Hvert år udebliver mange patienter fra ambulante aftaler på hospitalerne. De mange udeblivelser giver dårlig udnyttelse af resurserne. Spørgsmålet er derfor, hvordan man får patienter til at huske at melde afbud, hvis de ikke kan bruge de tider, de har på hospitalerne?

Firmaet iNudgeyou har på vegne af Danske Regioner undersøgt effekten af forskellige oplysninger i sms-påmindelser. Resultaterne viser, at hvis patienterne får besked om, at en udeblivelse i gennemsnit koster hospitalet og skatteborgerne 1.500 kr., så husker 40 % flere at melde afbud.

Brug for mere

Påmindelsen afhjælper dog ikke hele udfordringen. Der er derfor stadig grund til at forsøge at finde nye måder at undgå udeblivelser på.

Undersøgelsen er foretaget på Sydvestjysk Sygehus. Konklusionen er vigtig, fordi ordlyden i sms’erne kan reducere spild af sundhedsvæsnets resurser.

Brug prisen hver gang

Desuden kan afbud give hurtig hjælp til andre patienter. De kan overtage tiderne fra de patienter, der husker at give besked om, at de ikke kan møde op.

Firmaet iNudgeyou anbefaler, at oplysninger om pris bliver en fast bestanddel af sms’erne med påmindelser. Undersøgelsen er foretaget på baggrund af over 20.000 aftaler på de endokrinologiske, kardiologiske og lungemedicinske afdelinger på Sydvestjysk Sygehus.

Læs mere om indholdet i sms-påmindelser (pdf)