Unge vil gerne bidrage, men ikke for enhver pris

Vi ser en generation, der kommer med rigtig meget, men som også forventer lidt igen af arbejdspladserne.

Sådan lyder det fra Malte Moll Wingender, der er sociolog hos Analyse og Tal, og som har været med til at udarbejde en ny rapport om unges indtræden på arbejdsmarkedet.

En ny undersøgelse, udgivet af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i foråret 2024, har spurgt generation Z’ere - der er født mellem 1997 og 2010 - ind til deres ønsker, tanker og bekymringer i forbindelse med arbejdslivet. Den baserer sig blandt andet på en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt 2.416 unge af alle slags – elever, lærlinge, ledige, fritidsjobbere, universitetsstuderende, selvstændige, nyuddannede, ledere osv. De har det til fælles, at de alle er mellem 18 og 30 år.

- Unge vil rigtig gerne bidrage og være dygtige til det, de laver, siger Malte Moll Wingender. Det handler ikke kun om faglig dygtighed, men også om at vise, at de kan bidrage til arbejdspladsen og kollegaskabet, påpeger han.

Men ifølge ham kommer de unge også med nogle for arbejdsgiverne nye ønsker.

- Mange generation Z’ere forventer, at de bliver inddraget, set og hørt, og at de ikke bliver overfuset på arbejdet.

Starten på arbejdsmarkedet kan være hård

Måske tænker du, at det lyder som nogle rimelige krav - især det med ikke at blive overfuset. Men ifølge FH-undersøgelsen er det også nogle ønsker, som ikke altid bliver indfriet.

Inden for et halvt år har 40 % af de unge på arbejdspladserne været ude for grænseoverskridende adfærd på arbejdspladsen. Lidt under en tredjedel oplever slet ikke eller kun lidt at blive inddraget af chefen. Og en femtedel af de unge føler, at de ikke er dygtige nok til at løse deres opgaver.

- Når jeg ser nogle af de her procenttal, kan jeg da godt tænke, at det er lidt hårdt at komme ud på arbejdsmarkedet, siger Malte Moll Wingender.

Og når man samtidig tænker på, at de unge har nogle særlige forventninger og krav, er der grund til lige at tænke sig om en ekstra gang som arbejdsgiver, mener han og kommer med en lille påmindelse til arbejdspladserne.

- Så længe det går godt på arbejdsmarkedet, og der er andre jobs at tage, skal man nok være varsom som arbejdsgiver. Og mon ikke det også bliver sådan for den næste generation? Så man kan lige så godt smøge ærmerne op og møde de unge medarbejdere, siger Malte Moll Wingender.

Det gør man ifølge ham ved at tilbyde sparring, faglig udvikling og ved at anerkende og lytte til deres holdninger.

- De unge vil gerne tage ansvar, men det kræver for mange, at de bliver inviteret mere indenfor i virksomheden, og at de føler sig trygge ved at spørge om hjælp og bidrage med deres idéer og perspektiver. Det er på mange måder en win-win, siger han.

Lyt til de unges ønsker

Den bedste måde at integrere den unge generation på arbejdsmarkedet er at møde dem med åbenhed og nysgerrighed, hvis man spørger Rikke Christoffersen, der er næstformand for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier.

- Vi kan ikke bare sige ”det er sådan her, det er, og sådan har det altid været.” Selvfølgelig skal vi sørge for at tilpasse arbejdsmarkedet, så det også passer til unge, siger Rikke Christoffersen.

Ifølge Rikke Christoffersen kan varierende arbejdsopgaver, inddragelse og åben dialog være noget af det, der gør en arbejdsplads god for Generation Z.

- Man når et langt stykke vej ved at spørge nysgerrigt ind til hinanden. Og i de tilfælde, hvor tingene bare er, som de er, skal man forklare, hvorfor det er sådan, siger Rikke Christoffersen.

Unge har altid været udskældt

Fortællingen om, at den unge generation skulle være særligt meget anderledes end tidligere generationers unge, vil Rikke Christoffersen til gengæld gerne mane i jorden.

- Ungdommen har altid mødt kritik, siger hun og henviser til et 2.400 år gammelt Sokrates-citat, der angiveligt blandt andet lyder, at de unge elsker luksus, har dårlige manerer og ingen respekt har for de ældre.

Hun fortsætter:

- Og hvad hører man nu? De er egoister. De svigter fællesskaberne. De vil ikke erhvervsuddannelserne. Det er ikke nyt, siger Rikke Christoffersen.

- Søgningen til erhvervsuddannelserne er vigende, ja, men det skyldes ikke nødvendigvis mangel på interesse og engagement. Mange unge vælger andre uddannelsesveje, fordi det passer bedre til deres karrieredrømme og livsmål i en digitaliseret og global verden, siger hun.

Hun opfordrer i stedet til, at man prøver at forstå, hvorfor de unge gør, som de gør.

- Unge mennesker står over for en række udfordringer og muligheder, som kan påvirke deres valg, siger Rikke Christoffersen. Hun nævner grøn omstilling, kunstig intelligens og øget fokus på balance mellem fritid og arbejdsliv som eksempler på noget af det, unge mennesker forholder sig til i dag.

Hun mener, at hver generation er præget af sin tid, men at fordommene langt hen ad vejen er forkerte - og ofte handler om misforståelser mellem generationerne.

- Vi skal huske på, at vi selv er blevet ældre og måske ikke husker vores egen ungdom helt, som den var, minder hun om.