De fleste af os mærker, at kræfterne ikke er de samme, når vi kommer op i årene. Og nogen synes måske, at et job på fuld tid er ved at være i overkanten, når der også skal være plads til venner, familier og interesser.
Det er netop de medarbejdere, der var tænkt på, da seniorordningerne kom ind i overenskomsterne i 2017.
Hent folder om seniorordning
Kort om seniorordninger i overenskomsterne:
- Den enkelte medarbejder finansierer selv sin seniorordning. Det koster altså ikke virksomheden noget.
- Medarbejderen kan gå på seniorordning fra 5 år før sin folkepensionsalder
- Seniorordningen finansieres via medarbejderens fritvalgskonto
- Medarbejderen kan også bruge det arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag til at finansiere sin seniorordning. Her skal dog fratrækkes udgifter til administrationsomkostninger og forsikringer.
- Medarbejderen kan også gemme ikke afholdte feriefridage fra 5 år før, han/hun går på seniorordning, og bruge dem til seniorfridage.
Obs! Ovenstående er fra Industriens Funktionæroverenskomst, som lægger niveauet for de fleste landsoverenskomster. Er du omfattet af en særoverenskomst, kan der gælde helt andre regler for din og dine kolleger.
Tjek, hvad der gælder for jer i jeres overenskomst, som du finder på MitHK. (bag login)