Der findes mange fordomme om generation Z

Læs, hvad to unge HK’ere mener om 6 udbredte påstande om generation Z

De unge generation Z’ere …

… forventer en høj løn

Martin Flindt, nyuddannet: Både og. Jeg er meget bevidst om, at vi har haft inflationskrise, og at boligmarkedet buldrer derudaf, men jeg har ikke behov for at tjene ”boxen” (mange penge, red.). Jeg vil bare gerne have en løn, jeg kan leve af, og som måske kan betale et hus en dag, ligesom mine forældre og bedsteforældre har kunnet. Både fordi jeg synes, det er uretfærdigt, at mange voksne ejer boliger, der bare stiger og stiger i pris, mens unge bor til leje med høje huslejer. Men også fordi der er noget drømmende og idyllisk ved tanken om hus, børn og forstad.

Julia Malling, elev: Nej, jeg går ikke og drømmer om en meget høj løn. Det er i hvert fald ikke afgørende for mig. Jeg forventer en løn, der svarer til det, jeg kan give igen. Det vigtigste for mig er, at jeg trives, har gode samarbejder og føler, at mit job er noget, jeg kan overskue. Jeg skal jo gøre det resten af mit liv.

... er skrøbelige. Man kan ikke stille krav til dem, uden at de flygter.

Martin Flindt, nyuddannet: Det er jeg meget uenig i. Man kan godt stille krav til mig. Men jeg er også bevidst om, at der er efterspørgsel efter HK’ere som mig, så hvis chefen er en idiot, så siger jeg ”hej hej”. Ellers tak. Jeg kan godt se, at mine forældre har en anden loyalitet over for deres arbejdsplads. Og det kan godt være, det bliver opfattet som skrøbelighed, men det er lidt misforstået, synes jeg. Det handler bare om, at vi er mere bevidste om ikke at finde os i et dårligt arbejdsmiljø.

Julia Malling, elev: Det er jeg uenig i. Jeg ved, hvad jeg kan holde til, og hvad jeg finder mig i af kritik, hvis jeg ikke lever op til nogle krav. Jeg tror først, jeg ville flygte, hvis mit arbejde ikke blev værdsat, selv om jeg knoklede og knoklede. Jeg tror, at tidligere generationer har fundet sig i nogle ting, som unge ikke finder sig i nu. Jeg forstår godt, at man skal være pålidelig og indordne sig, men når jeg indordner mig, vil jeg også gerne have nogle ønsker tilgodeset.

Læs også: Unge vil gerne bidrage, men ikke for enhver pris

… forventer at blive inddraget og at have et ligeværdigt forhold til deres leder.

Martin Flindt, nyuddannet: Det billede kan jeg godt genkende. Jeg vil gerne være med til at løse organisationens udfordringer i stedet for at blive placeret på et børnebord, mens de voksne lige skal snakke om de rigtige problemer. Når jeg bliver inddraget, giver det mig en følelse af noget ejerskab. Så tænker jeg ”det er også min biks”. Et arbejdsliv, hvor det bare handler om at møde ind og komme igennem dagen, har jeg i hvert fald ikke lyst til.

Julia Malling, elev: Det er jeg enig i, men til en vis grad. Det er rart at være et sted, hvor man ikke bliver set ned på, og hvor alle har lige meget at sige, selv om lederen tager det sidste valg. Jeg vil gerne blive hørt, for så føler jeg mig værdsat, og at jeg bidrager til noget i stedet for kun at modtage ordrer. Måske har det en betydning, at vi som generation er blevet bedt om at komme med ideer fra barnsben.

… vil kunne se sig selv i deres job - det skal give dem noget personligt.

Martin Flindt, nyuddannet: Det er jeg meget enig i. Jeg arbejder for en forening, og jeg er også foreningsmenneske og elsker foreninger. Jeg ville ikke klare mange dage i en bank, for jeg tror, det ville ”clashe” med min egen selvforståelse, min identitet og mine værdier. Mit arbejde giver mig især noget, når jeg får lov at udføre nogle opgaver, som er et nøk uden for komfortzonen. Det giver mig også noget, når det er sjovt, og når jeg bliver inspireret.

Julia Malling, elev: Ja. Mit arbejde fortæller jo noget om mig, og hvad jeg godt kan lide. Jeg er struktureret og kan godt lide at ordne ting, og derfor laver jeg det her. Det er ikke bare noget, jeg gør for at få en lønseddel. Arbejdet behøver ikke at give mig alle mulige vilde oplevelser, men det er rart, når der kommer nye ansvarsområder. Det giver en følelse af at have opnået noget, fordi det er nyt og spændende. Det er bestemt også vigtigt med et godt socialt fællesskab. Så føler man sig ikke alene om de problemer, der opstår indimellem.

… lider af ”main character syndrome” - de synes selv, de er kæmpe stjerner.

Martin Flindt, nyuddannet: Det er delvist rigtigt, for jeg oplever et brud med janteloven. Main character syndrome lyder ikke så godt, men “go-getter-attituden” har i hvert fald kendetegnet mit eget ret korte arbejdsliv. Altså det med at turde kaste sig ud i nye ting og tænke ”jeg er da for fed, jeg kan løse alle opgaver”. Men jeg synes ikke, unge er oppe i deres egen navle. Unge har et stærkt retfærdighedskompas og rigtig mange visioner på vegne af hele verden. Mig selv inklusive.

Julia Malling, elev: Det synes jeg ikke, jeg lider af - nærmere det modsatte. Jeg har ikke noget behov for at være i centrum, eller at det hele skal baseres på mine behov. Jeg kan godt lide at bidrage med min mening, hvis der er plads til det, men det skal slet ikke handle om mig. Jeg kan godt lide at være en del af et team og arbejde som et team, men jeg er ikke teamet.

Læs også: Vi vokser op i helt forskellige verdener

… forlanger meget fleksibilitet af deres arbejdsplads og går mere op i deres fritid end i deres arbejde.

Martin Flindt, nyuddannet: Det er helt rigtigt. Jeg er glad for mit arbejde, og det giver mig noget, min fritid ikke giver mig, men work-life-balance er vigtigt, og jeg vil ikke arbejde på bekostning af min fritid. Jeg kan selv se, hvor meget mine forældre arbejder, og det liv har jeg ikke lyst til. Jeg ville også slå mig meget hårdt, hvis mødetiderne var for stringente. Jeg kan ikke se, at nogen vinder, hvis man møder ind kl. 9, selv om man har haft en møgmorgen. Så hellere møde ind kl. 10 og arbejde til lidt senere, men til gengæld være frisk. Det skal selvfølgelig ikke stikke helt af, for man skal jo også være til rådighed. Især i et servicefag som mit.

Julia Malling, elev: Ja, det er jeg enig i. Arbejde er ikke det eneste, der er vigtigt i livet, så min fritid får meget fokus. Når jeg får lov til at bruge tid med min hund, mine venner eller at gå til dans, er jeg også mere klar til næste arbejdsdag. For mig betyder fleksibilitet, at du kan få lov til at gå tidligere, hvis der er sket noget i familien. Jeg møder gerne en time tidligere ind, når der er brug for det, men så forlanger jeg også noget fleksibilitet den anden vej. Nogle gange kan det blive anset som forkælet, men det er igen bare fordi, folk sammenligner os med de ældre generationer, der tager telefonen når som helst.