os igennem aftenens program. Der var lækker mad og drikke og skøn musik, da Danser med Piger optrådte. Det var en virkelig god oplevelse”; fortæller Pernille Sommersang Siegenfeldt om gårsdagens oplevelse.

 

Fra venstre - Hanne Kragh, Pernille Sommersang Siegenfeldt og Birgitte Bisgaard

Fra venstre: Hanne Kragh, Pernille Sommersang Siegenfeldt (Formand for HK Stat Nordjylland) og Birgitte Bisgaard på den røde løber til finalen

Selvom Birgitte ikke endte med at løbe med sejren som vinder af Danmarks Bedste Kollega, så er vi blevet fortalt, at vores tre nordjyske repræsentanter stadig havde en fantastisk aften. 

 

Fra venstre - Birgitte Bisgaard, Pernille Sommersang Siegenfeldt og Hanne Kragh

Fra venstre: Birgitte Bisgaard, Pernille Sommersang Siegenfeldt og Hanne Kragh - man er ikke i tvivl om, hvilken finale de er med til

Endnu engang skal der lyde et kæmpe tillykke til Birgitte for den flotte nominering og en tak til Hanne for at fejre det gode kollegaskab!

 

Fra venstre - Birgitte Bisgaard, Hanne Kragh og Pernille Sommersang Siegenfeldt

Fra venstre: Birgitte Bisgaard, Hanne Kragh og Pernille Sommersang Siegenfeldt til prisoverrækkelsen

Har du en god historie, du gerne vil fortælle? Skriv til vores Kommunikationskonsulent, Christina Haversen, på christina.haversen@hk.dk.