Det sagde Inger Stranddorf, afdelingsformand for HK MidtVest, i sin mundtlige beretning, da medlemmerne af repræsentantskabet onsdag den 24. april 2024 mødtes til generalforsamling i Musikteatret i Holstebro.


- Mandag i sidste uge udløb muligheden for at stemme om de nye overenskomstaftaler. Skeptikerne havde talt om risikoen for, at alle dem, der ikke stod til at få noget ud af den trepart, der gav et lønløft til særlige grupper, ville stemme nej.  Men hvad skete, spurgte hun.  


- Det blev til et massivt JA til OK24, hvor to ud af tre lønmodtagere valgte at stemme. I HK Stat benyttede over 70 procent af medlemmerne sig af deres ret til at stemme – den næsthøjeste stemmedeltagelse i 25 år. Og 94,9 procent af de stemmeberettigede medlemmer stemte ja til OK24. I HK Kommunal stemte 73,3 procent af medlemmerne – 94,6 af dem stemte ja. 


- Et fantastisk resultat, som viser, at medlemsdemokratiet – og den danske model – er sprællevende. Så mandag i sidste uge blev en dårlig dag for dem, der ønsker fagbevægelsen og den danske model hen, hvor peberet gror, slog Inger Stranddorf fast.

 

Inger Stranddorf blev genvalgt som afdelingsformand

Inger Stranddorf blev genvalgt som afdelingsformand.

 

Flere skal med i fællesskabet

Et tema i den mundtlige beretning var også løn og fællesskab.


- Det er ikke et emne, vi kun skal tale om, når der er overenskomstforhandlinger. Tal også gerne løn med dine kolleger i dagligdagen – det er vejen til lige løn for lige arbejde, lød det fra Inger Stranddorf. 


- Du skal også tale fagforening med dine kolleger – vi skal have flere med i fællesskabet – så du – og vi – kan stå stærkere – ikke kun ved overenskomstforhandlingerne, sagde hun.

AI - Lyt til medarbejderne

Inger Stranddorf kom også ind på AI, der vinder indpas på mange arbejdspladser.

- Myndigheder og virksomheder må ikke bare se kunstig intelligens og nye it-systemer som en vej til nedskæringer og mindre personale. Nye teknologier skal i stedet spille sammen med medarbejderen, som på den måde får mere tid og nye måder at skabe værdi på for kunder og borgere.  


- Vil man have succes med at tage nye teknologier til sig på arbejdspladsen, gælder det om at lytte til medarbejderne og tage dem med på råd fra starten, så de kan være med til at finde frem til nye løsninger, pointerede hun. 

Formand fortsætter 

Repræsentantskabet er HK MidtVests øverste myndighed og består af medlemmer fra de fire faglige sektorer i HK MidtVest – Handel, Kommunal, Stat og Privat – udpeget på sektorernes generalforsamlinger i marts 2024.


Repræsentantskabet vælger blandt andet afdelingsformanden for HK MidtVest, og Inger Stranddorf blev på generalforsamlingen genvalgt for en periode på to år.

 

Du kan deltage i kurser og arrangementer

Vores kurser tager udgangspunkt i konkrete og aktuelle krav på arbejdsmarkedet. Du møder professionelle undervisere og oplægsholdere, der sikrer, at du får konkret viden med dig hjem. Så står du stærkere både fagligt, socialt og personligt, når du møder udfordringer i hverdagen. Du får det som en del af dit medlemskab - det eneste, det koster dig er din tid.