For at gøre det nemt for dig, har vi her samlet et overblik over de lokale arrangementer. 

Vi håber at se dig til en dag med fællesskab og solidaritet i højsædet. 



Herning 

FH Herning og Ikast-Brande inviterer til en festlig fejring af 1. maj med live musik, aktiviteter som sømblok og boksemaskine, og så er der naturligvis pølser på griller og mulighed for at købe drikkevarer. Der vil også være taler fra blandt andre Pia Olsen Dyhr, Niels Fuglesang og Søren Heisel.

Det sker kl. 12.00 hos 3F Midtjylland. 

Holstebro 

Dagen bliver traditionen tro fejret af FH Vestjylland med optog fra Nørreport til Lystanlægget, taler og musikalsk indslag med Karl Kristian. På talerstolen er blandt andre H.C. Østerby, Pia Olsen Dyhr og Lars Møller Pedersen. 

Optoget starter kl. 13.45 fra Nørreport, og den første taler går på scenen kl. 14.20 i Lystanlægget. 

Skive 

I Skive starter dagen med et morgenmøde kl. 7.00 – 9.00 i Fagforeningshuset på Jægervej 12. Her er der morgenbrød, kaffe/te, sange og taler af blandt andre Anne Paulin og Anders Bøge. 

Fejringen fortsætter i Anlægget fra kl. 12.00 med underholdning ved bandet Rustik, mad og drikke og taler af blandt andre Signe Munk og Anne-Mette S. Langvad. 

Viborg 

Dagen starter i Fagforeningshuset på Vestervangsvej, hvor der fra kl. 8.00 – 11.00 er morgenbrød, kaffe, sange og tillidsfolk på talerstolen.  

Traditionen tro fortsætter fejringen kl. 13.00 med fanemarch gennem byen fra Gl. Vagt til Brænderigården, hvor eftermiddagen byder på sang og musik, underholdning, mad og drikke og paneldebat med blandt andre Karina Sørensen, der er HK Kommunals talsperson på beskæftigelsesområdet.   

Nykøbing Mors 

I Nykøbing Mors kan du tage kolleger, venner og familie under armen og fejre 1. maj ved Løbeklubben Pinen og Plagen fra kl. 16.00 – 18.00 

Lemvig 

Der er 1. maj fejring på Lemvig Havn – Den Røde Plads fra kl. 13.00, hvor der er taler af blandt andre Ivan M. Sørensen og Lars Møller Pedersen og musisk ved Windows 66. 

 

 

Du får fagligt fællesskab

Vær med i det faglige fællesskab på din arbejdsplads. Det er dig og dine kolleger, der vælger tillidsrepræsentanten, der er HK’s lokale repræsentant. Og som kan hjælpe dig i dagligdagen. Et fagligt fællesskab er ikke blot faglig støtte – det er også socialt fællesskab, hvor du har indflydelse på aktiviteter og handlinger.