HK.dk logo

Nyhed

HK Handel Midt på faglig forårsturné

Kig forbi, når medarbejderne fra HK Handel Midt tager på en lille forårsturné, der bringer dem rundt på Fyn og til Fredericia. Med sig har de konkurrencer med attraktive præmier og masser af svar på dine faglige spørgsmål. På den lille rundtur besøger HK Handel Midt både Svendborg, Middelfart og Fredericia.

PS:

Konkurrencer

HK Handel Midt har konkurrencer med attraktive præmier med på forårsturnéen! Kig forbi og deltag.

 

  • Vi kommer ud for at møde både eksisterende og mulige medlemmer, arbejdsgivere og andre, der er nysgerrige på, hvorfor vi møder op. For vi er bestemt også interesserede i at tale med butiks- eller souschefen derude, der har nogle spørgsmål omkring overenskomster, om den fleksible deltid i den nye overenskomst, om søgnehelligdags-reduktion og andre forhold med betydning ude på arbejdspladserne, fortæller Simon Ploug Elkjær, der er organisator i HK Handel Midt:

  • Som medlem kan du også medbringe din lønseddel, som vi gerne løber igennem. Vi kan også gennemgå overenskomsten, så du ved, hvad den giver dig af muligheder. Samtidig kan du få sat ansigt på nogle af de folk, der arbejder i din fagforening, og vi kan få sat ansigt på en masse medlemmer. Det glæder vi os til!

 

Her kan du møde HK Handel Midt:
Se efter vores HK-pavilion følgende datoer og tider:
  • Svendborg: 7. maj  kl. 10-14 i Gerritsgade
  • Middelfart: 14. maj kl. 10-14 på Torvet
  • Fredericia: 21. maj og 28. maj kl. 10-14 i Jyllandsgade