Henrik

Henrik Hersom, PH.d, forfatter og lektor ved Københavns Professionshøjskole.

Faglig stolthed handler om at være dygtig til sit arbejde og udføre det med omhu. Men hvordan bliver man egentlig god til sit fag?

Det kræver både indsats, feedback og et godt læringsmiljø.

Henrik Hersom er lektor ved Københavns Professionshøjskole og forfatter til bogen Veje til stolthed i erhvervsuddannelserne. Så har han skrevet en ph.d. om samspillet mellem elever og undervisere på erhvervsuddannelser og beskæftiget sig med emnet i snart 20 år.

- Faglig stolthed opstår, når man oplever, at man mestrer sit fag. Det styrker selvtilliden, når man ser, at man bliver bedre og kan noget, man måske ikke kunne før, siger Henrik Hersom.

Det handler ikke bare om at være god til sit fag, men om at opleve, at man bliver dygtigere til noget nyt, forklarer han.

- Ikke alle skal sidde bag et skrivebord – mange må gå omveje, før de finder den rette hylde, bliver glade og fagligt stolte, siger Henrik Hersom som har talt med mange fra forskellige erhvervsuddannelser, der er stolte af det, de laver.

At blive god kræver kontinuerligt arbejde med sine færdigheder og søgen efter nye måder at forbedre sig på. For eksempel kan det være at tage fat på mere komplekse opgaver, lære nye teknikker eller tage imod feedback, der hjælper med at finjustere detaljerne i arbejdet.

Anerkendelse er også en vigtig del af processen.

- Elever og unge har brug for at blive set og anerkendt for deres indsats. Det handler ikke nødvendigvis om ros, men om at blive mødt med en oprigtig interesse i deres udvikling, forklarer Hersom.

Priser er gode til at gøre unge stolte, men mindre kan også gøre det – en simpel anerkendelse af deres indsats kan have stor betydning, forklarer lektoren.

Endelig spiller fællesskabet en stor rolle. Når man er omgivet af kolleger eller holdkammerater, der også stræber efter at blive dygtige, skaber det en positiv smitteeffekt.

- Et stærkt fagligt fællesskab kan skabe dedikation og stolthedspotentiale. Når man arbejder sammen med andre, der er lige så engagerede i faget, smitter passionen og stoltheden, siger Henrik Hersom.

Mød Olivia, Benjamin og Rasmus

Trods bump på uddannelsesvejen - har de alle fået udmærkelser i deres elevtid.

Læs Olivias historie

Olivia

Olivia er tandklinikassistent, der har fundet sin plads efter at have overkommet frygten for tandlægebesøg. Hun fortæller, hvordan hendes evne til at skabe tryghed og gøre en forskel for patienterne driver hende, og hvorfor anerkendelse fra kollegaer er vigtigt.

 

Læs Benjamins historie her

Benjamin

Benjamin er en dedikeret visuel designer, der aldrig går på kompromis. Han fortæller, hvordan passionen for detaljen og modet til at udfordre reglerne driver ham til at skabe designs, der både overrasker og skaber værdi.

 

Læs Rasmus historie her

Rasmus

Rasmus er et ungt HK-talent, der deler sin passion for at gøre en forskel. Han fortæller, hvad der driver ham, og hvorfor han er stolt af sin faglighed.