Lægesekretærer i Gentofte gør allerede noget af det, som forskerne i Odense peger på: Kigger indad på hospitalets egne procedurer og arbejdsgange. Foto: Claus Boesen

Det kan gøres:

Morten Sodemann peger på, hvad der kan virke: Patienter, der modtager besked 14 dage før sygehusaftalen om, hvad de kan forvente sig af samtalen, og hvem de skal tale med, møder i højere grad op. Især hvis de også får en sms-påmindelse.
Så kombinationen af information om meningen med samtalen og en ekstra påmindelse, er recepten på at reducere mislykkede patientaftaler.
Patienter, der selv vælger, om de vil møde frem fysisk eller tale med lægen på video, har også betydeligt færre mislykkede aftaler.

På Odense Universitetshospital dukker hver 20. patient ikke op til ambulatoriebesøg. Men måske er det slet ikke patienterne, der er sløve. Muligvis er der sket en fejlkommunikation. Kan nogle patienter måske opleve, at de slet ikke var inviteret og velkomne?

Sundhedsvæsnet skal holde op med at ud­skam­me de patienter, som ikke møder op. I stedet skal personalet kigge indad og se på, om ­processer kan optimeres, sådan at flere aftaler ­lykkes.

Det mener en gruppe forskere på Odense Universitetshospital. De er derfor gået i gang med et projekt med titlen “Udeblevet eller ikke inviteret?” – Hvorfor lykkes aftaler i sundhedsvæsnet ikke, hvordan forhindres det.

Novo Nordisk Fonden støtter undersøgelsen med næsten seks millioner kroner.

Resultater i år

Forskningen ledes af professor Jette Ammentorp. Hun er leder af et Center for Forskning i Patientkommunikation, som er oprettet på Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet.

Projektet strækker sig over fire år. Jette Ammentorp oplyser til HK Bladet Sundhedsadministration, at de første resultater ventes i år.

Bøder virker ikke

En anden af forskerne bag projektet er ­professor Morten Sodemann. Han er overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitets­hospital.

Han peger på tidligere undersøgelser, som viser, at bøder til udeblevne stort set ikke virker. Han mener, at læger kan have en tendens til at tage beslutninger om behovet for opfølgende ­samtaler uden at inddrage patienten – som derfor ude­bliver. Det beretter han om i et indlæg på Altinget.

Morten Sodemann fortæller om et studie, hvor 54 % af udeblevne patienter angav, at sygehuset have lavet en fejl. I et andet studie fortalte 44 % af de udeblevne, at de ikke kendte til aftalen, og at de ikke havde modtaget information om den. Og i et tredje studie var 7 % ude at rejse, da de fik tiden, mens en tilsvarende andel havde en anden sygehusaftale samtidigt.

Årsagerne

Spørger man patienterne, er årsagerne til ude­bli­velser oftest blandt andet: praktiske barrierer, dårlig organisering, lav tilgængelighed, stigma vedrørende sygdommen, forventet negativ information, parkeringsforhold, manglende mulighed for at forlade arbejdsplads uden økonomisk sanktion, manglende information om årsagen til samtalen eller anden kronisk og tidskrævende sygdom.

Blandt socialt udsatte patienter angiver 57 % af udeblevne, at det skyldtes, at de med kort varsel var nødt til at prioritere arbejde eller omsorg for andre familiemedlemmer. Nogle er ramt af fysisk/psykisk udmattelse, transportproblemer eller økonomiske problemer, mens 38 procent af udeblivelser skyldtes forglemmelse.

Lægens adfærd og kommunikationsstil har også en betydning for motivationen til at komme til en lægesamtale.
Patienter vurderer eksempelvis sandsynligheden for, at lægebesøget er “umagen værd”. Det viser sig blandt andet ved, at hvis lægen er vikar eller deltidsansat, så har de flere udeblivelser end andre læger.