- Det, at alle vores juniorspillere har fået et sæt spillertøj med sponsoratet fra HK, har styrket sportsånden og holdfølelsen. Volleyball er en holdsport, hvor alle er lige vigtige. At kunne give vores juniorer et ens sæt spillertøj har understreget dette, fortæller Sofie Marie Høegh Henriksen fra vollyball-udvalget i Bøvling Ungdoms- og Idrætsforening.   

Juniorspillerne på Teen Vollyball holdet

Juniorspillerne på Teen Vollyball holdet i Bøvling Ungdoms- og Idrætsforening. 

 

Vigtige omdrejningspunkter  

Når HK MidtVest hvert år uddeler sponsorater til fem lokale sportsklubbers børne- og ungdomshold er det netop for at styrke fællesskabet.   

 
- Sportsklubber og -foreninger er vigtige omdrejningspunkter for vores lokalsamfund. Børn og unge bruger meget tid og energi i klubberne, og forældrene, heriblandt mange af vores medlemmer, ligger et stort stykke frivilligt arbejde for fællesskabet. Til glæde for alle parter. Det vil vi gerne bakke op om, siger Inger Stranddorf, der er afdelingsformand for HK MidtVest. 

 
- For HK MidtVest som lokal fagforening er det væsentligt at støtte de unge generationer og samtidig være med til at sikre aktive lokale samfund i det midt- og vestjyske. Vores unge skal jo gerne have lyst til at blive i landsdelen og uddanne sig, bo og arbejde her, uddyber Inger Stranddorf. 


Deler sponsorat ud igen i 2024 

I alt fem midt- og vestjyske ungdomshold har i 2023 fået et sponsorat på 6000 kroner plus moms fra HK MidtVest. 

 
Udover juniorspillerne på Bøvling Ungdoms- og Idrætforenings vollyball hold er det Sunds Seahawks Floorball Clubs U13 hold, Aulum Gymnastikforenings ropeskipping hold, Brande Håndbold Klubs U17 piger og Resen Humlum IF’s U14 piger i fodbold. 

 
Der vil blive åbent for nye ansøgninger i 2024, hvor klubber kan søge om et sponsorat.

Du får fagligt fællesskab

Vær med i det faglige fællesskab på din arbejdsplads. Det er dig og dine kolleger, der vælger tillidsrepræsentanten, der er HK’s lokale repræsentant. Og som kan hjælpe dig i dagligdagen. Et fagligt fællesskab er ikke blot faglig støtte – det er også socialt fællesskab, hvor du har indflydelse på aktiviteter og handlinger.