
Juledagene falder godt i år set med lønmodtagerøjne. Se, hvordan 2025's fridage falder nedenfor.
Mørkt og vådt er det disse dage, men fat mod.
Om få døgn vender det, lyset kommer, og det samme gør de søde forårsfridage.
Vi har oplistet alle potentielle fridage, nogle vil gælde for dig, andre ikke. Det afhænger af din overenskomst og kontrakt. Er du i tvivl, så tjek efter eller ring til os på 70 11 45 45.
Nogen stor overraskelse er det næppe for dig, at store bededag ikke er at finde på listen.
Husk dog, at hvis regeringens afskaffelse af bededagen har ledt til mere arbejde for dig, så skal du kompenseres for det.
Her er fridagene i 2025
Nytårsdag
Det er fortsat en fridag. Det er der mange gode grunde til.
Onsdag den 1. januar.
Påsken
Du får i alt fem sammenhængende fridage.
Skærtorsdag: Torsdag den 17. april.
Langfredag: Fredag den 18. april.
Påskedag: Søndag den 20. april.
2. påskedag: Mandag den 21. april.
Arbejdernes Internationale Kampdag
For nogen er det en fridag, for andre en halv fridag, og for andre igen en ganske almindelig arbejdsdag.
Torsdag den 1. maj.
Kristi Himmelfartsdag
Tager du dig en feriedag dagen efter, får du en miniferie med fire sammenhængende fridage.
Torsdag den 29. maj.
Grundlovsdag
Mange skal arbejde, nogle kan gå hjem kl. 12, andre har helt fri. Sidstnævnte vil med en fridag om fredagen og den efterfølgende pinse score fem fridage på stribe.
Torsdag d. 5. juni.
Pinsen
Forhåbentlig skal du huske smørelse og solhat, når der er dømt forlænget weekend i pinsen, som i 2025 falder i sommermåneden juni.
Pinsedag: Søndag den 8. juni.
2. pinsedag: Mandag den 9. juni.
Julen
Aaah, salig julefred. Bedre betingelser får dén næppe, end når helligdagene arter sig, holder sig fra weekenden og som nyfalden sne falder smukt på arbejdsdage.
1. juledag: Torsdag den 25. december.
2. juledag: Fredag den 26. december.