"I skal nå at afslutte mange tusinde sager inden nytår."

"Jeres kvalitet i sagsbehandlingen skal være tæt på fejlfri."

"I må ikke deltage i kurser, og I skal droppe pauser, for vi skal nå vores måltal."

Sådan lyder nogle af de udsagn, jeg møder, når jeg som formand for de 2000 nordjyske statsansatte HK-medlemmer kommer på besøg på statens arbejdspladser.

Mange statslige arbejdspladser har høje måltal og ambitioner. Nogle gange kommer måltallene helt fra Christiansborg og andre gange fra departementschefer i ministerierne eller fra den lokale ledelse på arbejdspladserne.

Uanset hvilket ledelsesniveau, der udstikker målene, så risikerer målene at skabe stress og mistrivsel på arbejdspladserne. I hvert fald hvis målene er fastlagt på ét alt for højt og urealistisk niveau - og det sker ofte. Særligt hvis måltallene fastlægges højt oppe i hierarkiet langt væk fra medarbejderne og den virkelighed, som præger arbejdspladserne. It-problemer, lovændringer, organisationsforandringer, sygemeldinger, personaleudskiftning og meget andet kan påvirke medarbejdernes muligheder for at nå måltallene. Disse faktorer glemmes ofte, når ledelsen sidder bag lukkede døre og vedtager nye måltal.

Meget forskning i arbejdsmiljø peger imidlertid på, at der skal være en god balance mellem opgaver og ressourcer - ellers vælter arbejdsmiljøet på arbejdspladserne.

Hvis arbejdsmiljøet lider skader, så falder produktiviteten, og så kan ledelsen glemme alt om at nå målene. Derfor skal min opfordring være, at ledelsen inddrager medarbejderne og de tillidsvalgte grundigt i processen med at opstille måltal. Alle måltal på de statslige arbejdspladser skal basere sig på realistiske mål. Og realistisk betyder i denne sammenhæng, at målene tager højde for de såkaldt ”uforudsete” begivenheder, som med stor forudsigelighed indtræffer, når måltallene født på direktionskontoret møder virkelighedens verden. Mange statslige ledere bør lægge idéen om, at ”den, der sigter højt, når langt” til side.

Den sandhed, som jeg hører om hos mine medlemmer, er nemlig, at de arbejdspladser, der sigter lavere, rent faktisk scorer højere både på produktivitet og trivsel. Det er nemlig langt mere motiverende og trivselsskabende, når medarbejderne oplever medindflydelse på måltallene - og når målene derfor er opnåelige - uden at sætte helbred og arbejdsmiljø over styr. Så kære statslige ledere: Fastlæg måltallene sammen med jeres medarbejdere, så de føler et ansvar for opgaven - og indstil sigtekornet, så I sammen sigter lavere, men scorer højere.